Dobbelt så mange nyfødte som for ti år siden har mødre, der var fyldt 40 år, da børnene kom til verden.
Gråhårede forældre til børnehave- og folkeskolemøder bliver et almindeligt syn. Sidste år blev 2.076 børn født af mødre over 40 år. Det svarer til 3,3 pct. af hele årgangen og er en tredobling siden 1990 og en fordobling siden årtusindeskiftet, viser tal fra Danmarks Statistik, skriver Berlingske Tidende.
Det er især kvinderne i København og Århus, der leder udviklingen i retning af mere modne mødre. Meget modne endda: Mens det stort set ikke forekommer i Nordjylland, fødte 49 københavnske kvinder over 45 år sidste år et barn. Fem af dem var over 50 år.
Kilde: DR – læs hele artiklen.
Hvor gammel var du, da du blev mor for første gang? En speciel årsag til den alder, som du havde?
Jeg selv var 30 år. Årsag? Hmmm… jeg skulle lige være færdig med min uddannelse, have et par år på arbejdsmarkedet (syntes jeg…) men primært: lige kende kæresten rigtig godt, så jeg var helt sikker på, at han skulle være far til mine børn (læs: at jeg gerne ville vågne op med ham resten af livet). Selvfølgelig er der aldrig forsikringer for noget her i livet, men det var i hvert fald de tanker, som jeg gjorde mig før graviditet.
Hvad tænkte du? Måske nåede du slet ikke at tænke noget – før du sad med baby i armene?
Relaterede artikler
-
Sådan er mødre på DVD
Jeg fik ret mange gode grin, og sad og nikkede genkendende, da jeg så, de fleste, afsnit i serien “Sådan … Læs resten
-
Vind DVD-pakke med Sådan er mødre
Jeg er blevet kontaktet af produktionsselskabet bag Sådan er mødre. De vil gerne forære en læser af BabyBusiness.dk DVD-pakken med … Læs resten
-
Derfor ser høj som lav De Unge Mødre
Vil du vide hvorfor du og mange andre ser De Unge Mødre på Kanal 4, så har to kommunikationsstuderende nu … Læs resten
-
Sådan er mødre – serie på DR2
Fra torsdag d. 14. februar 2008 og efterfølgende syv torsdage vil jeg forsøge at holde mig vågen til efter kl. … Læs resten
-
100 hemmeligheder fra mødre
Til alle mødre der har tænkt, at børnene virkelig er irriterende i dag, er her en bog, der udtrykker nogle … Læs resten
-
Katvig lagersalg og vilde mødre -nej tak!
Min mor var på besøg i dag, og vi besluttede os for en caféfrokost på Vesterbro. I samme åndedrag ville … Læs resten
-
Sådan er mødre – igen i aften på DR2
Kæresten og jeg fulgte med sidste torsdag, og programmet “Sådan er mødre” var faktisk meget underholdende og ret interessant. Vi … Læs resten
Jeg hører også til de gråstænkede.
Faktisk har jeg indtil jeg blev omkring 40 aldrig været interesseret i at få børn.
I en kort overgang omkring de 40 flippede jeg ud og ville nu rigtig gerne opleve det at få et barn, men endte faktisk med at slippe hele tanken om børn på en kort tur til USA, hvor jeg var første gang nogen sinde og på et kursus, der hed “Date with Destiny”. Selvudvikling på Speed med Anthony Robbins.
En kort fling dagen før jeg skulle hjem fra den tur – jeg mødte tilfældigt en sød fyr langt yngre end jeg selv – og en sjov formiddag endte med at jeg fødte Louise da jeg var 42.
Det kom umådeligt ubelejligt i forhold til mine fremtidsplaner og jeg havde ikke nogen rosenrød forestilling om at blive alene mor over 40. (flingen var ikke længere inde i billedet)
Men jeg vidste også inderst inde, at jeg ikke kunne sige nej. Det var en helt ekstraordinær chance jeg her fik for at tage en god beslutning.
Der har skam været mange overvejelser undervejs og ind imellem er tilværelsen som alenemor utrolig skræmmende.
Men jeg tror også på at jeg har så mange flere ressourcer til at tage alt, hvad der kommer – som jeg ikke ville have haft for 10-15 år siden.
Ikke at jeg ville have været en dårlig mor som 25-30 årig, men Louise har efter min bedste overbevisning dælme en mere nuanceret mor med de grå stænk
Eneste anke er at hvis jeg havde fået hende 5 år før, havde jeg også haft modet til at få et barn mere. Det synes jeg nu jeg er for gammel til med 47..
Trine, jeg krydser arme og ben for, at alt går 100% som det skal i din graviditet, fødsel – og al tid herefter! Sikke nogle prøvelser, I er igennem.
Masser af positive vibrationer, knus og varme tanker herfra!
De varmeste ønsker om en fortsat god graviditet, fødsel og et fantastisk nyt, langt liv.
Jeg hører til de “rigtig” gamle … jeg vil være 43 når min bebs kommer i februar. At jeg skulle blive SÅ gammel havde jeg aldrig troet/regnet med. Faktisk havde jeg aldrig regnet med at skulle være mor….. kort før jeg blev 36 mødte jeg min kæreste, og til ham sagde jeg også at skulle han have børn så måtte han finde en anden, det blev ikke mig. Men han ville åbenbart mig mere. Da jeg blev 39 smed jeg mine p-piller…går det så går det…ellers skulle det måske ikke være os. Jeg blev gravid efter 1 år, men mistede meget tidligt,så vi tænkte at …vi kan altså… så vi lod pillen ligge. 5 måneder efter blev jeg så gravid igen. Jeg havde en dejlig graviditet, min datter voksede ikke helt som hun skulle på et tidspunkt, men hun kom efter det. Dagen efter min 34 ugers undersøgelse løber jeg ind i en moderkageløsning og mister vores dejlige datter. Vi sad med hende i nogle dage på hospitalet, jeg var så syg så jeg ikke kunne noget. Men Emilie fik mig til at føle mig som MOR og vi besluttede at hun skulle være storesøster…. det var en lang proces, vi gik til insemination for at hjælpe det hele lidt på vej, men jeg tog ingen hormoner eller andet. Nu er jeg 12+ uger henne og har lige fået en god NF scanning. Jeg er glad, uroen nager dog, og jeg tror det bare bliver værre endnu… især omkring uge 34.
Vi skulle som par åbenbart først finde hinanden, og jeg skulle være klar, mærke at jeg kunne påtage mig opgaven som mor. Det lyder måske lidt frelst. Vi skulle kun have haft Emilie, og jeg være 41 som mor, … men at jeg lige skulle ind og runde de 43 inden den lille forhåbentligt kommer ud havde jeg ikke troet. Nu er det så sådan, jeg er dog glad for at der en stigende tendens for “ældre” mødre. Jeg ville heller ikke have været ældre end jeg er nu, faktisk var dette sidste forsøg som lykkedes. Men det er fordi jeg med mig selv ved at jeg ikke ville have den energi og styrke til at holde trit med en bebs hvis jeg blev ældre end jeg så er. Men det er jo bare mit synspunkt, i forhold til mig selv.
Jeg var 26, da jeg fik min den første. Jeg var studerende, men jeg kan her bagefter ikke anbefale andre at få børn under studie. Jeg fik nr. 3 som 36 årig.
Så jeg har vel prøvet begge dele, både at være ung mor og “gammel” nybagt mor. Begge dele er skønt, dog kunne jeg under 3. graviditet godt mærke jeg ikke var så ung mere.
Jeg er een af dem der kunne tælle med i ovennævnte statistik. En af de gråhårede mødre
, der var næsten 41 før jeg fik barn.
Årsagen var ikke, at jeg lige skulle have uddannelse, job, den rigtige mand samt villa, Volvo og vovse til at skabe rammerne for et kommende barn.
Jeg var ganske enkelt ikke interesseret i at få barn før.
Jeg havde det fint med at være centrum i mit eget liv.
Og det var såmænd ikke fordi jeg levede det udfarende party-pige liv med fester & gæster, eller at jeg var en kvindelig Peter Pan, der ikke ville være voksen og påtage mig et ansvar.
Men tanken om at hænge i en klokkestreng fra hjem til institution og videre til job og efter 8 timer på jobbet haste retur til institution og derfra hjem for at røre i kødgryderne, den lokkede lissom ikke.
Og tanken om aldrig at have ½ dag, endsige ½ time for mig selv …. puuuh, den gav mig om muligt endnu mere åndenød.
Men på et eller andet tidspunkt, da jeg nærmede mig de 40, og begyndte at forestille mig, at jeg skulle leve med mig selv i centrum i (forhåbentlig og minimum) 40 år endnu, blev udsigten ærlig talt lidt ensformig.
Efteruddannelse, rejser og nye fritidsinteresser kunne heller ikke rigtig peppe det kedelige fremtidsbillede op. Der skulle mere drastiske omvæltninger til.
Og så blev det altså et barn. Og jeg blev for alvor gråhåret
!
Men det er jo heldigvis – som nogen siger – ikke de børn man får, som man fortryder, men de børn man ikke får.
Og jeg er lykkelig for, at jeg – i længden – alligevel ikke havde fantasi nok til at forestille mig et liv uden børn.
Som så mange andre skulle jeg lige rejse, læse, arbejde og prøve at have flere penge end bare en SU og bruge de penge på mig selv inden jeg fik børn – og så tog det bare længere tid at lave sønnike end vi lige havde regnet med (risikoen for MA og SA havde vi ikke lige tænkt over før vi oplevede det). Og så vupti var jeg 32 (1 måned fra 33). Har ellers været sammen med min mand længe, så kunne sagtens have startet mens jeg læste.
Det var vi bare ikke klar til – talte faktisk ikke engang om det dengang. Nu bagefter har vi talt om at vi da burde have startet tidligere – er jo fantastisk at få børn, ville måske være nemmere med gevinst for 10 år siden, og vi ville måske bedre kunne have undværet nattesøvnen.
Nu har jeg til gengæld prøvet de lange arbejdsuger med fokus på job, nye opgaver og personlig udvikling på jobbet. Så jeg har ingen problem med at lægge det fra mig i en årrække og have mere fokus på familien. Er på deltid nu og nyder det. Det tror jeg ikke jeg ville have gjort, hvis jeg startede i mit første job efter uddannelse. Der ville jeg – trods ønske om at være sammen med mine børn – nok have arbejdet fuld tid og have følt jeg skulle bevist mit værd.
Så jeg ved ikke – vi valgte at få børn da vi fik lyst – der var ikke nogle spekulationer eller noget i det.
Det er en spændende udvikling.
Synes det er både godt og skidt. Synes det er godt at kvinderne tænker på sig selv. Vil frem i livet. Opleve noget inden børn kommer ind i billedet. Men på den anden måde også end skam at man lader vente opå sig. Man har ofte mere energi jo yngre man er. Er selv meget glad for at være ung mor.
Jeg var selv i den unge alder. Fødte vores første barn som 23 årig. Havde været sammen med kæresten i rigtig mange år (7½ år da vi fik det første). Havde fået min uddannelse og arb i et år inden jeg blev gravid. Huset og hunden havde vi, så vi manglede lidt barne glæde.