Nu er strejken i bl.a. landets børneinstitutioner afblæst. Men da den kørte, på jeg ved ikke hvilken uge, var der nok et par forældre (og arbejdsgivere ikke mindst), der ønskede sig nogle au pairs til landet!
Og de kommer. Følgende citat er fra Jyllands-Posten d. 13. juni 2008:
På få år er antallet af opholdstilladelser til udenlanske au pair- piger fordoblet fra godt 1.000 til ca. 2.000 om året i 2007.
Alene i de første tre måneder af 2008 blev der givet opholdstilladelse til knap 1.000 au pair- piger.
Kilde: Jyllands-Postens netavis
Lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, Ida Winther, mener ikke, at danskere hyrer au pairs, fordi de ikke gider at passe deres egne børn. Tværtimod. Vi lever i et velfærdssamfund, og au pairs kan i nogle tilfælde ses som nutidens tjenestepiger. Vi betaler os gerne fra “det kedelige arbejde”. Danske forældre synes ikke nødvendigvis, at det er kedeligt at hente børn, men ofte kolliderer institutionens lukketid med arbejdet. Derfor vil forældre hellere benytte sig af, at en au pair henter børn, for at slippe for stress i hverdagen. Mener Ida Winther, der i flere år har forsket i familiestrukturer.
Læs hele artiklen (som ikke er meget længere end ovenstående) her.
Benhårdt arbejde
Jeg husker udmærket mit år som au pair i USA. Det var benhårdt arbejde fra dag 1. Jeg var nyudsprunget student, og blev så – på en flyvetur over Atlanten – “enlig mor” til to piger på hhv. 1 år og 3½ år. Deres forældre var af sted på arbejde fra kl. 6 til kl. 18. Det var nogle lange dage. Efter det år nærede jeg, og gør stadig, dyb respekt for au pairs, hjemmegående husmødre og i det hele taget alle de skønne dagplejere og pædagoger, som gladeligt passer vores kære børn på daglig basis.
