Reglen har været, indtil nu, at hvis en fødsel ikke går i gang af sig selv (eller hvis der IKKE er nogle komplikationer ved enten mor eller barn), så sættes fødslen i gang 14 dage efter termin.
Fødselslægerne vil nu begynde at tilbyde alle gravide en tidligere igangsættelse af fødslen mellem 9 og 12 dage efter terminen.
Jeg har netop læst nyheden på dr.dk (i dag den 23. marts 2011). Nedenstående er fra dr.dk – hvor der også er en uhyggelig beretning fra en mor, hvis barn døde i maven i uge 41 + 3.
Fødselslæger vil redde flere børn
- Risikoen for at dø inden i livmoderen er lille, men vi ved også, at der er en øget risiko efter terminen. Derfor regner vi med at kunne redde liv. Hvor mange er svært at sige, men beregninger viser, at der skal igangsættes 500 kvinder for at redde et barn, så det kan være mellem 10 og 15 børn om året, forklarer overlæge Charlotte Søgaard, som er formand for fødselslægernes videnskabelige selskab, DSOG.En gevinst for samfundet
12 procent af alle gravide har endnu ikke født, 10 dage efter terminen. De nye retningslinjer betyder derfor, at omkring 7200 gravide årligt vi få tilbudt en igangsættelse af fødslen. Der er nemlig en risiko for, at moderkagen begynder at fungere dårligere i graviditetens overtid, og det er det, der kan føre til skader og i værste tilfælde død for fostret.- Det bliver først og fremmest en gevinst for den enkelte kvinde, men også en gevinst for samfundet, at vi ikke har børn, der dør uden grund og at vi ikke har børn, der bliver skadet uden grund, siger Charlotte Søgaard.
Kvinder med et BMI på over 35, de, som er over 40 år og de, som har fået graviditets-sukkersyge, vil alle blive tilbudt en igangsættelse af fødslen en uge efter terminen – altså lidt før alle med helt ukomplicerede graviditeter,
De nye retningslinjer skal nu implementeres på landets fødeafdelinger.
Hvad tænker du? Kan man overhovedet have noget imod, at fødsler sættes tidligere i gang, når terminsdato er overskredet?!
Hvordan foregår igangsættelse af fødslen?
Det kan du lige nøjagtig læse meget mere om på Hvidovre Hospitals hjemmeside (gælder landet over – er ikke “Hvidovre unikt”!)
Læs også
Din ultimative guide til valg af barnevogn eller kombivogn
Find den rigtige babyslynge – stor guide
De bedste barselsgaver
Hej Christina. Sikke en uhyggelig oplevelse! Jeg begræder dit tab og takker fordi du deler din oplevelse med os. Også tak for link til yderligere faglig information.
Ønsker alt det bedste i din retning!
Da jeg skulle føde vores søn blev jeg igangsat på 14. dagen efter termin. Det tog lang tid. Jeg fødte 20 dage efter termin. Men det gik godt – jeg fik en spillevende sund og rask dreng med mig hjem. Dengang tog jeg det som en selvfølge – nu ser jeg det som et mirakel.
I oktober i år skulle han være storebror til en lille pige. Min 2. graviditet lignede min 1. så jeg forventede ikke at føde til termin. Denne gang gik fødslen igang af sig selv på 9. dagen over termin. Efter 8 timer med veer tager vi på fødeafdelingen på Skejby Sygehus hvor jordemoderen, med en doptone, konstaterer at min datter er i ‘hopla’, som hun siger det. 2 timer senere kan de ikke finde nogen hjertelyd og min datter bliver erklæret død. Hun bliver født 4 timer senere. Varm og fin – helt fuldendt og klar til livet. Hun ser fredfyldt ud, har lukkede øjne – men der er helt stille. Da jeg får hende i mine arme kan jeg mærke at dødsstivheden ikke har fortaget sig endnu – det er kun få timer siden det lille hjerte slog. Obduktionen har vist at hun døde af akut iltmangel – intet andet – ikke fordi navlestrengen var i klemme eller viklet om halsen, men fordi moderkagen, som forsyner det lille barn med ilt og næring, var blevet for gammel.
Det bliver den i nogle tilfælde – som jeg har forstået det, i mere end 15 tilfælde om året i Danmark. Risikoen for at dette sker, stiger markant ved indtræden af uge 41, iifølge lægernes egne undersøgelser. Jeg har ladet mig forstå, at det er meget bekosteligt for afdelingens budget at igangsætte de mange fødsler, der skulle igangsættes for at redde disse børn. Jordemødrene argumenterer at man ikke skal gribe ind i noget der er så naturligt som en fødsel og som i de fleste tilfælde sker af sig selv. De er også bekymrede for den ekstra arbejdsbyrde det ville give med de ekstra igangsættelser. Men prisen for dette er urimeligt høj: Raske babyer, som dør og familier i livslang sorg. Nu har man ændret procedure til, at man skal have født inden udgangen af uge 42. Men hvad med de børn der dør i uge 41! Man kalder risikoen for ‘meget lille’. Er du villig til at løbe denne risiko? Jeg tilråder – ja opfordrer – alle kommende mødre til at appellere til politikere om flere midler, til læger om bedre sundhed til jordemødre om at sætte din fødsel igang. Kæmp for dit barns liv. Du har ret til det! Kunne jeg gøre det om ville min datter have fyldt 6 mdr., i morgen…
På http://www.dsog.dk kan man se de nye retningslinjer for igangsættelse og generelt læse om emnet. Man kan også se diverse lægers præsentationer (powerpoint) og oplæg til møder og konferrencer om emnet. Man kan også finde relevante undersøgelser der er lavet inden for området. Det fremgår blandt andet at der IKKE er nogen øget risiko for komplikationer i forbindelse med igangsættelse af fødsler. Ulemperne er at det kan medføre længere fødsler og koster flere penge end ved naturligt startede fødsler.
Fandt lige denne på DR:
På Skejby sætter man penge af til at undersøge gravide, der går over tiden.
Desværre siger artiklen ikke så meget om, hvad de konkret gør, men under alle omstændigheder synes jeg personligt, det har et sundere perspektiv at støtte end at gå ind og “bare” sætte i gang som standard.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/03/30/170155.htm?rss=true
Jeg har selv gået over tid med begge mine børn og begge fødsler endte med akut kejsersnit. Og jeg må generelt sige,at jeg synes forholdene for gravide og fødende i Danmark sagtens kunne blive meget bedre. Jeg er ikke sikker på at mænd ville finde sig i den behandling, hvis det var dem som skulle føde. Jeg tror desværre rigtig mange kvinder er meget autoritetstro og flinke piger, som gerne vil føde rigtigt og naturligt.
Første gang blev jeg sat i gang 14 dage efter termin (prikket hul på fosterhinden)og var gennem et meget hårdt forløb som sluttede med et forsøg med at tage barnet med sugekop, hvilket var meget smertefuldt, men uden held. Forinden havde jeg gået utilset siden uge 38 fordi der var sparet på kontrollerne ved jordmoderen, så jeg havde været meget nervøs hele tiden for om der var liv i barnet, fordi jeg godt kendte til risikoen sidst i graviditeten. Det var en meget lang måned.
Ved min anden graviditet håbede jeg på at fødslem ville gå i gang af sig selv og jeg kunne føde selv, men historien gentog sig. Fødslen gik i gang af sig selv en uge efter termin, men barnet kunne ikke komme ordentlig ned i bækkenet, og vi afviste at prøve med sugekop, hvilket lægen i øvrigt bagefter sagde, at det sikkert ikke ville have virket fordi mit bækken åbenbart var lidt mindre end normalt og barnet vejede 4200.Hvis jeg ikke havde sagt klart nej, havde jeg igen fået en tur med sugekoppen. Og til hvad nytte? .. Så for mit vedkommende så var det ikke igangsætningen ved første fødsels skyld at jeg ikke kunne føde naturligt. Mit bækken er for lille. Og der havde det måske været smart at mit bækken var blevet målt ved første fødsel, så jeg måske kunne have fået planlagt kejsersnit. Begge mine børn har heldigvis haft det fint og scoret max i apgarscore, men jeg tror altså nemt det kunne været endt anderledes.
Konklusion af mine erfaringer. Godt at sætte fødsler i gang tidligere og så skal der kræses mere for gravide og fødende i Danmark.
Jeg fødte fem timer før, jeg havde tid til at blive sat i gang og må erkende, jeg var meget tilfreds med at slippe for igangsættelse – kender bare så mange, der har været mange, mange dage om at føde efter igangsættelse, men det var da ikke uden bekymringer, jeg gik de knap 14 dage over tid, for tanken om, at det jo faktisk kunne enden med, at jeg ikke ville have mit barn med hjem fra hospitalet, når først han var født, var slet ikke til at bære.
Selvom der er en øget risiko for at barnet dør, er jeg dog ikke tilhænger af, at man skal sættes i gang medm mindre der er komplikationer, så det er nødvendigt, men en mere grundig undersøgelse af babys tilstand vil da helt klart være en bonus!
Jeg er helt med på at en igangsættelse ikke er ukompliceret men jeg ville nu alligevel gerne ha enten været extra tjekket eller sat igang tidligt, for min datter havde ikke godt af at gå 13 dage over tid.
Da jeg var 10 dage over tid blev jeg tjekket indvendigt og fik en måler på maven og det var det.
De konstaterede at bebs hjerte lød fint, at jeg var 3 cm åben men ikke havde veer og hvis jeg ikke havde født i løbet af weekenden da 12 og 13 skulle jeg møde til igangsættelse mandag .
Søndag blev jeg bekymret over at min bebs var lidt stille og mødte på fg . Hvor de konstaterede at jeg var 4 cm åben og havde regelmæssige veer ( kunne bare intet mærke)…. så de tog mit vand der var lysegrønt.
4 timer efter en kaotisk og hastig fødsel blev min datter taget ved akut ks – hun lå ikke optimalt og var ret påvirket af den hastige udvidelse.
Hendes apgarscore var kun 4 og det var vildt uhyggelig oplevelse alle talte om at det var 2 minutter i lukketid
Selvom hun vejede 4 kg – var alle enige om at hun nok havde tabt sig 200-300 gram i maven -moderkagen var bestemt ikke god mere.
Heldigvis blev hun en stor og sund datter der tog fint på fordi hun var så heldig at der strømmede fløde ud allerede på 2nd dagen.
MEN min følelse af at det var i sidste øjeblik hun kom ud og en vrede over at man ikke havde skannet mig på 10 dagen for at tjekke om alt var ok er ikke væk- jeg tør simpelthen ikke gå mere end 7-8 dage over tiden med mindre en meget GRUNDIG overvågning er til stede.
Hvor må det bare være forfærdeligt at miste et barn på den måde. Sender mine varmeste tanker ud til jer der har oplevet det.
Principielt er jeg selv fortaler for, at et barn kommer ud når det er klar til det. Meeeen nu er jeg nok kommet lidt på ndre tanker…..
Ved min første søn gik jeg 10 dage over tiden. D.v.s. fødslen gik godt nok i gang 8 dage efter termin, men trak virkelig i langdrag fordi han havde haft tid til at vokse sig alt for stor og ikke kunne komme ordentlig ned i bækkenet. Da de sendte bud efter lægen der skulle vurdere om jeg skulle have kejsersnit tænkte jeg – nej pokker… og ud kom han – 4450g:o)
Ved vores 2. søn havde jeg termin 14. januar i år. Men da den første havde været forholdsvis stor, gik jeg jævnligt til kontrol med henblik på igangsættelse før termin for at undgå, at han blev for stor. Det er åbenbart svært at scanne rigtigt ved store børn sent i graviditeten, men de vurderede at han ca.var 4500g.
Jeg blev derfor sat i gang 5 dage før termin. Men som en anden også beskriver det, kan det tage lang tid med piller og evindelige undersøgelser. Så først på terminsdagen tog en ældre garvet jordemoder vandet og fødslen gik i gang og skred hurtigt frem. Da jeg havde presset hovedet ud kom problemet igen…ungen var ALT for stor og sad fast. Den ældre jordemoder måtte have armen ind og få fat i hans arm for at hive ham ud. Det gjorde selvfølgelig vanvittigt ondt, men værre var at drengen fik nerveskader i armen, så den bare hang ned langs siden. Heldigvis havde han haft ilt nok, og armen har det også meget bedre nu. Og fødselsvægten var forresten 5560g:o)
Pointen med denne smørre er, at jeg bestemt synes igangsætning før tid kan være en god idé. En anden nærliggende debat er hvordan det kan være, at man med nutidens teknologi, ikke kan scanne med større præcision.
Og så sidder jeg så og tuder efter at have læst artiklen på dr.dk og set et billede af Christina med sin datter Scarlet Rose som ikke overlevede.
Det ville jeg ikke kunne bære!
Jeg har altid tænkt at en fødsels skal gå sin naturlige gang og jeg var faktisk bange for at gå over tid.
Jeg havde så meget vand i kroppen og mit blodtryk begyndte at stige helt vildt. Jeg fik at vide at jeg nok skulle regne med at føde før tid, forbi min baby var stor (3100g i uge 36)
Hvis man også skal se på risici en højgravid har, var det “godt” at vandet gik 36+5, selvom jeg så måtte sættes igang for at få veer. Er så glad for jeg ikke tænkte på de risici der er forbundet med det.
Jeg fødte 22 timer efter vandet var gået og selvom hun er født 36+6,har man aldrig kunne mærke det på hende
En jeg kender havde samme termin som mig og fødte 2 uger efter terminen, dvs 5 uger efter mig og han vejede kun 2700g.
Så han havde tabt sig inde i maven
Jeg har selv født ved planlagt kejsersnit i uge 37+0 af medicinske grunde. Der var en del overvejelser ved dette, da man ser børn som er født “så tidligt” ikke er i stand til at sutte før uge 39/de er et par uger gamle, selv om de betegnes som “fuldborne”.
Jeg mener selvfølgelig ikke der er nogle som skal udsættes for at barnet ikke overlever fordi moderkagens funktion nedsættes – og det ikke opdages i tide – bare fordi det ikke lige passer med en igangsættelse i weekenden og man derfor venter en ekstra dag eller to!
Det for mig som at det er bedst at føde +/-1 uge i forhold til termin – men stadig er det vel bedst hvis fødslen sker naturligt…
Jeg er med Lisbeth. For der ER en bagside til medaljen. Igangsættelse giver øget risiko både for mor og barn, herunder bristet livmoder, at barnet skal tages ved sugekop eller akut kejsersnit, og endeligt at der opstår vestorm hvor barnet ikke får tilført nok ilt, hvilket i sidste ende kan resultere i en hjerneskade.
Jeg tror at mange der ikke har pøvet en igangsætte forestiller at det bare er er spørgsmål om at få en enkelt pille og så kører resten af sig selv. Men sådan er det langtfra i alle tilfælde.
I mit eget tilfælde strakte igangsættelsen sig over 5 dage og da fødslen endeligt kom igang var jeg så træt og plaget af veer og søvnmangel at jeg næsten ikke magtede det. Jeg fik vedrop og vestorm, og der var mange ting i den forbindelse som iøvrigt gjorde at mit barn og jeg kom dårligt fra start. De startede igangsættelsen da jeg var 14 dage over tid. Ved mit andet barn ventede jeg i samråd med læge og jordemoder til fødslen gik igang af sig selv. En beslutning jeg blev meget glad for.
Puha Theresa! Det må være frygteligt!!
Jeg ventede tvillinger og skulle derfor ikke tænke så meget over om jeg gik over tid. Det er jo sjældent med tvillinger. Men desværre blev det opdaget at vores ene tvilling led af en alvorlig kromosomfejl og derfor ikke ville kunne leve efter en fødsel, hvis han overlevede graviditeten ud. Vi måtte derfor sætte hans hjerte i stå i uge 14. Der blev efterfølgende holdt meget øje med mig, da man skulle være sikker på at han skrumpede ind som han skulle og at det stadig gik godt med hende som var i live. Det var et rigtigt hårdt forløb og da vi inden da havde været igennem mange år med fertilitetsbehandlinger blev der altså ikke taget nogen chancer mht. fødsel. Min JM sagde, at man kun fik lov at gå en uge over nu, hvis man havde været i IVF behandling og vi havde en super god overlæge, som fulgte os og han anbefalede en igangsættelse umiddelbart efter termin, selvom alt gik godt. Nok mest for vores psykes skyld. Jeg blev derfor sat i gang fire dage over termin og fødte morgenen efter. det var en rigtig slem fødsel som også var ved at ende i akut kejsersnit, da vores lille pige blev dårlig. Men alt er endt godt og jeg har i dag en dejlig datter på 3 måneder.
Jeg blev sat i gang med stikpiller og fik nogle onde veer, som bare ikke gav mig nogen pauser og som ikke åbnede mig særlig meget… (Jeg fik at vide at man kunne få sådanne veer når man var blevet sat i gang) Derfor fik jeg epidural og den glemte de så at pille fra da jeg skulle have vedrop, så jeg fik en kæmpe overdosis og kunne være død. Jeg kunne ikke mærke mine presseveer men måtte presse hende ud alligevel og fik hjælp af sugekop. Jeg blev klippet men gik alligevel i stykker og fik en bristning af ringmusklen. Måske havde min fødsel været bedre hvis den var gået i gang af sig selv, men den risici turde jeg/vi ikke løbe.
Jeg er i hvert fald ret sikker på, at de ikke har gennemført ændringen på Rigshospitalet endnu.
Jeg har termin om mindre end 4 uger, og min JM har forberedt mig på, at jeg kan risikere at være gravid 4 uger længere end med min søn, som jeg fødte 2 uger før termin – så det må jo betyde, at de stadigt først sætter fødslen i gang 2 uger efter terminsdatoen…
Det var da virkelig på tide!!! Jeg har selv mistet et barn 13 dage over termin på grund af moderkagesvigt – 2 dage før var vi til tjek og der var lillemanden i live. Ønsker virkelig ikke at dette skal ske for NOGEN og det kan dette tiltag højst sandsynligt være med til. Mener dog stadig at 9-12 dage er for lang tid at gå. Vi har idag en datter på 5 måneder, der blev taget ved kejsersnit tre en halv uge før tid og hun er så fin og har ingen mén af at være kommet ud før termin.
gik 12 dage over og blev indstillet til planlagt kejsersnit. gik dog selv igang om natten før jeg skulle ind. Det er frygteligt at gå over tid, så synes at det er en god ting at de begynder at starte tidligere med at sætte igang.
Hejsa
Jeg blev sat igang på 15 dagen efter termin. Jeg var til undersøgelse på 14 dagen, men fik at vide at der ikke var plads på fødegangen, hvis de satte mig igang, så jeg ventede til næste dag. Jeg blev undersøgt inden de tog beslutningen om at vente en dag mere. Jeg havde det rigtig fint. Min datter havde lidt høj puls, men ellers var de ikke urolig over at sende mig hjem.
På 15 dagen blev jeg sat igang, og om natten på 16 dagen fik min datter det dårligt, så der blev taget en beslutning om at hun skulle ud. 24 min efter det blev besluttet fik jeg kejsersnit.
Hvis jeg havde haft muligheden for at blive sat igang før de 14 dage var gået, ville jeg have taget i mod det, ikke fordi jeg havde det dårligt eller døjede med graviditeten, men fordi nu mente jeg det var på tide at hun kom ud.
Jeg ville helst undgå igangsættelse og kejsersnit, men min datter havde ikke lyst til at komme ud. Jeg håber dog at få lov til at føde rigtig næste gang.
45 uger? Wauv! Vildt!
Pøj pøj med forestående fødsel Louise!
Jeg har termin imorgen 24. marts og det kunne godt se ud til at jeg kommer til at gå noget over tid, og hvis alt fortsat forløber normalt vil jeg ikke blive tilbudt igangsættelse før efter 14 dage. Igølge min jordmor, men hun iøvrigt at risikoen ved igangsættelse er større end overskridelse af terminsdatoen, og hun anbefaler generelt at hvis man har haft en normalt graviditet, så bør man lade barnet bestemme hvornår det er klar til at komme ud, for det er det det handler om. Hun gik selv 45 uger uden problemer.
Tak Lisbeth for info! Ja, der er “altid to sider på en mønt”. Risiko ved både igangsættelse – og lade naturen gå sin gang.
Jamen det er jo simpelthen SÅ ubærligt at miste sin baby SÅ tæt på mål. Frygteligt!
Jeg ville også gerne vide, hvornår nu er nu. Jeg mener; er det pr. i dag d. 23. marts 2011, at det er slut med at gå 14 dage over tid. Er der konsensus om det på alle landets hospitaler? Kan man troppe op 10 dage over termin fra i dag, og få igangsat sin fødsel?
Det er et stykke tid siden, at de vedtog dette – men det er vist endnu ikke blevet indført på alle landets sygehuse.
Problemet er jo, at der kan opstå andre komplikationer, hvis man vælger at sætte en fødsel i gang fremfor at lade kvinden gå lidt længere, så fødslen går i gang naturligt.
Jeg synes, det ville være relevant at få lidt mere information vedrørende dette – altså hvilke risici der kan opstå, hvis ens fødsel skal sættes i gang.
Jeg kender desværre også en kvinde, hvis barn døde af “vuggedød” inde i maven, da hun var næsten to uger over terminsdatoen – og selvfølgelig skal man gøre alt hvad man kan for at undgå situationer som disse, men samtidigt så er det jo også afgørende, om man i stedet bare udsætter barnet for andre risici ved en igangsættelse…
Jeg synes det er fint, baby er jo klar. Vi har bekendte som mistede deres barn på denne måde og det er slet slet ikke til at holde ud. Var han blevet født 1 dag før havde han været i live. Så i det perspektiv kan jeg slet ikke forstå at man løber en risiko ved at trække en igangsættelse.
Jeg er ret bekymret for at gå for meget over tid denne gang – for deres oplevelse er i tankerne. Men det er tydeligt at JM ikke mener der er grund til at gøre noget før 2 uger senere. Spændende hvad de siger næste gang jeg skal tale med dem om det.