Nogle tror, inden de bliver forældre, at det er gråd og fyldte bleer, der bliver største udfordring ved at blive forældre. Det er det ikke! Det er for mange søvn – og mangel på samme hos både baby og forældre.
Rigtig mange forældre kæmper med at finde nogle gode søvnrutiner for barnet. Det bliver diskuteret i mødregrupper og ved besøgene af sundhedsplejersken. Hvad skal der egentlig til, og hvor længe skal man kæmpe med natputningen før nok er nok?
Eksperternes råd
Jeg har forsøgt at samle eksperternes råd til, hvad vi selv kan gøre, helt fra barnet er spæd, for at skabe nogle gode soverutiner. Nederst på siden her vil du finde en oversigt over, hvad der findes af spændende bøger om emnet.
9 ud af 10 forældre har arbejdet målbevidst for at skabe nogle gode sovevaner for deres barn, skrev Politiken i efteråret 2010. Ikke helt overraskende, når man tænker over hvor tit vi som forældre taler om det.
Endelig er det gået op for os, hvor skadelig en stresset hverdag er for vores børns søvn. Moderne forældre har i en årrække forsømt at tage sig tid til at give deres børn gode sovevaner, og det er altså uhyre vigtigt for barnets fysiske og psykiske udvikling.
Læs også
Co-sleeping (samsovning) med baby
Søvnforsker Søren Berg til Søndagsavisen
Sammen med overlægen for psykiatricenteret har søvneksperten Søren Berg givet disse 10 råd til bedre søvn:
Ti gode råd til bedre nattesøvn og roligere aftener uden konflikter
1. Indfør faste sengetider hver dag – også i weekender og ferier. Få de gode søvnrutiner på plads, fra børnene er ganske små.
2. Indfør faste ritualer hver aften, for eksempel ved at læse historie eller spille et spil, der markerer, at det er sengetid. Rutinen vænner hoved og krop til, at det er sengetid.
3. Lad være med at rive barnet ud af en leg eller anden aktivitet med ordene Nu er det sengetid!, for den bratte afbrydelse kan skabe en frustration, som gør, at barnet ikke kan falde i søvn.
4. Undgå, at fritidsaktiviteter ligger sent på dagen, og undgå motion 2-3 timer før sovetid, for adrenalin i kroppen kan gøre det svært at falde i søvn.
5. Undgå alle stimuli, når der skal soves, såsom tv.
6. Vær opmærksom på, at nogle børn bliver trætte på helt faste tidspunkter – og blot en halv time senere er de overtrætte og kan ikke falde i søvn.
7. Undgå, at barnet ligger vågent i lang tid i sengen, for det kan udløse en såkaldt tillært søvnløshed, altså at man er lysvågen, så snart man lægger sit hoved på puden.
8. Send ikke barnet i seng som straf, for så vil barnet ubevidst forbinde sengen med noget ubehageligt.
9. Hvis sengen også er et legested, så marker forskellen på lege- og sovetid med et sengetæppe: Når tæppet er af, er det en seng. Rutinen har stor betydning, hvis barnet leger meget i sengen.
10. Sørg for, at barnet sover på en god madras og har en passende dyne og pude. Der skal være en temperatur på cirka 18 grader, og rummet skal være mørkt. Brug en vågelampe, hvis barnet er mørkeræd.
Læs hele artiklen her.
Det vigtigste er at barnet føler sig trygt. Ligeså snart nogle gode putterutiner er lagt, vil der ikke gå lang tid før hele putningsritualet kun tager en halv time. Disse råd er grundlæggende for god nattesøvn, men som oftest har vi som forældre brug for lidt mere hjælp til at ændre de rutiner vi selv, bevidst eller ubevidst, har lagt.
For at gå mere i dybden med nogle af de bekymringer og tvivlpunkter vi som forældre har med hensyn til soverutiner, har jeg spurgt netsundhedsplejerske Helen Lyng Hansen til råds:
Kan man ændre de rutiner man allerede har skabt?
Helen: Hvorvidt man skal ændre rutiner afhænger helt af, hvad rutiner man har, barnets alder, udvikling osv. Hvis det man gør fungerer godt for både børn og forældre, så skal man i princippet ikke ændre noget. Det er helt naturligt at man vil skulle ændre rutiner undervejs, et barn på 2 måneder skal naturligt puttes på en anden måde end et barn på et år og man skal justere putteritualet ind efter barnets alder og udvikling. Derfor findes der heller ikke kun en fast måde at gøre tingene på, men metoden man vælger, afhænger helt af barnets alder, udvikling, situationen man befinder sig i osv.
Forvirrer det barnet hvis mor og far har hver sin fremgangsmetode?
Helen: Det vil ofte være udmærket at forsøge at holde nogenlunde samme måde at putte sit barn på, fordi genkendelighed giver tryghed og trygge børn sover godt. Men vi er naturligt forskellige som forældre, som mennesker, som køn og derfor er der forskel på om det er mor eller far der putter. Det er her vigtigt ikke at gøre det til en kamp mellem de to parter. Det er vigtigt at begge forældre siger godnat og ikke kun den ene og det er vigtigt at barnet falder i søvn på den tryggeste måde. Nogle gange kan det være en fordel at det derfor er far der putter (fordi han ikke ammer og ikke lugter af mælk), andre gange kan det være en fordel at mor putter, fordi hun måske generelt er den der går mest hjemme og også er omkring barnet om dagen, så for barnet er det mest trygt at det er mor.
Det er okay at mor og far er forskellige – også når det gælder putning. Børn kan fint håndtere, at mor evt. foretrækker en godnatsang og far en godnathistorie.
Hvor lang til tager det at ændre rutinerne?
Helen: Det kommer an på hvad problemstillingen er. Jeg skelner mellem 3 overordnede søvnproblemer:
1. søvnassociationsproblemer – det er f.eks. uhensigtsmæssig afhængighed af bryst, flaske eller sut for at kunne sove.
2. søvnrytmeforstyrrelser – det er f.eks. børn der vågner meget tidligt om morgenen eller børn der ikke er til at drive i seng om aftenen.
3. Søvnafbrydelser – det er f.eks. børn der vågner af mareridt, går i søvne eller tisser i sengen om natten
Alt efter hvad problemstillingen er skal man handle forskelligt og alt efter hvad alder barnet har, skal man også handle forskelligt. Det har alt sammen betydning for, hvor lang tid det vil tage at skabe nye vaner, nye ritualer. De fleste ting kan dog ændres på uger og ikke måneder – ofte et sted mellem 3-6 uger, alt efter problematikken.
Behøver barnet at græde hver nat mens rutinerne bliver ændret?
Helen: børn skal slet ikke græde. Trygge børn sover godt og børn der græder sig i søvn er ikke trygge. Når børn græder, klynger sig til voksne for at kunne overgive sig til søvnen er de ikke beregnende eller udspekulerede. De føler en smerte og den skal man reagere på, de har brug for deres forældre og derfor skal man være der, give dem den nærhed de viser behov for. Det giver på sigt langt bedre sovevaner end at lade dem græde.
Kan man lade sit barn “styre” for meget?
Helen: Børn forsøger ikke at styre deres forældre. Det er snarere forældre der forsøger at styre deres børn og få børnene til at sove fordi kl. er 20 – men det er jo ikke sikkert at barnet er parat til at sove allerede der. Det er meget vigtigt at man lytter til sit barn og anerkender sit barn og ingen kan sove på kommando – hverken børn eller voksne.
Hvornår er det for sent at ændre søvn-rutinerne, og behøver de egentlig være der?
Helen: Det er aldrig for sent at ændre søvnrutiner. Vi voksne kan også have rutiner der er uhensigtsmæssige og dem kan vi godt lave om på, selvom vi er blevet voksne. Men det er naturligvis vigtigt at vi er bevidste om, hvad rutiner vi har og hvorfor – og hvorfor de er et problem.
Det er aldrig for sent at ændre soverutiner
Børn sover som udgangspunkt når de er trætte og har brug for at sove og de vågner når de ikke behøver sove mere, når de er klar til at være aktive. Nogle gange er vi lidt for forhippede på at børn skal sove på en bestemt måde, på bestemte tidspunkter og det kan godt være så vigtigt for os, at vi helt glemmer at se på vores børn og deres behov. Når det er sagt, så har vi alle et indre ur, som styrer hvornår vi er vågne, sover, er sultne, mætte, aktive osv. Vi forbinder naturligt mørke med at sove og lys med skulle stå op. Hos voksne kører dette indre ur normalt meget fast, men hos spædbørn skal det hjælpes på vej.
Derfor anbefaler vi sundhedsplejersker, at man om natten forsøger at have så få aktiviteter som muligt, så lidt støj, der skal være mørkt, der skal være ro – fordi det er om natten vi sover. Om dagen skal der være lys, aktivitet – det er vores vågne og aktive periode og vi hjælper barnet med denne rytme, ved netop at sørge for mørke og ro om natten og aktivitet og lys om dagen.
Dit barn skal nok falde i søvn…
Mad vi spiser, tidspunkter vi spiser på osv. har også betydning for vores indre ur, for vores rytme og derfor er der noget fornuftigt i at have nogenlunde faste spisetider og servere sund og god mad, med positiv effekt på søvnen.
Om man har en tidlig eller sen søvnrytme er i princippet lige meget. Man kan sagtens gå sent i seng og sove længe om morgenen – det er helt fint. Der er ingen der siger at man skal sove kl. 20 og stå op kl. 7…. Ligesom vi voksne kan være A og B mennesker, så kan børn også være det.
Flere af Helens gode råd finder du på netsundhedsplejersken.dk. Helen har også udgivet bogen:
“Sådan får du dit barn til at sove”.
Sådan får du dit barn til at sove er nødhjælp til trætte forældre og viser vejen til at få sovende, trygge børn – og til selv at få lukket øjnene. Kunsten er at forstå dit lille barns søvnmønster, udviklingstrin og behov for tryghed. Når du forstår det, ved du også, hvorfor det ikke hjælper bare at lukke døren og sige godnat.
På baggrund af 12 års erfaring lover syge- og sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen, at det nok skal lykkes – også for jer. Alle børn kan lære at sove igennem – denne søvnguide er første skridt på vej til bedre søvn og mindre gråd.
199 kr. – køb den hos SAXO.com
Flere bøger om søvn finder du her:
Sov Igennem Uden Gråd
Dette er den blide og kærlige hjælp til at få dit barn til at sove igennem både om natten og om dagen.
Den er især velegnet til mindre børn mellem 0-2 år. Men kan også bruges efter, at Jeres børn er blevet 2 år.
199 kr. hos SAXO.com
Godnat og Sov Godt
Bogen viser, hvordan man fra starten giver børn gode sovevaner – eller hvordan man får dem indarbejdet, hvis barnet allerede har en dårlig soverytme. Det centrale i fremgangsmåden er at opbygge en regelmæssig rutine og faste ritualer, når man lægger sit barn i seng. Barnet skal lære at forbinde det at falde i søvn med nogle konkrete ydre omstændigheder, som det kan føle sig trygt ved. Hvis man ved, hvordan man får barnet til at føle sig trygt, vil barnet på kort tid lære at falde i søvn og sove igennem uden ens hjælp og tilstedværelse.
Forfatterne viser, hvordan man stille og roligt i takt med udviklingen af barnets døgnrytme kan gå til værks i opbygningen af barnets sovevaner. De forklarer de psykologiske mekanismer, der ligger bag barnets forskellige reaktioner, når metoden praktiseres. Bogen giver også anvisninger til, hvordan man tackler mareridt og andre specifikke søvnforstyrrelser.
Pris: 139,95 kr. hos SAXO.com
Sov Godt
En cd, baseret på hverdags lyde fra hjemmet, hjælper forældre med at få deres babyer til at falde til ro.
Ved brugen af hverdagslyde fra hjemmet, såsom støvsugere, kaffemaskiner, og rindende vand, sammen med moderlige fysiologiske lyde, indeholder cd´en rolige, rytmiske ´numre´ uden pauser, en kopi af de lyde barnet oplevede i fostertilstanden.Den medfølgende bog, Sov Godt – en guide til forældre med små børn, er skrevet af dr. Zehnwirth.
Bogen giver forældre praktiske strategier til at berolige babyen og vigtige oplysninger om babyer og små børn.
Kan købes her: SAXO.com
The secrets of the baby whisperer
Dette er bogen hvor du kan slå dit barns alder op, og læse hvilket stadie barnet er i, hvordan du nemmest får dit barn til at falde i søvn af sig selv og hvordan du skaber nogle gode rutiner samt læse om hvad andre har gjort.
Pris: 159,95 kr. hos SAXO.com
“Alt hvad du behøver vide om barnets søvn, men som du har været for træt til at spørge om”
»Hvis jeg ikke snart kan komme til at sove, bliver jeg sindssyg!«. Allerede efter to nætter uden søvn begynder man at blive desperat, og et af de mest almindelige problemer blandt småbørnsforældre er netop, hvordan man skal tackle de søvnløse nætter blandt store og små.
For de fleste forældre er det at gribe til bestemte søvnmetoder en sidste udvej, når situationen spidser til. Men i virkeligheden kan det ofte være nok at ændre på små ting eller indføre visse rutiner.
I denne bog får du hjælp og råd af søvneksperter, forskere, børnelæger, sundhedsplejersker og en masse forældre.
Det er ikke ofte, man ønsker, at læseren skal falde i søvn over en bog, men sådan er det faktisk i dette tilfælde. Bare ved at åbne den og begynde at læse har du taget det første skridt mod en roligere nattesøvn.
Pris: 199,95 kr. hos SAXO.com
Træf en beslutning – og styr efter den!
Det er vigtigt, at I beslutter jer for hvilken metode I vil bruge for at ændre søvnritualerne. Der findes som kan ses oven for rigtig mange metoder, og I skal vælge den, som I kan tilslutte jer. Opgiv ikke for hurtigt. Ting tager tid. Nye vaner tager lang tid! I skal give jer selv og barnet tid til at tilpasse sig de nye vaner – barnet bliver forvirret hvis man hele tiden ændrer rutiner, så det er vigtigt at man ikke giver op efter anden aften. Giv nye vaner 3-4 uger til at blive indarbejdet. Det er hårdt undervejs, men “belønningen” i form af en god nattesøvn vil ikke udeblive.
Læs flere gode råd om børns søvn her hos Søndagsavisen.
Dine erfaringer og tips der har fungeret for jer!
Alle mødre er eksperter i eget barn. Lad mig høre, hvad I hver især har gjort jer af gode erfaringer – eller dårlige erfaringer – ud i soverutiner og god nattero. Hvad virkede for jer? Hvad virkede slet ikke? Skriv i kommentarfeltet, så vi alle kan blive klogere gennem videndeling!
Pyyyh ha Signe! Du/I har da virkelig gjort jeres hjemmearbejde og læst/forsøgt alt. Og hans rammer lader til at være tip top. Den er svær, og jeg kan sagtens forstå, at I er frustrerede – og søger en forklaring!
God strategi at gå efter “de små sejre” og bare nyde hver 14. dag, hvor alle får en god nats søvn (og så i sit stille sind krydse fingre for, at en god nattesøvn indfinder sig hellere i morgen end i overmorgen…).
Pøj pøj til jer!
Hans søvn har indtil for kort tid siden være meget værre, når han sov hos os. Jeg tror, vi forstyrrede ham, da han sover meget let (kan fx heller ikke sove i barnevogn i metro’en pga. bip-lyde). Den sidste månedstid er han dog begyndt at kunne sove inde hos os. Han sover ikke bedre af den grund, men vi skal ikke stå op hver gang, og vi kan reagere hurtigere.
Han vågner meget forskelligt. Nogle gange minder det om night terros (som jeg også har læst om – har nemlig læst alt fra hurtige råd som i dette indlæg til, tykke bøger og Ph.D.-afhandlinger). Andre gang vågner han og er glad og virker, som om han bare ikke er træt mere og mange gange småklynker han bare, men det bliver så værre, hvis ikke man reagerer på det. Og andre gange igen græder han, men ikke på night terror måden. Der er altså ikke rigtigt noget system i det, hvilket gør det endnu sværere at lægge en strategi.
Meget ofte er det tydeligt, han har drømt. Det ser også sådan ud, de gange jeg har set på ham, lige inden han er vågnet.
Som sagt har vi rigtigt gode putterutiner – ALLE, om de har børn eller ej, er overrasket over, hvor nem han er at putte. Så det er da i hvert fald et problem, vi ikke har.
Mht. stress, familieændringer, manglende nærvær osv. har jeg også tænkt på det (man vil jo finde en eller anden forklaring), men sundhedsplejersken siger, at hvis der er noget, han ikke mangler, så er det nærvær, og at han er meget tryg og harmonisk for sin alder. Det samme siger de i vuggestuen. Så jeg prøver at lægge den der med, at vi skulle være skyld i det på en eller anden måde væk.
Vores mål lige nu er at få en god nats søvn hver minimum hver 14 dag. Det kan nemlig mærkes, de gange det er sket.
@Signe – er han ked af det, når han vågner? Bange? Eller “snakker” han bare?
Jeg ved intet om, hvorvidt så unge børn kan lide af “night terrors” (grimme mareridt), men jeg kender fænomenet fra større børn – og at de som oftest vokser fra det.
http://www.nightterrors.org
Har hans søvn lige så mange afbræk, hvis han sover mellem jer? (Jeg tænker, at I har prøvet ALT).
Av for den Signe. Hvor frustrerende for jer alle.
Endnu mere frustrerende, når der ikke er en løsning “lige rundt hjørnet”.
Du har da fuldstændig ret i, at eksperterne rådgiver ud fra “det hele starter ved putning”. Men der kan jo nemt være det barn, der går glad i seng, men så vågner i et hyl hver nat kl. 2.
Ekspertråd er jo altid meget generelle “virker for 7 ud af 10″, så der er altid “afstikkere” fra normen (heldigvis på ALLE måder – men måske ikke lige på sovefronten.)
Som Merete også skriver kan det bare tage rigtig lang tid at få nattero. Gode putteritualer eller ej!
Synes også, at det er værd at understrege, at gode rutiner hele tiden udfordres. Bedst som man tror, at NU kører vi med klatten, så kommer der et eller andet for, der kan ændre den rolige babysøvn. Alt fra babys udvikling, ændringer i familielivet (stress, familieforøgelse, sygdom etc.), sommer/vinter, baby selv kan blive syg, og det kan også knække den gode rutine. Og så er det forfra. Igen. Ofte lige så lang “indkøring”. To skridt frem tre tilbage, og så fire skridt frem etc. Det kører op og ned! Børn og vi forældre er ikke maskiner. Selvfølgelig elsker langt de fleste børn (ikke helt nye spædbørn) rutiner og ritualer. Men intet er skåret i sten. Ingen regler uden undtagelse. Derfor, som Pernille også skriver, gør, hvad der føles rigtigt her og nu. Rutiner KAN indarbejdes, men der er sjældent et “quick fix”…
Og hvad gør man så, når man har en dreng, man altid bare har kunnet lægge, og så er han selv faldet i søvn uden et kvæk? Ikke én gang skal vi indtil ham, når der er sagt godnat. Sådan har han været fra første aften.
Alle ovenstående råd (og dem man i øvrigt får af fagfolk) antager, at hvis man har et barn, der ikke sover igennem om natten, så har man også problemer med putning, og at man har dårlige sengetidsritualer.
Vores dreng sov igennem, da han var 7 uger. Da han var 6 måneder begyndte vi på skemad, og lige siden har han ikke sovet igennem (han er 18 måneder nu). De sidste 14 måneder har han i alt sovet igennem 5 nætter.
I følge sundhedsplejersker, læger og andre fagfolk, vi har spurgt til råds, gør vi alt rigtigt. Vi har endda gået 9 måneder hos en kiropraktor.
Først fik vi at vide, han ville sove bedre, når han kravlede. Det gjorde han, da han var 7 måneder og der var ingen forskel. Så sagde de, når han gik. Det gjorde han, da han var 10 måneder og stadig ingen forskel. Det næste bud gik på, at han ville sove bedre, når han kom i vuggestue. Det har han været ½ år nu, og der er ingen forskel. Nu mener de, det vil hjælpe, når han lærer at tale godt og bearbejde sine indtryk om dagen, så de ikke kommer i drømme om natten.
Den sidste måned er han dog begyndt at sige mange nye ord, og nu vågner han som regel højst 10 gange per nat og kun enkelte nætter om ugen er han vågen i timevis. Så lidt fremgang har der da været, måske pga. sproget… Men hvor er rådene, der hjælper os uden putteproblemer?
Jeg kan kun sige at faste godnatritualer og fast sengetid både hverdag og weekend virker for os – men vi har brugt næsten 2 år på at nå dertil
) Vigtigst er det dog at vælge en løsning, som man som forældre har det godt med.
Vi har kæmpet med dårlige søvnassociationer i form af vand i en sutteflaske, da modermælk/erstatning skulle fjernes. Det blev så til mange opfyldninger af vand i løbet af natten og skift af sengetøj og vådt nattøj og bleer da vores datter vågnede og skulle have vand for at falde til ro igen.
Da vi endelig tog “kampen” med vores 22 mdr. gamle datter, tog det 3-4 nætter med mange gråd og skrig og skrål, men det lykkedes fordi vi som forældre var enige og stod fast på vores beslutning. Ja – den kamp skulle vi have taget for mange måneder siden.
Idag bliver vores datter lagt i et mørkt værelse med døren på klem efter at have fået nattøj, børstet tænder og kysset godnat til både far og mor og falder selv i søvn med de 2 yndlingsbamser i sengen. Og både vores datter, far og mor får endelig en god nattesøvn og mere overskud i hverdagen.
Sjovt nok tager alle den slags bøger om at få børn til at sove godt udgangspunkt i, at familien har mindst to rum – et, hvor barnet kan lægges til at sove, og et andet hvor forældrene kan opholde sig om aftenen. Vores dreng Matti er nu 14 mdr., og i al den tid har vi boet i en ét-værelses. Medmindre han har været syg eller vi har haft gæster, har det ikke været noget uoverkommeligt problem. Men eftersom alt er spændende, må vi tit hjælpe ham til at falde i søvn ved at holde ham i favnen med en dyne rundt om. Det er både hyggeligt og trygt for ham at falde i søvn til et par sange på den måde.
Vores pige på 14 uger har haft kolik og har stadig maveproblemer. Hun har kun kunne falde i søvn sammen med os, men nu er vi ved at få hende til at sove i sin vugge. Hun vågner dog ofte, og tiltider virker hun utryg, og hun kommer derfor op i sengen til os.
Vi prøvede metoderne i “Godnat og sov godt”, men metoderne var alt for drastiske for et barn med maveproblemer – eller i hvert tilfælde for vores pige, så bogen er røget ud. Nu mærker vi efter på os selv og vores datter, hvad der føles rigtigt – på trods af løftede pegefingre fra lægen om faren ved samligger-børn og at det nok vil tage længere tid at få hende i egen seng og på eget værelse.
Men for nu har vi en ok nattesøvn og en tryg pige – hvilket vel er det vigtigste.
Vi har fra start undgået at søvn skulle forbindes med f.eks. amning eller tur i barnevogn – og det har virket perfekt (bortset fra at han så har svært ved at sove hvis vi går med ham). På samme måde gjorde jeg meget ud af ikke at være musestille da han sov som baby – så han ikke blev sådan en der vågner bare man nyser. I dag kan vi både tænde lys og gå og snakke lige uden for værelset (han sover med døren åben) uden at han vågner af det. Vi har aldrig ladet ham græde – hvis han græder eller kalder kommer vi med det samme. Min umiddelbare vurdering er at det har betydet at han er helt tryg ved at falde i søvn alene i sit værelse -han ved vi er lige i nærheden. Nogle gange kalder han – så skal vi bare lige svare og så er det det. Endelig har jeg sørget for at han er mæt når han komme i seng – så modsat manges anbefalinger får han mad lige inden han skal sove, og det virker altså også godt på søvnen natten gennem. Men nu kan jeg også selv finde på stå op midt om natten og spise fordi jeg vågner sulten og ikke kan falde i søvn pga det. Så jeg kan godt forstå han har svært ved at sove hvis han er sulten.
Så overordnet set har vi ikke haft de store problemer – det har været faser i hans udvikling som har gjort livet besværligt for os. F.eks. da han lærte at rejse sig op i tremmesengen. Så vi kunne gå derind måske 50 gange på en time for at lægge ham ned igen. Der måtte vi simpelthen stå og holde ham nede til han fik ro i kroppen og lod trætheden vinde. Helt det samme da vi fjernede siden i tremmesengen – han stod op tusind gange – så samme metode igen. Lyder lidt voldsomt, men han lå ikke og sprællede under vores vægt, men skulle have hjælp til at finde roen ved lige at blive forhindret i at rejse sig.
Ellers har hans modvilje mod at falde i søvn (både til aften og til lure) hængt meget sammen med at længden, antallet eller tidspunktet for lure skulle skæres ned eller ændres. Så han ikke sov for meget om dagen og var helt frisk til aften.
Det som har været hårdest for os som forældre var de periode hvor han i søvne fik sat sig op eller rejst sig op, men ikke kunne finde ud af at komme ned og ligge igen. Så måtte vi jo derind og hjælpe ham – han sov med det samme (heldigvis vågende han ikke i flere timer af det), men vi vågnede jo. Og det var cirka en gang i timen hele natten fra han var 8 mdr til han var 1 år – så fra han startede med at kravle til han gik. Lige så snart han gik forsvandt det og sikken vidunderlig følelse at sove en hel nat uden at blive vækket!!!!!!
Nu kommer ny baby snart på banen – så må vi se om samme metode giver pote der. Tænker det vil være forskelligt fra barn til barn hvad der virker.