Første besøg hos lægen – det hele begynder forfra

Læste du Karens første indlæg hvor hun opdagede at hun var gravid. Igen. Nu er der gået en uge og hun har gjort sig flere tanker om hvad dette kommer til at betyde.

Der skulle gå lidt tid før jeg havde fået en tid hos lægen, da jeg insisterede på at gøre det efter arbejde (de skal jo ikke vide noget endnu), og disse tider er meget populære. Men nu er første besøg hos lægen overstået og vi har fået en bekræftelse af det vi allerede vidste – vi skal være forældre igen midt-april 2011.

Puh..sikke en omvæltning! Vi har lige vænnet os til at der er en lille mand i huset der styrer alt og alle. Lige fra hvad der står på menuen  til hvor møblerne skal stå og ikke mindst hvornår vi går i seng, og nu kommer er sandeligt en mere!

Jeg har glemt alt
Som sagt gik det fint hos lægen. Hun bekræftede tidspunkt for termin, jeg udfyldte alle papirerne med vores navne, blev vejet og fik taget blodprøver. Og så skulle jeg vælge sygehus. Sidste gang fødte jeg på Frederiksberg, men det kan desværre ikke lade sig gøre mere, da de har lukket deres afdeling ned i mellemtiden. Rigshospitalet? Hvidovre?

Det må blive Riget. Jeg har intet forhold til Hvidovre, herregud, jeg ved ikke engang hvordan jeg kommer derud med offentlige transportmidler. Nej, Riget må det være!

Så talte vi om min første graviditet. Det vil sige hun spurgte og jeg forsøgte at svare, for jeg har tilsyneladende glemt alt hvad der er sket undervejs.

Da jeg var gravid med den første, læste jeg diverse gode råd og gravid uge-for-uge vejledning på nettet. Jeg læste også den fine bog jeg fik hos lægen fra A til Z, men denne gang har jeg ikke gjort noget endnu. NU har vi jo også kun vidst det i et par uger (3 uger for at være præcis), men jeg sad som et åbent spørgsmål da lægen nævnte nakkefoldsscanning? Skal jeg det? Var jeg det sidste gang? Hvornår skal det foregå? Nåh ja, uge 20 … nej, jeg mente naturligvis også uge 13. Puhh….Og det blev ved.

Jeg må vist læse lidt op på dette, så jeg ikke helt har glemt hvordan det er at være gravid.

Baby skal være storebror
Efter at have fået det bekræftet af lægen, skulle der ringes rundt. Min mor først. “Jaja, jeg ved godt at du selv har talt om nummer to længe, men det var jo altså ikke meningen og nu kommer han/hun så altså alligevel”…. puh…. igen…

Søster og bror fik hver et opkald, og bedsteveninden på den anden side af jorden, og de to overlevende veninder fra den første mødregruppe (hvoraf den ene allerede er 6 måneder gravid). Hvem mere? Jeg venter lige lidt med at fortælle det på arbejdet, da der er en mærkelig stresset atmosfære i øjeblikket. De behøver ikke at få noget at vide endnu.

Kæresten har til gengæld stolt annonceret det på sin arbejdsplads, men mangler fortsat at foretage opkaldet til sine forældre. Han vil gerne have den første scanning overstået, så han kan fortælle flere detaljer.

Sjovt som vi er forskellige.

Første forberedelse
Vi bor i øjeblikket i en rigtig lækker lejlighed, med et stort åbent køkken og rummeligt badeværelse. Det passer fint til os nu, men med eet soveværelse, så duer det altså ikke længere når vi  næste forår bliver een mere, så de sidste tre aftener har jeg studeret diverse boligsider på nettet. Nu er det på tide at vi omprioriterer og finder noget større, noget mere familievenligt og noget mere langtidsholdbart.

Det er på tide at vi vokser ind i familierollen og dropper den seje bylejlighed.

Er vi voksne nu?
Dette var et af de spørgsmål jeg lagde ud med da jeg ringede til min bank i dag. Jeg har aldrig ejet noget, kan stadig ikke overholde et budget, men alligevel så overvejer jeg nu at købe en andelsbolig med plads til hele familien. Jeg føler mig altid som et barn når jeg ringer til banken, så snart de nævner et substantiv falder jeg bagover. Denne gang er jeg dog mere alvorlig, da jeg spørger. Vi må da være voksne nu. Vi venter barn nummer to.