Fleksibelt babybadekar – bad og fold sammen

Det er ikke helt forkert, at “der sker noget, når mænd får børn”. Fornylig skrev jeg her på BabyBusiness.dk om den selvopvarmelige sutteflaske iiamo, som de to fædre Rasmus og Nikolaj har brugt de seneste par år på at udvikle og nyligt har lanceret.

The Flexi Batn i brug

Stort set i samme tidsrum har to andre danske fædre knoklet løs med at udvikle et babybadekar, der kan foldes sammen, når det ikke er i brug.

Jeg har netop talt med Niels Peter Estrup, som sammen med Kim Barba, står bag firmaet A Real Cool World. De har nu lanceret det mest fantastiske babybadekar! Det er så fleksibelt, så praktisk og i lækkert materiale, at jeg med sindsro vil kalde det kulørte babybadekar for en verdensnyhed. Og det er også, hvad det er!

Badekarret hedder “The Flexi Bath”, og er lavet i en blanding af blød og hård plastic – og det er en ingeniørmæssig landevinding at kunne kombinere de to størrelser. Kan jeg forstå! Og samtidig er de mest strenge miljøkrav overholdt! Bl.a. er der intet indhold af det hormonforstyrrende stof Bisphenol A i badekarret. Det er en stor opgave at undgå det stof, når man arbejder med plastic!

The Flexi Bath fra danske A Real Cool World

Foldes og pakkes væk
Når baby er badet kan badekarret foldes helt sammen og dermed stå ubrugt uden at fylde i badeværelset. For nøj, hvor er det dog møgirriterende at skrumle over sådan et babybadekar i badeværelset i tide og utide!

The Flexi Bath sammenfoldet

Når badekarret kan foldes sammen, er det også væsentligt nemmere at tage med på tur. På ferie, i sommerhus, på besøg etc.

The Flexi Bath

Betalbart bad
Samtidig med, at foldebadekarret fylder lidt – og det er også rart hjemme hos bedsteforældre, der ikke har børnebørn til badning hver dag – så er The Flexi Bath absolut til at betale. Det koster 269 kr. Så der skal nok kunne blive til, at bedsteforældrene køber et til besøg af barnebarnet.

Vi har savnet et badekar hos vores farmor, der ikke har super meget plads – og kun bruser i badeværelset. Når køkkenvasken er for lille til babybadning og bruseren for besværlig, så vil det være skønt med det her foldebadekar. Nogle gang er børnene så beskidte (for mange beskidte bleer og modellervoks under neglene), at kun iblødsætning gør underværker!

Badekarret er også smart at have med på campingferie – og måske til stranden! Om ikke til at bade i, så kan børnene bruge det til kortvarig pool for vandmænd. Badekarret kommer nemlig også i en transparent udgave, som må være perfekt til at udforske vandmænd, krabber mm. fanget ved stranden. Kun fantasien sætter begrænsninger!

En ny generation babybadekar er født!

Badekarret er testet til at kunne åbnes og foldes 3.000 gange, før det viser tegn på slitage. Det svarer til, at du bruger det i 8 år. Jeg tror nok, at det så kan siges at være et rentabelt badekar.

Testet i alle ender og kanter
Foldebadekarret er i bogstavligste forstand testet i alle ender og kanter. Ud over de ovenstående 3.000 gange det er blevet åbnet/foldet sammen, så kan det opbevares på lager i 5 år ved 20 grader uden det tager skade. Det klarer 70 grader varmt vand, babyolie og diverse kemikalier! Intet som man forhåbentlig udsætter hverken baby eller badekar for, men det skal kunne klare “pressede forhold”. Især på baby/børneområdet løber man som producent selvsagt ingen chancer!

Historien bag The Flexi Bath
Jeg ringede til A Real Cool World, og fik en god snak med Niels Peter Estrup. Det er fantastisk givende at tale med et menneske, der i den grad brænder for sit produkt, og brænder for at gøre livet lettere for småbørnsfamilier. Niels emmede af positiv energi, og det håber jeg kan skinne igennem i dette resume af vores samtale.

Find eksperterne – behold ideen
Niels Peter betegnede sig selv og partner Kim Barba som ægte “miljø-freaks”, og det var salget af Niels Peters og Kims fælles øko industrivaskeri, Lavendel Vask, der gav startkapital til deres fælles firma A Real Cool World.

“Ideen til badekarret opstod, fordi jeg var træt af, at vores babybadekar fyldte for meget på badeværelset, hvor det størstedelen af tiden ikke var i brug,” fortæller Niels Peter Estrup.

Efter nogle måneder med modeller og tegninger, tog jeg fat i nogle plast virksomheder, som alle sagde nej til projektet, fortæller Niels Peter Estrup. Dog var der én, som måske kunne hjælpe mig. Det var Cava Plastics, i Marriager. Herefter kontaktede jeg Kim Barba, som jeg tidligere havde haft et fantastisk samarbejde med i vores kære smukke øko-vaskeri (industrivaskeri). Kim var med og a Real Cool World var født.

Som sande miljø-freaks var materialevalget til badekarret af stor betydning, og det har givet en del udfordringer de tre år, hvor badekarret har været undervejs. Fra idé til butik.

Karret skulle være stabilt når barnet sidder i det, skridsikkert og have flot design. Samtidigt havde det meget høj prioritet, at produktet bliver produceret med stor ansvarlighed i både materialevalg, produktion, anvendelse og bortskaffelse. Det vil sige, at f.eks. blødgører (phatalater), PVC, tungmetaller osv. absolut ikke måtte forekomme. Alle råvarer er fuldt dokumenterede og har relevante godkendelser. Prisen på produktet skulle naturligvis også være god.

Niels Peter Estrup og Kim Barba var vidt omkring i verden, for at finde eksperter med forskellige baggrunde, der hver især kunne bidrage til et badekar, der levede op til målet om at karret skulle kunne foldes, være miljømæssigt forsvarligt og prisen god.

Kim og Niels Peter fra A Real Cool World

“Vi talte med mange plastingeniører, og alle sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at kombinere blødt og hårdt plastic på den måde, som vi ønskede. Badekarret skulle både være stabilt og samtidig kunne foldes helt sammen. Kanterne på badekarret er ikke lige så stive som almindelig hårdstøbte badekar, ” fortæller Niels Peter Estrup.

Jeg synes jo, at badekarret er en genial idé, så jeg spørger Niels Peter, hvordan de turde at spørge løs i hele verden, for at finde eksperter, der kunne hjælpe dem med at knække koden. Der var jo stor risiko for, at nogle ville stjæle ideen, tænkte jeg.

“Det er en satsning. Du er nødt til at spørge meget, for at blive meget klogere. Men vel er det ømtåleligt pga. patentrettighederne. Hvem kommer først med det rigtige produkt?,” svarer Niels Peter.

To tyske ingeniører og en pensioneret ingeniør fra Teknologisk Institut samt flere designere, har været af uvurderlig hjælp for A Real Cool World.

Hård og blød plast i skøn forening
Eksperterne på beregning og materiale var bl.a. fra det store udland, men sluttelig vidste det sig, at det kun var en plastfabrikant i Mariager, Nordjylland samt en en værktøjsfabrik i Odense, der formåede at fremstille The Flexi Bath. Herligt! Det luner, at vi har de dygtigste herhjemme i Dannevang. Især i en tid med finanskrise og mange jobs, der bliver outsoucet til det store udland.

Der blev derfor indledt et samarbejde med Cava Plastics A/S, som besidder stor ekspertise inden for produktion af plastemner. Sammen med A Real Cool World kunne Cava Plastics løfte den opgave, der hed produktion af foldebadekar, der lever op til Niels Peter og Kims hårde krav om æstetik, funktion og miljøvenlighed.

Den hårde plasttype udgør sider, ende- og bundstykker i karret, mens den bløde plasttype udgør hjørner og foldelinier. Den bløde plasttype virker således som ”hængsel”.

Hjernø værktøjstøjsfrabrik i Odense fremstillede det værktøj, som skulle til, for at badekarret kunne se dagens lys.

Bundproppen viser temperaturen
Det tog en rum tid for mig, inden jeg bare havde en perfekt babybadevandstemperatur i hånden. I dette foldebadekar kan du i hvert fald ikke komme til at bade din baby for varmt. Bundproppen advarer dig, for den skifter farve i takt med temperaturen.

Bundproppen viser automatisk temperaturen i The Flexi Bath

Snedigt! I øvrigt fortalte Niels mig, at den “lille umulige prop” har voldt en del problemer under fabrikationen. Alle producenter afviste at kunne lave en temperaturfølende prop uden Bisphenol A (et hormomforstyrrende kemikal, som ofte bruges i plastindustrien).

Det lykkedes efter meget hårdt arbejde at få fremstillet en farveskiftende prop UDEN Bisphenol A.

Ikke et øje var tørt hos Niels Peter Estrup og Kim Barba.

Badekar i lange baner

Ved de første prototyper af badekarret var proppen alt for nem at hive op for børn. Det er der ændre på nu. Proppen er supernem at sætte i – men kun en voksen kan hive den op igen.

Fakta om badekarret
The Flexi Bath er større end IKEAs kendte blå babybadekar. The Flexi Bath ser umiddelbart mindre ud, men det er øjet, der snyder. For det har større mål. Umiddelbart snydes vi af, at det ikke har de hårde og brede formstøbte plastkanter.

The Flexi Bath

Målene på The Flexi Bath:

Længde: 66,5 cm
Bredde: 38, 9 cm
Højde: 23,8 cm
Vægt: 1269 gram

Kig forbi A Real Cool World for at læse mere om badekarret og se det i funktion.

Her kan du købe badekarret
Du kan finde forhandlere (både gadebutikker og online) via PlayForLife.dk – badekarret kan købes fra marts 2009.

Niels Peter antydede, at der er flere spændende produkter til børn i vente. Vi venter spændt!

BabyBusiness.dk siger tak til A Real Cool World, og satser på, at der bliver stillet et par badekar på højkant i en konkurrence her på bloggen!

Læs mere om The Flexi Bath
Artikel fra Teknisk Landsforbund

Artikel fra Erhvervsbladet: Foldebadekar til babyer skal ud i verden

The Flexi Bath har vundet Formland Design Award – forår 2009.

Også til større børn
Se The Flexi Bath i brug til mine børn på 2 og 5 år.

31 kommentarer

  1. Bent B Nielsen |

    Hej Np, det ser ud til forhåbentlig, at i har fundet en, rigtig god løsning for mange!. Jeg håber og tror at, det vil blive en stor ting!.
    De kærligste hilsner, fra din gamle skolekammerat Bent.

  2. Ida |

    Hej

    Jeg har lige læst på produktinformationen at flexibath ikke kan tåle gentagen anvendelse af olier i badevandet da det reagerer med plastikken. Hvordan hænger det sammen med at det bedste at bad en baby i er olie for at undgå at udtørre deres hud ?

    Mvh
    Ida

    • Jaaa, pas Ida! :-) Jeg har faktisk aldrig selv brugt olie i badevandet til mine børn, så for mig ville det ikke være et problem. Men som altid har vi jo hver især forskellige præferencer.

      Hvis du gerne vil anvende FlexiBath, kan du f.eks. efter badet bruge olie/lotion til barnet?

  3. karina hjort |

    hej ville gerne vide hvor man kan købe den i limegrøn med lilla “syninger”??? :-)
    syntes de er helt helt fantastiske flotte!
    lige en anden ting syntes den dag jeg var i babysam og kigge på den når man slår den ud og skal fylde vand i den vil den blive ude i from så? hilsen karina

    • Limegrøn med lilla… det ved jeg desværre ikke. Tjek hos forhandlerne om det er en kombination, der forhandles p.t. Du har ret; jeg synes også, at det er flotte farver sammen! :-)

      Min erfaring er, at når først, der kommer vand i badekarret, så gør vandets fylde/tyngde, at badekarret foldes fornuftigt ud.

  4. Sisse Plesner Henriksen |

    Øv vores bundprop til Flexi Bath er lige gået i stykker!!! Efter kun ni måneders brug… Jeg er ikke sikker på, at jeg har en kvittering længere, men jeg ved hvor jeg købte badet. Er der nogen, der ved, om det er muligt at købe en separat bundprop? Eller få en ny fra producenten?

    • Det er jeg helt overbevist om, at det er Sisse. Tilbage til forretningen; de må kunne fikse en ny prop til dig selv om du ikke har kvittering (hvis de forhåbentlig er top serviceminded). Ærgerligt, at proppen er gået i stykker. Er den simpelthen gået midt over eller?

  5. lillian |

    MIT BARNEBARN FÅR TJEREBEHANDLING PÅ GENTOFTE HOSPITAL,FOR BØRNEEKSEM.HAN ER BEGYNDT I SKOLE OG DET ER IKKE GODT AT SKULLE TAGE FOR MEGET FRI,DET TAGER LANG TID AT TAGE DER UD.
    NOGLE GANGE SKAL HAN HAVE DISSE BADE FLERE GANGE OM UGEN
    LILLIAN

  6. Linda |

    @Lillian – det tror jeg ikke umiddelbart er muligt, da ovenstående – som jeg har forstået det – er det første af sin slags på markedet, og vist kun er lavet i een størrelse, så måske man selv skulle igang med at eksperimentere;-)

    Hvad får dit barnebarn bad i nu? og hvorfor tjærebade, hvis man må være nysgerrig?

  7. lillian |

    JEG SØGER ET FOLDEBADEKAR DER ER TIL STØRRE BØRN.HVORFOR DET JEG HAR ET BARNEBARN DER GODT KUNNE BRUGE ET FOLDEBADEKAR, HAN FÅR TJERE BADE HJEMME.
    JEG KUNNE GODT TÆNKE MIG ET HVOR DET PASSER OP TIL BØRN I 14 ÅRS ALDEREN.
    JEG VIL BLIVE MEGET GLAD HVIS NOGEN KAN HJÆLPE MIG MED AT FINDE ET.
    LILLIAN

  8. C.C.Hansen |

    Vi købte et kar i lyseblå til vores lille nyfødte Camille som bades i denne.

    Vi købte den af 2 årsager:

    1) Det at den let kan foldes sammen og gemmes væk år den ikke skal bruges – hvilket også er en fordel når man er på tur.

    2) Opfinderen er min goe gamle soldaterkammerat N.P.Estrup.

    Held og lykke fremad Hr. rekrut N.P.Estrup.

    Mvh.

    C.C.Hansen

  9. Mie |

    Vi mangler en ny prop – kan man købe en sådan separat? Vi er super glade for vores badekar!

  10. N.P a Real Cool World |

    Hej Pia !!

    Vi må desværre igen henvise til div. forsikrings-regler. Vi skal skrive en del forbehold, for at sikre os juridisk, men jeg ved der findes stativer, der passer til Flexi Bath. Man skal blot være opmærksom¨på at Flexi Bath er fleksibelt og giver efter. Du skriver et stativ med bund…..Så skulle der ikke være nogle problemer, men det må være den enkelte der selv vurderer om stativet holder, det kan vi i “a real Cool world”, ikke vide.

    Jeg håber du/I må få held med Flexi Bath og jeres stativ-løsning.

    N.P

    a Real Cool World

  11. pia lundsgaard |

    Har lige købt det og en baby indsats, men nu læser jeg på den, at den ikke må stå på et stativ… det forstår jeg ikke??? Med tvillinger på vej og et meget lille badeværesle skal det være smart, men samtidig skal man kunne bade sine små baby´er i en ordentlig arbejdshøjde, så hvad er grunden til det ikke må stå i et stativ, hvis der er bund i stativet….

  12. Anja |

    Smart og praktisk badekar, og flotte farver :o) Superfedt design, meget gennemtænkt. Men bundproppen til vores er blevet væk, kan man mon købe ekstra propper separat?

    Venlig hilsen
    Anja

  13. Hanne |

    Hej igen.
    Tusinde tak til både redaktøren og N.P fra A Real Cool World for jeres hurtige respons!!
    Jeg er glad for at høre, at sommerens strandture er reddet – nu beholder jeg nemlig det transparente kar alligevel ;-)
    Jeg håber, at andre får glæde af min lille opdagelse og svaret herpå!
    God sommer!
    Mange hilsener fra
    Hanne

  14. N.P |

    Hej Hanne Igen, igen !!

    For øvrigt……….Det tranperante Flexi Bath falmer ikke ved brug i sollys.(det glemte jeg vidst at skrive ??)

    All the best

    N.P
    a Real Cool World

  15. N.P |

    Hej til jer og især Hanne !! Godt med klygtige spørgsmål ….

    Det er rigtigt, vi har mange punkter på vores emballages bagside. Det skyldes ene og alene forsikringskrav. Vi skal bruge den samme emballage i mange lande. Derfor valgte vi en enkel løsning, så alle krav (om du vil) er på alle emballager. I USA stilles der andre krav til emballage og produkter/ forsikring end i EU. Vi er opmærksom på at disse oplysninger kan forvirre en dansk forbruger, men igen økonomi/sikkerhed har været vigtigere for os, hvilket så kan give anledning til en forklaring, som denne.

    Vi har testet Flexi Bath for varme, UV-ståler (1500 timer) uden at badekarret tog skade. Det betyder, at farven og styrken ikke forandrer sig efter 1500 timer. Det nævnte punkt på emballagen, hvor vi nævner “stil ikke badekarret i direkte sollys” er blot for at fortælle, at plast vil forandre sit udtryk efter længere tids ophold i sollys. Vores test dækker KUN 1500 timer.

    Du kan roligt bruge dit badekar i sollys, badekarret holder til det. Vi kan blot ikke give dig retten til at få et nyt Flexi Bath, hvis farven er falmet, efter en endt sommer ved stranden. Al plast falmer i sollys, men Flexi Bath kan stadigvæk foldes og gemmes væk efter en herlig sommer ved stranden.

    Jeg håber du/I kan bruge svaret og skriv endelig, hvis andre spørgsmål kommer forbi !!!

    Mvh.
    N.P
    a Real Cool World

  16. Hanne |

    Hmmm…
    Idag har jeg så købt et af de gennemsigtige kar, fordi jeg synes det lød så fedt det med at man kunne tage det med på stranden og putte vandmænd eller krabber i, som beskrevet i artiklen. Men først da jeg kommer hjem fra butikken, læser jeg bag på indpakningen, at det ikke kan tåle hverken sol eller at blive placeret på varme overflader…..???
    Øv. Nu tror jeg at jeg går tilbage og bytter det til et i en af de glade farver, og dropper idéen med strandturen, selvom den var sjov.
    Mvh Hanne

    • Nå?! Det lyder da vildt nok, at det ikke kan tåle sol – og varme overflader… Er det varm som en kogeplade eller solvarmt sand? Hmmm… skal vi ikke lige få firmaet bag badekarret til at give deres besyv med? Jeg sender dem et tip om denne kommentar. Tak Hanne!

  17. Hanne |

    Tak for en grundig artikel.
    Ih altså, sådan et må jeg eje!
    Nu er problemet blot at vælge farve… ;-)

  18. Dorthe |

    Har allerede flexi bath og er simpelthen så glad for det – en super opfindelse:-)Tænk at det ikke er kommet på markedet før. Jeg er så glad for at vi ikke længere har badekabinen fyldt op at et babybadekar! Kan varmt anbefales – og så i alle de flotte farver, man bliver jo helt glad i hovedet :-)

  19. mette |

    hejsa

    fedt:O)
    med vores lille frimærke til tvillinger
    så er de lige sagen.
    vi vil tit rejse til vejle til mine forældre,
    og til tider vil jeg selv skulle tage toget,
    så det at kunne have et badekar med, ville være
    vidunderligt nemt.
    men især til vores lille badeværelse, hvor
    vi vil kunne pakke dem sammen hurtigt
    for tiden med tvillinger er sparsomt,
    så jo hurtiger oprydning, jo mere tid til ungerne:O)

  20. Margrethe |

    Vi var lige ude og kigge på badekar og så finder jeg helt tilfældigt den her side med det perfekte badekar. Dejligt der er nogen der gør noget ved de gode idéer.

  21. Kristina |

    Kan kun sige… WOW det må jeg eje, og til den pris kan jeg se mig selv købe mere end 1, til forskellige formål, samt til gaver til nybagte forældre, da jeg så prisen tænkte jeg bare at det var for godt til at være sandt :)

  22. Damn – hvor er det lækkert og smart. Fantastisk gået – ikke mindst at produktet er uden BPA. Virkelig imponerende – jeg ser frem til, at det er i handlen.

    Rasmus

  23. Lige nu kan du på Lauritz.com byde på et unikt badekar fra The Flexi Bath.

    Det er unikt, fordi det sælges som flerfarvet. Kun ensfarvede badekar kan købes i butikkerne til marts 2009.

    Badekarrerne er “overpriced”, fordi overskuddet ved auktionen hos Lauritz.com skal gå til Reden i København.

    Se auktionen her (frygtelig lang url):
    http://www.lauritz.com/Item/Item.aspx?LanguageId=1&ItemId=1500989&nBids=5&ReturnUrl=http%3a%2f%2fwww.lauritz.com%2fItemList%2fItemList.Aspx%3fSTA%3d3%26FText%3dbadekar%26LanguageId%3d1%231500989EndTagRU

    Den gode sag, der støttes – Generation Gi – kan du læse om her:
    http://www.lauritz.com/Article/Article.aspx?LanguageId=1&article=2858

  24. JL |

    Det er sgu da smart! Nu har vi jo allerede et badekar fra de store meeeen hvis nu det lykkes for os at få en igen så må det absolut stå på listen.

    Karret har i øvrigt også vundet en pris på en stor babymesse i Tyskland (Kiel? Hannover?) som vistnok det mest innovative produkt.

    • Ja, det er korrekt! Det er i Köln: Kind und Jugend Innovationsprisen 2008. Det er åbenbart MESSEN, for alt inden for babyudstyr!

      Så også lige et par andre messer i Tyskland, hvor det kunne være meget sjovt at lægge vejen forbi, hvis man alligevel skal til Tyskland i sommerferien eller til efteråret.

      http://www.babywelt-koeln.de/infos.html

      Måske jeg kan lokke kæresten med til Hamburg til juni? ;-)

  25. Rikke |

    Den ser da bare alt for smart ud – bliver helt mistænksom, hvad mon der kan være galt med den. Hvis den holder hvad den lover er den jo helt genial! Venter spændt til den kommer på markedet.

  26. Tak for en grundig artikel om et produkt jeg allerede var nysgerrig på. Jeg skal helt klart have et gennemsigtigt og tage det med til stranden og på sejlerferier, så vi også kan bruge det til krabbefangst :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.