Flyverdragter til børn 2008


Mange mødre tænker snart, eller allerede, på flyverdragt til familiens yngste. Jeg har kigget mig lidt rundt, og det er jo fuldstændig umuligt at finde ud af, om de store prisudsving lader sig vise på kvaliteten. Både og. Jeg har haft en perfekt flyverdragt fra Bilka og en lige så perfekt fra… husker nu ikke mærket, men den var dyr! Se iøvrigt den TEST, som Politiken gennemførte sidste år vedr. kvaliteten af flyverdragter. Her blev en flyverdragt fra COOP kåret som vinder. Jeg har indsat testen nederst i dette indlæg.

Flyverdragter 2010
Her får du en masse gode links til lækre flyverdragter til børn!
Flyverdragter til piger
Flyverdragter til drenge
Stort udvalg af molo flyverdragter til baby
Flyverdragter fra Hummel anno 2010

Se 2009 udvalget af flyverdragte til de mindste!

Flyverdragt i grøn fra Mini A Ture - set hos www.houseofkids.dk

Som med alt andet betaler man naturligvis ekstra for designet, hvor i verden – og hvordan – den er fremstillet, stoffets kvalitet etc., etc. Man kan ikke nødvendigvis være sikker på, at en flyverdragt i tyndere stof er dårlig. Sådan noget særlig termostof (Thinsulate), som virkelig holder på varmen, er oftest i en let/tynd kvalitet. Personligt synes jeg, at det er værd IKKE at købe så tykke flyverdragter, at børnene er små rullepølser, der knap kan bevæge sig.

Køb ikke for kort
Vær sikker på, at flyverdragten er lang nok. Både i skridtet og i benene, så flyverdragten ikke bliver for kort i det øjeblik, barnet sætter sig ned. Der er typisk elastikstropper isat, som kan sættes under fødderne, så benene hele tiden er dækket med varm flyverdragt.

Nogle foretrækker, at flyverdragten har elastik i livet – andre ikke.

Vigtigst at barnet ikke bliver våd
Det vigtigste er, at flyverdragten holder dit barn tørt! Når børnene skal ud og lege i sne og sjap, bliver de hurtigt kolde, hvis flyverdragten ikke kan holde dem tørre. En våd flyvedragt er en dårlig flyverdragt!

Jeg har set, at flere producenter af flyverdragter reklamerer med, hviket vandsøjletryk (!) deres flyverdragter kan tåle! Jeg får nogle mærkelige billeder på nethinden. Men lad det nu ligge!

Jeg kan desværre ikke gøre dig meget klogere mht. hvilken flyverdragt, der skal vælges. Men jeg viser her et pænt udvalg af denne vinters mange forskellige muligheder!

Ingen “rigtig” flyverdragt år 1 – for os
Jeg har ikke brugt en rigtig flyverdragt i babys første år. Hun har ikke været ud at lege sin første vinter (kunne ikke andet end ligge på ryggen!), og en strikket dragt med fleece har været fin, dvs. rigelig varm, at sove udendørs i, da vintermånederne “hærgede” (vinteren 2007 var IKKE en isvinter). Andrea har sovet med sin dyne i barnevognen, men bruger du en Voksipose skal dit barn have mindre tøj på, da Voksiposen er meget varm i sig selv.

Nem til sovende baby
Tænk i, at dragten skal være nem at få en næsten sovende baby i. Typisk skal en helt ny baby sove efter spisetid, og hvis baby er godt døsig, så er det bare så surt at skulle bakse det stakkels barn ned i en genstridig dragt. Barnet skal jo nødig vækkes!

Strikket heldragt med fleece
En strikket dragt med foer af fleece fra Me Too har været uundværlig hos os. Troldebørn forhandler bl.a. Me Too. Dragten i 2008 har lynlås, og det er godt. Vores dragt (model 2007) havde knapper, og det var faktisk ikke så smart, da knappehullerne (i strik) ved brug blev så store, at dragten spændte sig op af sig selv. Det problem undgår man ved lynlås!

Striket dragt med foer af fleece

Pris: 349,95 kr. str. 56-80.

Strikdragten på billedet er med hætte og foer er fleece. Me Too laver også en strikdragt uden hhv. foer og hætte.

Me Too flyverdragt
I str. 80-98 findes denne lilla flyverdragt fra Me Too. Flyverdragten er foret med pink fleecefoer, og har glat foer i ærmer og ben, så den er nem at tage på. Foran lukkes den med dobbelt lynlås. Alle sømme er tapede, hvilket betyder at der ikke kan trænge vand ind. Den er vind og vandtæt (til 8000mm vandsøljetryk).

Flyverdragt fra Me Too

Pris: 499,95 kr. hos Troldebørn.dk, der har masser af Me Too børnetøj

På Me Too’s officielle hjemmeside kan du se efterårskataloget samt finde forhandlere af Me Too. Du kan også bare skrive “me too” i eks. Google, så kommer der en del forhandlere frem.

Fleece heldragt fra MOLO
Synes denne fleece dragt fra Molo er sød – udelukkende på grund af de strikkrede vanter, som udgør dragtens lommer.

Molo fleecedragt med strikkede vantelommer

Pris: 400 kr. hos Houseofkids.dk

Hos Sally og Sørøveren findes Molo fleecedragterne også. Bl.a. i mørk blå og med lyserøde striklommer.

Heldragt/sovepose i fløjl fra GRO
Denne heldragt eller nærmere sovepose til baby er bare så fin. Så enkel og ren i farverne. Og lidt retro, må man sige, med stoffet i fløjl. Indvendig er den foret med termofoer.

Der er slidser i bagpå, så den kan bruges med sele i barnevogn.

Baby sovepose i fløjl

På billedet ses den i lilla – fås også i støvet blå.

Pris: 499 kr. Set hos Ankerliving.dk

Tiny Minymo – baby heldragt
To lynlåse foran gør det nemt at få baby puttet i dragten. Dragten kan laves om til sove-/kørepose, da der er trykknapper nederst og lynlåse i benene. Lynlåsene kan lynes sammen foran og bagpå, så det bliver til en pose, istedet for to ben. Ærmerne kan endvidere bukkes rundt, så der bliver lukket helt – dermed er det slut med kolde fingre.

Tiny MinyMo til baby

Fås i str. 56 til 74 cm. Pris: 349,95 kr. Smartkids.dk

Hummel
Har skrevet det før; gør det gerne igen: Hummel har forstået at gøre comeback med stil!

Hummel flyverdragt i lillaBrun flyverdragt fra Hummel

Hummel flyverdragten koster 999 kr. Set hos Styledeluxe.com

Pippi
Pippi har også lavet en god flyverdragt med to lynlåse. Fås i to farver: blå og pink.

Flyverdragt fra Pippi

Pris: 499 kr. hos Baston.

Vintertøj fra Pippi

Kig forbi Pippis hjemmeside, hvor du kan læse om deres produkter her. Desværre er hjemmesiden ikke særlig gavmild med nærbilleder af Pippis kollektioner!

CupCake
CupCake er det nye navn fra Cecilie Westh.

Flyverdragt fra Cupcake

Flyverdragten har et stort hjerte på forsiden. Aftagelig spids hætte. Foret med fleece ind mod kroppen og quiltet nylon i ærmer og ben, så den er nem at få af og på. To lynlåse foran.

Pris: 1199 kr. hos Houseofkids.dk

Flyverdragter fra Cupcake

Cupcake laver naturligvis også flyverdragter til drenge – uden hjertet, og i fin mørk grøn.

Se hele Cupcake kollektionen her.

Reima
Reimas flyverdragter er 100% vind/vandtæt og åndbar. Ultra let vejer ca. 500 gram. KAN TØRRETUMBLES og komme i TØRRESKAB. Tåler vandsøjletryk på 5.000 mm.

Flyverdragt fra Reima.

Pris for Reima flyverdragt: 799 kr. Set hos DenLilleKuffert.dk

Ticket to Heaven
Pink flyverdragt (fås også i blå) med aftagelig hætte samt lynlåsåbning og refleks i hver side. Desuden påsyet lap ved ben og ærmer til at lukke af for vind og regn.
Derudover et vandsøjletryk på 10.000 mm, 100% vind- og vandtæt samt høj slidstyrke.

Ticket to Heaven flyverdragt

Flyverdragten her fås i str. 56-92. Pris: 499,75 kr. hos Smartkids.dk

Læs mere om Ticket to Heaven hos Tickettoheaven.dk

Blød Mini A Ture til baby
Blød babyflyverdragt i en flot brun farve. Dragten er let vatteret og perfekt til når baby skal sove ude. Lukkes i siden med fine bindebånd.

Babyblød flyverdragt

Pris: 499. Fås i str. 4-18 måneder. Hos Houseofkids.

Der findes mange andre flyverdragter fra Mini A Ture hos Houseofkids. Især kan jeg godt lide den græsgrønne! Indsat billede øverst i dette indlæg.

Kammakarlo
Alt overtøj fra Kammakarlo er vind og vandtæt. Yderstoffet er Nylon Taslan, 5000 mm vandsøjletryk og 3.000 g åndbarhed med PU coating og tapede sømme (giver det mening for dig?!). Foeret er 3M thinsulate for, hvilket isolerer barnet perfekt.

Flyverdragt fra Kammakarlo - fås i blå til dreng

Pris: 899 kr. hos Pilfinger.com

Billede fra Kammakarlos hjemmeside

Besøg Kammakarlos hjemmeside.

MinyMo thinsulate
Flyverdragt fra MinyMo, i flot tyrkis farve og med Thinsulate fleece foer. Med aftagelig hætte og 2 lommer med lynlås foran.

Overtøjet fra MinyMo er supergodt og gennemtestet på alle leder og kanter, og det kan tåle at komme i tørreskab og tørretumbler ved svag varme.

Fra ryggen - Minymo thinsulate flyverdragt

Pris: 599,95 kr. Fås i str. 80 cm til 10 år hos Smartkids.dk

Flyverdragt fra CelaVi
Vandtæt, vindtæt og åndbar flyverdragt i fire forskellige farver fra CelaVi. Flyverdragten er produceret til leg og er utrolig slidstærk. Der er aftagelig hætte med en lille skygge, og fleecefoer indeni. Flyverdragten er udstyret med superreflekser og aftagelige stropper i buksebenene til at nå ned om støvlerne. Der er 2 lynlåse foran, så den er derfor nem at hoppe i eller komme ud af.

Celavi flyverdragt i brun/pinkCelavi flyverdragt til baby i sort

Str. 68-98. Pris: 499 kr. hos MineUnger.dk Samme butik forhandler også CelaVi flyverdragter og to-delte sæt op til str. 128.

Se også CelaVis hjemmeside.

MOLO flyverdragter
Molos regnbuestribet flyverdragt lyser op på en grå vinterdag!

Dragten har aftagelig hætte og lækkert blødt fleecefoer i ryggen. Elastikkanter ved ben og hænder, som slutter tæt, snefang i benene og kraftige gummiremme til at trække under fodtøjet.
Store flotte stjernereflekser på ærmer og ben samt ved alle syninger.

Regnbuestribet flyverdragt fra MoloMoloflyverdragt bag fra. Med stjernereflekser.

Set hos Funky Little Monkey. Molo har også produceret ensfarvede flyverdragter (blå, lilla og sort) samt to-delte sæt.

Flyverdragter fra LEGO wear
Tofarvede flyverdragter fra LEGO wear med fleece foer, elastik i ærmerne, aftagelig hætte samt stropper under fødderne. Desuden skrålommer med lynlås & brystlomme med velcro, reflekser på benene samt elastik i livet indvendigt. Flyverdragten tåler varmeskab & tørretumbler.

Pris: 799,75 kr. hos Smartkids.dk Fås i str. 80-98.

Flyverdragt fra LEGO wear
Flyverdragt fra LEGO wear

LEGO wear har også produceret ensfarvede flyverdragter. I lyserød og sort. Pris: 599,75 kr. Også hos Smartkids.dk

Besøg legowear.com og se mere fra kollektionen efterår/vinter 2008.

Stribede flyverdragter fra Danefæ
Flyverdragtens specifikationer kommer her: Coated ottoman (jeg har ikke styr på, hvad ottoman er. Troede det var en sofa!), som er 8.000 mm vandtæt, vindtæt, åndbart og har tapede sømme. Den er foret med Thermolite micro, og har blødt fleece indvendigt. Der er dog ikke fleece i ærmerne og nederste del af buksebenene. Skjult lynlås og velcro-lukning. Samt strikket ribkant ved ærme.

Flyverdragt fra DanefæFlyverdragt fra Danefæ

Fås i str. 1-6 år. Pris: 899 kr. Set hos EmmaMai.dk

Besøg Danefæs hjemmeside, hvor der også er webshop.

Flyverdragter fra Ver de Terre
Det er for kort tid siden gået op for mig, at Ver de Terre er dansk. De har siden 1993 lavet overtøj til børn i et enkelt design med brug af de bedste materialer. Materialerne er laminerede på bagsiden med en vandtæt og åndebar membran, der gør tøjet egnet til al slags vejr. Vandtæthed: 8-10.000 mm.

Alle sømme er både syet og tapet for at opnå størst mulig vandtæthed. Der er brugt Thermolite/Thinsulate til isolering af produkterne, for at opnå den bedste varmeeffekt med mindst fylde og størst lethed.

Flyverdragt i turkis med ægte pels fra Ver de Terre

Set hos Troldeæsken, der også har flyverdragten fra Ver de Terre i mange andre farver.

Pris: 1199 kr.

Besøg evt.Ver de Terre’s hjemmeside. Skidt er det, at hjemmesidens nyeste kollektion er forår/sommer 2008… NU må efterår/vinterkollektionen altså på siden!

Flyverdragte fra LouieLouis
Flotte ensfarvede flyverdragt fra det nye mærke LouieLouis. Jeg kan lide dem for deres enkelhed – og fordi de alligevel har nogle seje detaljer!

Flyverdragten er enten sort med neon-orange lynlås og grønt foer. Eller lilla med neon-grøn lynlås og orangerødt foer.

Flyverdragt fra LoiueLouisFlyverdragt i lilla fra LouieLouis

Flyverdragten er i super kvalitet. Den er vindtæt, vandtæt og åndbar, og har thermolite fleecefoer indvendigt. Den har desuden 3M reflekser, tapede sømme, aftagelig hætte, sidelommer, ribkant ved ærmerne, indvendig velkrolukning i benene og elastik i taljen. Top mulighed for bevægelsesfrihed.

Dragten tåler et vandsøjletryk på 7000 mm.

Pris: 999 kr. Set hos Babyfryd.dk og Babydeluxe.dk

Miljøvenlig flyverdragt fra Katvig
Katvigs flyverdragter består bl.a. af genbrugspolyester, som har høj tekninsk ydeevne og lav miljøbelastning.

Den er vindtæt, vandtæt og åndbar, og har thermolite fleecefoer indvendigt. Den har desuden 3M reflekser, knapper og spænder fra WASA, YKK lynlåse, tapede sømme, aftagelig hætte, forstærkninger ved numsen, fleece-luffer ved ærmerne, små aftagelige sko i benene og to lynlåse så den er let at tage på den lille. Findes også i størrelser til de større børn.

Fås i blå/hvid eller rød/hvid.

Katvig flyverdragt til de mindste

Dragten tåler et vandsøjletryk på 10.000 mm.

Flyverdragterne er set hos BabyFryd.dk. Pris: 799 kr. Se evt. hele kollektionen hos Katvig.com.

Læs mere om Katvigs brug af økologisk bomuld her. Nyhedsavisen havde i sommer artiklen Børnetøj skal være “grønt” – om bl.a. Katvigs brug af økologiske materialer.

Flyverdragte fra WHEAT
Mønstret flyverdragt fra Wheat med mange gode egenskaber. Kan lynes godt op i halsen og langt ned foran, så den er nem at få af og på. Elastikkant i ærmer og ben. Hætten i flyverdragten kan lukkes godt til ved hjælp af velcro. Kan også knappes helt af. Flyverdragten fra Wheat har elastikrem i fødderne til at tage udenpå støvler/sko. Lommer foran. Lavet af kvalitetsmaterialet W.O.P. TEC og Isosoft – et åndbart materiale, der holder både vand og vind ude. For optimal åndbarhed anbefaler Wheat, at tøjet ikke tørretumbles eller hænges i tørreskab.

Flyverdragten til venstre (den blålige fra WHEAT) ser lidt skarp ud i farverne, men jeg har set den “live”, og farverne er meget mere afdæmpede end på billedet. Den er faktisk ret flot!

Flyverdragt fra WHEATFlyverdragt fra WHEAT

Pris for ovenstående flyverdragt er 799 kr. hos Kidswarehouse.dk

Se et stort WHEAT udvalg af udetøj til piger og drenge hos Kidswarehouse.dk

Mikk-line flyverdragter
Danske Mikk-line har i snart 20 år produceret overtøj til børn. Flyverdragten er coated, vandtæt, åndbar og med sømmene er tapet.

Flyverdragten fra Mikk-lineFlyverdragt fra Mikk-line

Pris: 550 kr. hos Abra Kadraba.

Besøg Mikk-lines hjemmeside, som dog er under opbygning (renovering?), kan jeg se.

Denim flyverdragt fra Newborn
Lækker blød flyverdragt med hætte i mørk denim. Dragten har dobbelt lynlås foran, der gør det nemt at give barnet dragten på. Der er desuden vindfang i ærmet med rib og elastik i benene. Foer i blød bomuld. Kan bruges af både piger og drenge.

Yderst: 100% bomuld, Foer: 100% bomuld og fyld: 100% polyester.

Flyverdragt i mørk denim fra Newborn (Name it)

Pris: 259,95 kr. hos Onefashion.dk

Farverige flyverdragter fra MALA
En populære flyverdragt model som Mala laver hver sæson. Dragten har to lynlåse så den er nem at få af og på samt aftagelig hætte. Indeni dragten er der lunt fleecefoer – undtagen i arme og ben hvor der er glat foer. Elastik i arme og ben. I benene er der støvlestropper.

Dragten er isoleret med Thinsulate, som giver max komfort og isolering for kulden.
Dragten tåler et vandtryk på 3000.

Almindelig i størrelsen.

MALA flyverdragt til drengeMALA flyverdragt til pige

Pris: 729 kr. hos Houseofkids.dk. Troldebørn.dk og Sejeunger.dk har også et stort udvalg af MALA. Flyverdragten fra str. 2 år er ensfarvet foran og mønstret på ryggen.

Besøg producentens hjemmeside: MALA

Flyverdragt fra Troll med økologisk foer
Troll flyverdragt er let og bevægelig, slidstærk, vandtæt, åndbar og vindtæt. Med aftageligt for i 100% øko-tex-certificeret uld er dit barn klædt på til alle vejrtyper, fra mildt sølevejr til hård frost. Uden foret er flyverdragten perfekt i foråret og efteråret. For barnets sikkerhed og komfort har denne flyverdragt aftagelig hætte, regulerbar livvidde og fleecebesætninger i hætte og halsåbning.

Flyverdragte fra Troll

Pris: 1289 kr. hos Ansos.dk

TEST af flyverdragter 2008
Politiken gennemførte oktober 2008 en test af flyverdragter fra Helly Hansen, Reima Name It, Mikk-line, Entry, Ticket to Heaven, Minymo og Friends. Testens vinder blev Friends flyverdragten fra COOP. Se testen her. God artikel, hvor der er også er tips til, hvad du skal kigge efter, når du køber flyverdragt. MEN vær opmærksom på, at den billige flyverdragt (også) vinder netop pga. prisen. Reima kan eksempelvis godt være bedre, men så trækker det ned, at den er dyr i pris.

Se mit indlæg om pågældende test her.

Din favorit flyverdragt
Jeg vil opdatere dette indlæg løbende. Afventer at der rundt omkring på nettet kommer flere gode flyverdragter til børn.

Det kan også være, at jeg skal arbejde på at være lidt mere stringent med at skrive hvilket vandsøjletryk, som flyverdragten kan tåle (det er ikke sikkert jeg har gjort det ved alle de dragter, hvor det faktisk stod oplyst…). Siden det oplyses er det jo nok noget, som der er mødre, der går op i!

Har du en favorit, eller nogle gode “det-skal-du-se-efter-når-du-køber-flyverdragt” fif, så del dem endelig med andre og send en kommentar!

Kender du JuniorBusiness.dk?
Min blog for børn mellem 3 og 10 år. Du er velkommen!

JuniorBusiness.dk

12 kommentarer

  1. jannie Olesen |

    Sidste år købte jeg en hummel flyverdragt til min dengang 3 årige søn, men alleredere efter et par måneder var den revet op forskellige steder i stoffet, det samme skete for de andre børns hummeldragter i børnehaven. Hummel var opmærksom på problemet og jeg fik uden videre en ny hummeldragt hos forhandleren. Jeg skriver dette, for at i er opmæksomme på det, hvis i vil købe en hummel flyverdragt.

  2. Good points Mia!

    Ja, for den da; det ville være rart, hvis alle producenter skrev vægten på flyverdragterne, for det synes jeg har kæmpe betydning. Der er ikke noget værre end tunge flyverdragter, der får barnet til nærmest at synke i knæ! Tror umiddelbart, at de fleste producenter bliver bedre og bedre til at lave lettere og mere isolerende materiale.

    Kig på flyverdragt-testen her fra ForbrugerLab (2008), så får du en indikation af vægten på diverse flyverdragter fra sidste vinter. Bemærk: alle flyverdragter er i str. 4 år (en i str. 1 år er selvsagt lettere). http://www.forbrugerlab.dk/index.php?id=155,195,0,0,1,0

  3. Mia |

    Hej.

    Vær opmærksom på at Troll flyverdragten med uldfoer ganske vist er smart da den så også kan bruges som regndragt, men at den er meget svær at få af og på da ulden sætter sig fast i barnets tøj. Øv.
    De laver også en model med fast foer og glat inderside, som nok er kommet pga problemerne med den anden.

    Ellers er det eneste jeg kunne tænke mig at vide yderligere om dragterne nævnt ovenfor: vægten. Der står at Reimas er let, men er det ikke en Reima er det så som at have en mursten på?

    /Mia.

  4. Hej Karianne

    Nej, den har jeg desværre ikke hørt om. Smid gerne et link! :-)

  5. Karianne |

    Hei!

    Takk for en fin oversikt!!

    Har du hørt noe om den finske flyverdressen Jonathan?

    Mvh Karianne

  6. Nelli |

    Hej Anette,
    Tak for en super god oversigt over flyverdragter. Det må have taget lang tid at lave! Den giver et godt overblik over mulighederne på markedet :-)

    Eneste ønske: Det vil være super, hvis du ved alle flyvedragter kunne angive om de kan i tørreskab, da de fleste institutioner bruger varmeskabe.

    Mvh
    Nelli

  7. Nååårh Dorte – du er da bare min ven! ;-)

    Jeg er glad for at høre, at du kan bruge min blog. Og ja, der er mange gode (?) råd og meninger – og gør, hvad du selv føler er rigtigt! :-)

    Ork – jeg tror snildt, at du kan finde super flyverdragter til dine tvillinger. Endda til nedsat pris, fordi mange butikker allerede mærker flyverdragter/overtøj ned nu. Se bl.a. mit indlæg her:

    http://www.babybusiness.dk/tilbud-paa-boernetoej-ogsaa-nye-efteraarsvarer.html

    God fornøjelse med at få børnene rustet til vinteren! :-)

    Mange hilsner

    Anette

  8. Dorte |

    Hej Anette.
    Jeg er meget glad for at jeg er “faldet” over din side… den er hvad jeg længe har ledt efter! Et sted med gode råd, når man som førstegangsmor står og skal købe flyverdragter, vinterstøvler mm. Alle kommer jo med forskellige og modsigende råd, det er til at blive gal af!
    Jeg føler mig nu rustet til at bevæge mig ud og købe flyverdragt og vinterstøvler til mine tvillinger (der heller ikke havde brug for den slags i deres første vinter).
    -ja det vil sige hvis der da er mere tilbage i butikkerne c”,)

    Hilsen Dorte

  9. Hej Signe

    Kan helt sikkert følge din tankegang!

    Kender ikke umiddelbart til andre miljøvenlige flyverdragter end fra Katvig. Men jeg vil gerne undersøge sagen. Vender tilbage, hvis jeg bliver klogere.

    Er der nogle af jer læsere, der ved noget, så byd endelig ind!

    På forhånd tak!

    Mvh.

    Anette
    BabyBusiness.dk

  10. Signe |

    Hej Babybusiness,
    Vil meget gerne have noget miljøvenligt, for min datters skyld, både så hun ikke skal udsættes unødigt for flere kemikalier og for miljøets…det er jo her hun skal leve!! Jeg kan se Katvig har lavet et genbrugsprodukt der lyder godt, og jeg ved Troll laver et økotex mærket foer, men hvad er der ellers af muligheder? Hvem gør noget for miljøet og mindsker kemikaliebrugen?

    Mange hilsner,

    Signe

  11. Tusind tak Jeanne! Giv lyd, hvis der er noget særligt, som du søger (i relation til baby forstås – mere tør jeg vidst ikke at forpligte mig til!), så skal jeg forsøge at agere sporhund på nettet. :-)

    Mange hilsner

    Anette

  12. Jeanne |

    Super oversigt/beskrivelse.
    Som første-gangs-køber af (denne gang) flyverdragt, er det guld værd, at have noget som ovenstående at gå efter.
    Tak for det – og for alle de andre gode emner og henvisninger.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.