Farlig røg under graviditet

Af vanvare kom jeg til at sidde foran fjernsynet i går aftes. Det var en meget negativ oplevelse, for jeg så udsendelsen PraXis på TV2, hvor et af aftenens temaer var farlig røg under graviditet. Dén udsendelse berørte mig dybt.

Udsendelsen følger Majbritt, revisorassistent, 34 år, og gravid med sit tredje barn. Hun er nu 6 måneder gravid. Har røget hele sit voksenliv (også under de tidligere to graviditeter), og kan ikke stoppe med at ryge.

Majbritt ryger imens skanningen viser den negative effekt hos baby

Vi følger en skanning af Majbritts mave imens hun ryger en cigaret. Vi ser babyen blive påvirket af den farlige røg i form af mindre blod- og iltoptag.

Se udsendelsen PraXis fra tirsdag d. 13. maj 2008.

Ryger 40 cigaretter om dagen i 6. måned
Risikoen ved rygning under graviditet er mange. Bl.a. kan moderkagen løsne sig (abort) og barnets iltoptag og blodstrøm går næsten ned til nul under moderens rygning af cigaret.

Det var altså barske løjer! Jeg blev så rasende gal over, hvordan nogle voksne kvinder kan udsætte deres ufødte barn for sådanne farlige stoffer. Majbritt kan ryge op til 40 cigaretter om dagen, så det svarer til, at hendes ufødte barn lider i 3½ time om dagen!

Er det nu også så galt…?
Selv om Majbritt får syn for sagen, er hun ikke heeelt overbevist om, at netop hendes ufødte barn tager skade. For hun har jo to normale børn…

Den gode Majbritt er nu ikke helt dum. Hun får også syn for sagen, må man sige! Hun er fuldt ud bevidst om de farer, som hun udsætter sit barn for. Men hun er så dybt afhængig, at hun ikke kan stoppe. Majbritts mand ryger også, og i hjemmet bliver der pulset løs – så de to store børn får også så hatten passer af passiv rygning.

Superegoist vs. samfundsfællesskab
At det er SÅ vanskeligt at stoppe er helt uden for min fatte-evne, men jeg har heller aldrig røget, så hvem er jeg til at kaste med sten? Men, ja, igen: det er superegoistisk at ryge, når man er gravid. Du vælger at udsætte dit barn for farlige stoffer. Dit barn kan ikke selv sige fra!

Tydeligvis hjælper pisk og fakta ikke spor, når man er SÅ afhængig af røg som Majbritt. Men hvad så? Selvfølgelig er det jo primært moderen, der har et ansvar. Men hvis ikke hun kan løfte det? Jeg fristes til at sige, at hele samfundet har et ansvar for, at ethvert barn får de bedste betingelser for en god start på livet! Men hvad skulle man gøre? Spærre den gravide mor inde i 9 måneder? Er vi så ikke ude i en kontrol, som ikke vil være ønskværdig for nogen?!

Se udsendelsen PraXis fra i går – det kræver gode nerver!

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


5 kommentarer

  1. Hej Steffen

    Tak for din kommentar!

    Jamen, jeg tager absolut hatten af for din kone og dig. I er sørme bundærlige – og det skal I have al mulig kredit for!

    Som før skrevet, synes jeg, at det er super modigt af jer at stå frem. For ja, rygere er jo vores (problemløse?) samfunds jaget vildt.

    Jeg kan jo aldrig negligere risiciene ved forurening, trafik, vold etc. Det er bare mere “ude af vores hænder” end rygning. Synes jeg.

    Jeg håber bestemt, at jeres deltagelse i PraXis får Region Sjælland op på dupperne, så ryge-stop-tilbud bliver obligatoriske for alle gravide!

    Stort held og lykke i fremtiden! Både med rygestop (jeg tror på jer. I kan stoppe! :-) )og jeres kære børn.

    Mange hilsner

    Anette
    http://www.babybusiness.dk

  2. Steffen |

    Heldigvis lever vi i en by uden væsentlig risiko for fysisk vold og fordømmelse.
    Som om, at vold skulle hjælpe på at holde op med at ryge.
    Det kan man jo ikke sige om storbyerne.
    Til gengæld har storbyerne den megen kulilte udslip, som jo ikke er bedre end rygning.

    Heldigvis har de fleste læger en professionel indstilling. At mennesker har deres egen fri vilje.
    Nøjagtig ligesom de fleste mennesker vælger at leve i storbyerne med forøget risiko for vold, narko, forurening, trafik o.s.v.

    Vores indgang til at deltage i udsendelsen var netop at få belyst problemet og vanskeligheden ved at holde op.
    Men også det, at mange rygende gravide oplever kun fordømmelse fra læger og jordemødre og derfor i stedet vælger at lyve.
    Overraskelsen blev ikke mindre af, at Region Sjælland er den eneste region der ikke tilbyder hjælp til rygende gravide.
    Vi har jo heller ikke fået tilbudt hjælp – nåjo, vi kan deltage i apotekets rygestopkursus i oktober.

    Jeg skal ikke plædere for rygning, tværtimod. Vi vil da gerne holde op, men må indrømme at vi ikke bare lige kan.
    Hilsen Majbritt´s mand

  3. Ja, præcis! Sikke et job at være læge dér. Han må jo virkelig skulle beherske sig, for ikke at ruske en kvinde som Majbritt meget, meget hårdt!

    På mange måder er hun jo “modig” hende Majbritt. Jeg tænker også mht. at stå frem på landsdækkende TV. Nu må hun da leve med en reel risiko for at få noget tungt i hovedet og forargede blikke (og ditto kommentarer), når hun færdes på gader og stræder…

    Jeg ved ikke, hvornår udsendelsen er optaget, men jeg håber, at Majbritt, under de hårde omstændigheder, i dag har fået et sundt og raskt barn!

  4. Karen |

    Jeg var så forarget! Jeg er ex-ryger (stoppede 1 år før jeg blev gravid) og blev rigtig sart med røg da jeg var gravid – Det rørte mig også dybt da rygestop-lægen udtalte: ” Jeg får sådan en lyst til at skælde hende ud men det hjælper jo ikke” for hvor må det være svært at beherske sig selv når man sidder overfor en kvinde som Majbritt og skulle lytte til hendes forklaringer med at hun ikke kan undvære cigaretterne når ALT, ALT, ALT tyder på at hun skader sit barn med røgen.

  5. Lærke |

    Jeg er rystet, rystet – RYSTET! Hvis det ikke kan få en ryger til at holde op, så kan intet. Har godt nok heller aldrig selv røget – men det der er jo sygt.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.