Ferie med børn
Tip en ven! En helt ny æra starter, når ferier bliver inklusiv barn/børn. Jeg ser det ikke som en hindring for en god ferie. Tværtimod. Men det er selvsagt en helt anden type ferie end hvis man var af sted to voksne. Det ene udelukker vel heller ikke det andet?! Det er stadig muligt i løbet af ferieåret at tage på voksenferie/-weekend, selv om man har børn. Der skal nok være et par villige bedsteforældre (eller venner), som gerne passer den yngste generation.

Heldigvis har min generation være gode til at rejse før børn kom på banen (modsat vores forældre, der primært rejser nu efter 50 års fødselsdagen er markeret). Jeg har haft nogle gode, eksotiske, venindeferier og kæresterferier før børn, så jeg har det fint med at trække håndbremsen, og nu nyde den danske sommer i et sommerhus. Især er det fornøjeligt at genopleve hvor små fornøjelser, der skal til, før børn hviner af fryd: at iagttage, hvordan en regnorm får boret sig ned i græsplanen, samle sten på stranden, klappe en hest osv. Meget livsbekræftende, og slet ikke så oplevelses-krævende, som jeg egentlig selv var blevet…
Læs artiklen God ferie med børn i Sundhedsplejerskernes Magasin.
Nedenstående tip er hentet derfra:
Forskellige ferieformer hvor børnenes alder tilgodeses er:
Børn i alderen 0-3 år – “tumlinge”
Børn i denne alder holder af at lege og udforske. Her kan specielt anbefales:
- Campingferie (enten i Danmark eller udland – dog ikke for langt)
- Charterferie med strandoplevelser, gerne med egen lejlighed
- Ferie i Danmark f.eks. sommerhus ved stranden
- Endagsture
Børn i alderen 3-6 år – “førskolebørn”
Holder meget af natur, det nære – familien, og at “krible – krable”. Her kan, udover ovenstående muligheder, varmt anbefales:
- Bondegårdsferie i Danmark
- Kør-selv-ferie
Børn i bilen
Sådan holder du en vellykket ferie med børn i bilen. Gode råd fra FDM.
Læsestof om ferie med børn
Besøg www.feriesjov.dk, der er:
… et gratissite, en rigtig guldmine for os med børn på 0-15 år. Her kan du finde alt det sjove i Danmark og Sverige samlet på ét sted, hurtigt og letnavigeret.
Saxo har samlet en række bøger med inspiration til ferieaktiviteter med børn.
Rigtig god sommerferie!
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:










Kommentarer