Forbered dig, inden barnet kommer til verden

Forsiden » Forside » Gravid » Forbered dig, inden barnet kommer til verden

Forbered dig, inden barnet kommer til verden

Denne artikel er sponsoreret

Ventetiden kan være lang, og det kan virke som om, der er en evighed til, at din baby kommer til verden. Dog går tiden hurtigere, end mange regner med – og pludselig står du med en baby i dine arme og en masse praktiske ting, du ikke nåede inden barnets ankomst. Den første tid som nybagt mor og far kan være hård. Det er en stor omvæltning at blive forældre, uanset om det er første, anden eller tredje gang. Der er altid nye ting, der skal tages stilling til – og hverdagen bliver nu engang anderledes med en nyfødt i hjemmet. Overskud er der ofte ikke meget af hos nybagte forældre i den første tid – manglende søvn og en opmærksomhedskrævende baby betyder, at der ofte ikke er tid til mange praktiske gøremål i den første tid. Derfor er det altså en rigtig god ide at få styr på det vigtigste inden fødslen, så du kan nyde din baby i fulde drag.

Hav styr på basistingene – og hav nok af dem

Når barnet kommer til verden, er der mange ting, barnet har brug for. Først og fremmest har barnet brug for omsorg og kærlighed. Men for at gøre det hele lidt lettere skal garderoben og andre basisting også være på plads, inden barnet melder sin ankomst. Det er begrænset, hvor meget tid, overskud og lyst du har til shopping og indkøb i den første tid efter fødslen. Bleer og tøj er nogle af de ting, du skal have helt styr på, inden barnet kommer til verden. Mange bliver overraskede over, hvor meget tøj og hvor mange bleer en nyfødt baby bruger. Hvis du vil undgå at vaske tøj i døgndrift i den første tid, er det derfor en rigtig god ide at købe meget tøj til den nyfødte. Derudover er det en god ide at have mange bleer på lager – en nyfødt bruger flere bleer, end man skulle tro.

Hvordan er din ret til barsel?

Skal du på barsel med dit barn? Så skal du selvfølgelig have styr på det, inden barnet kommer til verden. Du skal i god tid have sat dig ind i, hvilke regler der er omkring barsel, barselsdagpenge og så videre. Du skal eksempelvis vide, hvornår fristen er for meddelelse af graviditet til din arbejdsgiver eller kommunen. Der er nogle regler herfor, og disse skal selvfølgelig overholdes. Derudover skal du selv sørge for at sætte dig ind i, hvilke rettigheder du har under din barsel. Bliv klogere på din barselsorlov her, og find ud af det, du skal vide, inden det går løs.

Bliv helt klar til den store dag

Når barnets fødselsdag oprinder, er der nogle ting, der skal være på plads – det gør det i hvert fald en del nemmere, hvis der er styr på det praktiske i forbindelse med fødslen. Hvordan kommer du frem til hospitalet? Hvem skal med til fødslen? Og hvem skal eventuelt passe de andre børn? Det er en god ide at pakke en pusletaske, du kan tage med på hospitalet, med det mest nødvendige til dig og baby – for eksempel nogle snacks, hvis fødslen trækker ud.

By | 2018-01-15T08:50:54+00:00 juli 7th, 2017|Gravid|

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.