Konkurrencen er overstået – se HER for de nyeste konkurrencer.
Første gang du er gravid skal du udelukkende tage hensyn til dig selv. Nu vokser maven igen. Men denne gang skal du samtidig være noget for storesøster/storebror. Det er ikke på samme måde nemt at smide sig på sofaen efter en arbejdsdag! Hvordan tager du hensyn til både mave, dig selv og det større barn?
Lær artikel fra 24.dk. Det er børnepsykologen Marie Elbinger Gramstrup og jordemoderen Nina Sepstrup, der giver svar på en række spørgsmål, der dukker op, når du er gravid for anden gang.
Bøger om (yderligere) familieforøgelse
Se også mit indlæg om børnebøger, der forbereder dit barn på at blive storebror/storesøster.
For Alberte læste vi meget Laura og den nye baby. Den syntes hun var fantastisk! Den koster 49,95 kr. hos SAXO.
Til lidt større børn er Forsvind lillebror! en god bog.
Og sluttelig god læsning til mor og far.
Konkurrence
Hvad gør du dig af tanker med henblik på at få barn nr. 2 (3 eller 4 osv.!)? Virker det fuldstændig utænkeligt at få endnu et barn? Hvordan forestiller du dig at forberede dit barn/dine børn på en ny lillebror/lillesøster? Hvordan forestiller du dig at forberede dig selv og din bedre halvdel?
Skriv en kommentar og vær med i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. til naturebaby.dk. En lækker økologisk netbutik med alt til en god babytid for mor og barn.
Naturebaby.dk har bl.a. stofbleer, imse vimse badebukser, ammeindlæg, sutteflasker mm.
Relaterede artikler
-
Skal I have barn nummer to?
Mange par vælger på et tidspunkt at forøge familieidyllen med et barn mere. Men hvornår er det bedste tidspunkt, hvordan reagerer … Læs resten
-
Ny bog: Barn nr. 2 – når familien vokser
Journalist og småbørnsmor Lykke Møller Kristensen har i samarbejde med børneekspert Margrethe Brun Hansen begået en bog. “Barn nr. 2 … Læs resten
-
Spørgeskema om børneeksem – har du et barn med kløende hud?
Astma-Allergi Forbundet har lavet en spørgeskemaundersøgelse om børneeksem, hvor forældre med børn med børneeksem kan svare på spørgsmål, om hvordan … Læs resten
-
Ny bog: År 1 – når I har fået barn
Der er netop udkommet en bog om barnets første år – og ikke mindst første år som forældre. Et år … Læs resten
-
Ny dansk DVD: Barn på vej
Mange gravide har rigtig mange spørgsmål! Det forsøger denne nye danske DVD “Barn på vej” at tage hånd op. Med … Læs resten
-
Konkurrence: Vind med minimotion og lær at stimulere dit barn
Konkurrencen er overstået – se HER for de nyeste konkurrencer. Jeg har tidligere skrevet om Rikke Karlsens MiniMotion, hvor man … Læs resten
-
Når baby er på banen, skal første barn være fars favorit
Jeg fik en rigtig god snak med min læge, da Andrea skulle til sin 5 ugers undersøgelse. Ikke om Andrea … Læs resten
vi vil rigtigt gerne have en nr. 2 (og evt. 3), men da jeg har en ret høj chance for at få tvillinger (arveligt) og vi bor i en to-værelses lejlighed, gør vi ikke så meget ved det før vi har fundet et nyt sted at bo
@Lykke – jeg kan sagtens følge dig.
Jeg havde faktisk smådårlig samvittighed over for første barn, da jeg ventede nr. 2. For hvorfor “ødelægge” denne fantastiske tre-enighed, som vores lille familie havde. Vi havde jo fuldstændigt dannet en symbiose, som ingen skulle trænge igennem! Tænkte også det bliver godt nok svært for en “nytilkommer” at være en del af denne klub!
Og det er svært at forestille sig, at man kan elske mere – flere end man allerede gøre. Især når man taler om en endnu ukendt person. For nej, min oplevelse er, at der ikke lægger kærlighed på lager til “nye tider”. Der sker derimod det fantastiske, at dit hjerte simpelthen vokser! I takt med familieforøgelsen. Et barn mere = med et større hjerte, der rummer kærlighed til også det nye familiemedlem.
Søskende kan ikke forholde sig til søskende, før de er ret gamle (er min erfaring). Og når først der er en lillebror/lillesøster, så er det “love and hate” på ægte søskendevis.
For os var det da heller ikke bare en dans på roser for Alberte at blive storesøster.
Alberte har spurgt (flere gange), om ikke vi kunne returnere Andrea! Og hun har også sagt “nu vil JEG gerne være baby igen, mor”. Forleden sagde hun “Andrea er DUM… men også lidt sød!”.
Der er gode dage som dårlige dage. Er der ikke det i ethvert forhold? Søskendeforhold som parforhold, venneforhold og kollegaforhold?!
Vi har en søn på 3 1/2 år, og personligt vil jeg da ikke frarøve ham den “gave” jeg syntes det har været, at have en søster. Så han skal da (hvis jeg kan bestemme
) have en søster eller bror. Men jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man kan elske barn nr. 2 lige så højt som barn nr. 1 
. Det lyder måske fuldstændig underligt, og jeg ved at man siger at det kan man sagtens. Men syntes man har SÅ meget kærlighed til sit barn, har man virkelig lige så meget “på lager” til det andet. Det har man jo, men det er svært at forholde sig til syntes jeg.
hvis vi spørger vores søn, om hanhan kunne tænke sig en lillesøster eller lillebror siger han : næ, jeg syntes bare vi skal have en baby. Så han ved hvad det er, men har nok svært ved at forholde sig til det. Det ville måske være lettere, hvis jeg var gravid og han kunne se maven voksede. Jeg vil ihvertfald være meget opmærksom på, at opmærksomheden til det “nye barn” ikke betyder, at der bliver taget opmærksom fra ham. Så tror jeg først det vil blive betragtet som noget negativt.
Du har ret Karina! Intet kan gøre min kæreste og jeg blødere i knæene end når Alberte og Andrea (uopfordret) krammer og hjælper hinanden. Selvfølgelig kan de også være stride over for hinanden, men ingen tvivl om, at de elsker hinanden og har megen glæde og støtte i hinanden.
I dag har Alberte (storesøster på 5 år) været hjemme pga. feber. Straks Andrea kom ind ad døren fra sin dag i vuggestuen/børnehaven (hvor pigerne går sammen), spurtede hun forbi mig – hen for at kramme Alberte!
Vi fik nr 2 i sommers, vores ældste er 4 og det er gået helt uproblematisk. Jeg er stadig i tvivl om vi skal have flere, men vil uden tvivl tage det mere afslappet næste gang, hvis der bliver en næste gang. Der er stor forskel fra 1. til 2. gang, fordi der pludselig er én at tage hensyn til under graviditet, amning osv – men 3.gang har de 2 første jo hinanden – og umiddelbart forestiller jeg mig, at det frigiver lidt frirum til den lille ny?!
Det er ikke altid det går, som man forestiller sig, men hvor er det fantastisk med en lille ny i familien, uanset – og der er ikke meget, der varmer hjertet som søskendekærlighed
Det er også min oplevelse, at det er ret underordnet med aldersforskellen ml. søskende (i hvert fald når vi taler “max” antal år imellem – tør ikke udtale mig om søskende med under 1 år imellem. Har ingen erfaring her).
Jeg tror det er vigtigt IKKE at tænke for meget “hvad der er bedst for børnene”, når man planlægger familieforøgelse. Mht. aldersforskel ml. søskende. Tror virkelig på, at søskende kan give hinanden en masse uanset, hvad der er af aldersforskel.
Der er i hvert fald ingen garanti for, at søskende bliver hinandens bedste venner, fordi der er kort tid mellem dem.
Der er 5 år mellem min bror og jeg, og vi har/har altid haft det bedste forhold. Kender også både børn og voksne, hvor der er 1, 2 eller 3 år imellem, og de har intet sammen. Typisk fordi deres personligheder er MEGET forskellige. Men afgjort også vigtigt, hvordan forældrene ser på “søskendefænomenet”. Hvordan opdrager forældrene børnene? Til at tage hvert sit spor? Eller til at holde sammen?
Tror det er vigtigt, at man som forælder mærker efter i egen mave mht. hvis/hvornår det kan være god “timing” med en lillebror/-søster (om man er så heldig at kunne styre den slags). Hvornår har man som voksen lyst og overskud til et nyt familiemedlem? Mere end lade sig “presse” af aldersforskel.
Ja, der er for og imod alt her i verden. Der vil selvfølgelig være en vis fælles referenceramme, hvis søskende er forholdsvist tæt på hinanden. I den forstand for at “undgå” (hvis vigtigt!), at det ene “barn” på charterferien søger pub crawl og det andet barn hotellets Bimse-Bamse klub (hvad nu de hedder, de der er klubber, hvor venligt personale ifører sig en bamsedragt for at underholde alle ungerne ved poolen…).
Jeg har egentligt ik de store bekymringer om det at få nr.2 i forhold til min søn på nu 2 år.
Han når nok de 3½-4 år (hvis det går som planlagt) og er stor nok til at forstå at der sker noget…naturligvis ik hvad det indebærer, men alligevel, og han skal nok sjældent bæres.
Om børnene får meget ud af hinanden mener jeg ik kommer an på aldersforskellen, men på opdragelsen. Min søster og jeg med 5 år imellem har det rigtigt godt sammen og har altid haft det. Vi er sådan set veninder og meget enige om det meste. Vores yngre bror, der er 10 år yngre end mig ser vi også meget til og har et supert forhold til.
Vi har også valgt dette mellemrum imellem vores børn, for at give plads til dem. Sønnen når at komme i børnehave og være stor (uden at være det alligevel).
Vores søn er allerede ret optaget af babyer og vil meget gerne sørge for dem og sidde med det, så tror ik det bliver svært at forstå at “han får sin egen”
Vi har næsten kun de samme bekymringer som ved barn nummer et, og er helt sikre på at storebror ik vil føle sig udenfor….hvilket også skyldes vores familie og venners måde at være på.
Vi har en datter fra januar 2009 som om et par dage bliver 1 år (jubiiiiii stor glæde). Vi har besluttet at få nr. 2 så det passer med at han/hun bliver født i marts/april næste år (så meget som man nu kan planlægge). Glæder mig rigtig meget, selvom det sikkert bliver rigtig hårdt når man nu også har en lille en derhjemme der stadig skal have en masse opmærksomhed. Men for at dulme min samvittighed over ikke at kunne være hos hende ligeså meget som jeg ville kunne hvis der ikke kom en til, tænker jeg på de fordele hun vil få af at få en søster/bror og at de er så tæt på hinanden aldersmæssigt. Vil sådan set også gerne have en 3. forholdsvis hurtigt efter nummer 2….
Venlig hilsen
Sarah
Hvor er det rart at læse indlæggene fra jer andre – og kunne nikke genkende til de ting og følelser i skriver. Vores nr. 2 er lige rundt om hjørnet ( er i uge 38) og jeg synes det er skræmmende. Jeg har alt det praktiske klar – men oppe i mit hoved har jeg svært ved at se mig selv med sådan en lille størrelse igen. Og så er der jo lige det med fødselen – den fylder meget i mine tanker denne gang – idet man nu ved, i modsætningen til sidst, – ved hvad det går ud på. Py ha jeg glæder mig ikke. En anden stor bekymring er, at få det hele arrangeret med pasning af storebror, når først det hele går løs – man kan jo ikke planlægge ret meget på forhånd – hvilket absolut ikke passer mig særlig godt
.
Jeg har også tænkt meget på det “amme – helvede” som snart starter – er der tid og ro til det, når man har en aktiv dreng på 2½ ved siden af – som også kræver opmærksomhed, skal hentes fra dagpleje osv… py ha…
Vi har ikke gjort så meget for at forberede vores dreng på, at han snart bliver storebror. Han kan godt se mor har en tyk mave – men forstår vist ikke rigtig, at der er en baby derinde. Han har været med til at pakke de gamle babyting og tøj ud fra poserne, der har ligget på loftet – og på den måde fortalt ham, at de ting altså er til babyen. Håber han tager det pænt, når babyen pludselig er der.
Far har været nød til at tage meget over mht pasning/ underholdning af storebror – man kan godt føle sig lidt som en dårlig mor og en tarvelig kone, når man bare ligger der på sofaen. Så tak til far – som ikke altid har det nemt:-).
Jeg er sikker på, at det er godt for børn at have søskende.. så vil gerne have mere end en.
Den største glæde må være at blive forælder – og så mere end én gang… fantastisk!
Kan dog godt frygte lidt, at første graviditet er nem og anden bliver meget hård, da man så har et barn i forvejen.
Men glæden er helt sikkert dog den største!
Jeg og min kæreste har bestemt os for at begynde projekt barn nr. 2 når vi er blevet gift til juli. Men der er rigtig mange overvejelser der spiller ind hos os begge. Lige nu er vores første barn inde i en dårlig søvnfase. Han er umulig at putte og vågner flere gange om natten. Så vi er lidt urolige over, hvor længe det skal fortsætte. Jeg orker ikke tanken om at jeg skal op hver 3. time for at amme den lille og tilgodese vores søn samtidigt om natten. Han er meget morsyg, og det er kun mig der duer. Det ved jeg ikke helt om jeg magter med to børn. Måske skulle vi vente til han er blevet mere selvhjulpet og har smidt bleen.
Så er der en anden overvejelse, vi bor i et 3 værelses lejlighed, vores søn har sit eget værelse. Skal han til at dele med den lille? Hverken jeg elller kæresten har delt værelse med vores søskende. Så vi aner ikke hvad det vil gå ud på.
Min kæreste er studerende og om to måneder står jeg uden arbejde, hvordan kan vi økonomisk få det til at hænge sammen? Kan vi byde vores barn/børn det?
Men jeg VIL have to børn, det har altid været min drøm. Måske må jeg indse, at der godt må være mere end et par år mellem de to.
Jeg er gravid – igen! Venter nummer 3 om en måneds tid, og jeg kan nu konstatere at 3. gang er den bedste graviditet!
Første gang bekymrede jeg mig om alt det nye.
Sov ikke de sidste nætter inden scanninger, for tænk nu hvis…! Bekymrede mig om, hvordan vores hund ville tage det, for tænk nu hvis den gik amok og jeg blev nødt til at skille mig af med den.
Tænkte og prøvede at forberede mig på fødsel og baby og tiden væk fra mit karrierejob.
Alt var nyt og ukendt land.
Under anden graviditet glemte jeg næsten at hygge med babyen i maven. Brugte til gengæld en masse tid på at forberede storesøster.
Nu vidste jeg jo at hunden ville tage det helt cool, og blive lige så hormonella og nybagt-mor-agtig som mig. – Men hvad med storesøster? Hvordan ville hun klare at dele mor og far? Jeg læste bøger for hende, og hun var med til et af de seneste JM besøg, og når jeg kigger tilbage var jeg alt for fokuseret på hvordan hun ville klare situationen.
Det viste sig at alt igen gik så fint. Det gav prestige, at kunne vise en lillesøster frem i børnehaven. Storesøster havde så meget sprog, at hun kunne sige til og fra, og det var en kæmpe hjælp for os alle.
Jeg savnede til gengæld alenetiden sammen med min store pige. Jeg havde helt glemt at forberede mig selv!
Her 3. gang kan jeg tage det helt afslappet. Jeg ved hvad det går ud på, og jeg ved at jeg kan klare de problemer som opstår. Jeg kan hjælpe begge mine piger, hvis de bliver kede af det, jaloux eller sure på mor, far eller lillebebsen.
Jeg har læst bøger for dem begge, om at blive storesøster, og den store har igen været med til JM. Denne gang fik hun også lov til at mærke på maven, og begge mine piger får mulighed for at snakke baby og røre mave når de har lyst – vi voksne kan vente med vores øvrige babysnak, til pigerne sover.
..og sikke en afslappet graviditet jeg har haft denne gang.
Mine 2 store børn har hinanden, så der er altid en at lege med, hvis mor sidder og ammer og er kedelig – og jeg ved, at jeg skal prioritere alenetid med alle 3 børn, for min egen skyld.
Jeg er gravid med barn nr. 2 som kommer til april. Der kommer til at være godt 5 år imellem. Jeg havde set at vi kunne have fået barn nr. 2 noget før men arbejdsskift og andre faktorer har gjort at det ikke blev sådan.
Vores store dreng glæder sig meget til at blive storebror, selvom han naturligvis ikke helt ved hvilke konsekvenser det giver med en lille ny i huset. Men heldigvis har vi vennepar som fornyligt har fået barn nr. 2 så der henter vi hjælp fra og derved har vores søn også set spædbørn men det bliver selvfølgelig anderledes at få én selv.
Vi vil i hvert fald gøre vores til at han bliver en del af det, udfra de ting han kan hjælpe med og det tror jeg er vigtigt.
Kan godt mærke at nr. 2 graviditet er anderledes end 1. Man får ikke hvilet så meget som før og man går heller ikke så højt op i hvor langt man er i forløbet. Bøger bliver heller ikke læst på samme måde. Så man kan vel sige at man tager det hele mere afslappet end sidst og bruger tiden på sit barn, familie og venner istedet
Vi ved alle 3 at vores hverdag kommer til at se anderledes ud end den gør i dag men jeg tror og håber på at det at jeg er på barsel også gør at han nyder det idet han ikke får så lange dage i institution, han kan få kammerater med hjem oftere end nu og ja ens dag bliver forhåbentlig mindre stresset for alle parter.
Men der er ingen der helt ved hvordan det bliver før man står i det. Man kan planlægge sig til meget men da man endnu ikke ved hvilket barn man får, må vi bare vente i spænding og nyde den tid inden hvor vi kan bruge vores tid 100 % på vores søn og hinanden.
Jeg og kæresten er helt sikre på, at vi gerne vil have mindst én, gerne to mere, ud over lille Ronja. Men da jeg fik kejsersnit, og da vi lige nu begge stadig er studerende, vil vi gerne vente i hvert fald 2 år, før projekt lille bror/-søster går igang. Jeg fik at vide på sygehuset, at det var en god idé at vente to år med at blive gravid igen efter et kejsersnit, så der ikke ville blive komplikationer i graviditeten pga. aret på livmoderen – og det er også fint, hvis Ronja er 2 inden hun skal tage stilling til en lille ny i familien.
Jeg har nu altid vidst, at jeg gerne ville have mere end én – i gymnasiet var jeg helt overbevist om, at jeg ville have 3, og kæresten har da kun virket positivt indstillet på det, de gange vi har snakket om det – så længe vi lige ventede lidt efter den første i hvert fald.
Selv er jeg fra en stor familie – har 4 små brødre og en lillesøster, foruden 4 papsøskende, men jeg har aldrig boet sammen med mere end 3 af dem. Så jeg synes det er vigtigt at have søskende. Min kæreste derimod er enebarn, men selvom han aldrig har haft en søsken, har han aldrig givet udtryk for, at han kun vil have et barn, snarer tvært imod.
Men, nu er Ronja kun lige lidt over 2 uger gammel, så der går lidt tid, inden der kommer en til
Hej
Jeg venter nr 2 til maj… og glæder mig helt vildt til at skulle opleve det hele igen og elske endnu et barn. Jeg var skruk kort tid efter at have født min søn og var ikke i tvivl om at der ikke skulle gå vildt lang tid, før vi ville forsøge at få nr 2.
Det har dog været noget hårdere at være gravid 2. gang… Hvile er en by i Rusland og med et fysisk krævende arbejde og kvalme oveni, har jeg de fleste aftener været temmelig kvæstet. Det er dog blevet meget bedre efter 16. uge. Men jeg er ret overbevist om at jeg vil være lykkelig over 2 børn og stopper der.
Jeg har ikke dårlig samvittighed over ikke at tænke så meget på graviditeten denne gang. Baby er jo ligeglad så længe jeg passer på mig selv og sørger for at spise nogenlunde sundt… og glæde mig til hun kommer ud, gør jeg i stor stil. Jeg håber at jeg mentalt har lidt mere ro på anden gang. Det var noget af en følelsesmæssig rutchebanetur at blive mor første gang, og nu synes jeg, at jeg slapper så meget mere af i den rolle og nyder det i fulde drag. Og jeg ved at faren har det på samme måde. Men at være mor til 2 lyder også helt vildt og meget, meget voksent.
Vores søn er jo stadig for lille til at forstå at han skal være storebror. Jeg spekulerer en del på, hvordan man kan gøre “tabet”, som det jo på sin vis vil være, af mor og far, så blidt som muligt. Farmand spiller allerede en større rolle end nogensinde (det kom meget naturligt, da jeg var kvalme og træthedsramt)og vi har talt om, at de skal lave endnu flere ting sammen, sådan at overgangen ikke bliver for voldsom. Omvendt vil det også være vigtigt for mig(og ham) at få alenetid sammen med min søn, når baby kommer. Men er meget spændt på, hvordan det hele kommer til at se ud i praksis. Heldigvis har vi også nogle dejlige bedsteforældre i nærheden, som har tid og som vores guldklump ELSKER!
Lige nu er jeg igang med at planlægge vores første charterferie som familie. Tænkte at det måske var en god idé at prøve det, inden det går løs med barn nr 2. og inden jeg bliver al for højgravid
Mette K
Hej…
Jeg skal ha’ nummer 2 her til maj. Jeg nyder at være gravid, især nu hvor der begynder at ske noget – maven vokser og den lille sparker løs. Selvfølgelig er det noget helt andet end første gang, der er helt klart mindre tid til at “passe på sig selv”. Men hul i det, jeg vil også hellere være sammen med min datter:)
Der er også så meget andet godt ved at være gravid 2. gang – alle tankerne om at skulle se min datter (pt 21 mdr) blive storesøster, og hvordan det bliver for hende, for os og for den lille. Og tanken om, at man denne gang er mere sikker på det hele.
Vi fortæller vores datter, at der ligger en baby i min mave, selvom hun nok ikke sådan helt forstår det. Men det er da sødt at se når hun siger heej baby og kysser maven:) Jeg tror vi vil prøve at læse nogen bøger med hende når vi kommer tættere på babys ankomst, og så skal hun selvfølgelig være med i de praktiske forberedelser – finde barnevogn, babytøj og babyseng frem og købe små sutter og bleer. Jeg har ingen forventning om, at hun så vil forstå, hvad der skal ske, men hun skal helt sikkert være en del af det!
Jeg glæder mig helt vildt til at være mor til 2!!
//Mette
Vi venter nr. 2 til juni, hvor vores datter vil være 2½ år. Vi har ikke fortalt hende endnu, at hun skal være storesøster. Men planen er, lige så langsomt introducere hende for tanken, bl.a. gennem bøger og når maven bliver rigtig stor, kan vi også tale om, at der ligger en baby derinde.
Denne graviditet er lidt anderledes end den første, jeg ved jo nu lidt mere om det at få et barn, og er ikke så nervøs for, om jeg nu bliver en god nok mor. Til gengæld er generne større denne gang, nok fordi jeg ikke kan få hvilet helt så meget som første gang og fordi jeg har en to-årig jeg løber efter. 3 mdrs kvalme har været slemme at komme igennem, og er nu afløst at ondt i ryggen og plukveer. Tanken om selve fødslen er også mere skræmmende denne gang, min datter havde en lang og kompliceret fødsel, og jeg er mildest talt bange for at skulle igennem smertehelvedet igen! Så denne gang springer jeg ikke den fødselsforberedelse som handler om smertelindring over
Skal være så forberedt som muligt!Så jeg kan med fasthed i stemmen sige, at dette bliver sidste barn, orker ikke flere graviditeter!
Når det er sagt glæder jeg mig meget til det nye medlem af familien kommer ud, jeg glæder mig til at være mor til 2!!! (helt vild tanke), og jeg glæder mig til at se, hvordan kærligheden mellem min datter og hendes lillebror eller -søster forhåbentlig bliver stor.
Jeg ER gravid for 2. gang – nu i 33. uge. At være gravid for 2. gang er KLART noget andet en første gang. Maven får absolut ingen opmærksomhed ud over det nødvendige. Jeg har ikke åbnet en graviditetsbog denne gang, glemmer altid hvad uge jeg er i, og husker kun at der er en lillebror på vej fordi jeg dog alligevel er lidt optaget af at få de praktiske ting på plads med tøj, seng, klapvogn osv. – og så husker jeg det når jeg vågner om natten for at tisse, eller når jeg får indvendige mavepustere.
At passe på sig selv har der ikke været noget der hed denne gang heller. Jeg arbejder på fuld tid, drøner hjem for at hente min 14 måneder gamle datter i vuggestue, skal handle, lave mad, vaske tøj, lægge tøj sammen, gøre rent OG være sammen med min fortsat meget opmærksomhedskrævende datter (hun er hypermobil og kan derfor ikke selv komme rundt endnu uden min hjælp = jeg render med/efter hende konstant). Når først hun så er lagt (HELDIGVIS sover hun som en drøm) og vi voksne har fået mad, og der er vasket op efter det, og man evt. lige har tjekket sin mail og netbank, så falder jeg simpelthen i søvn på sofaen. Kæresten er først hjemme 18.30 hver dag, så der er ikke mulighed for bare at lægge sig på sofaen og tage en lur – selvom mavens tyngde og trætheden virkelig snart har behov for det (bare ærgeligt det først hedder barsel 4 uger før for mig).
Vi har ikke forsøgt at forberede vores datter på at få en lillebror, da vi ikke mener hun kan forholde sig til det alligevel når hun er så lille. Hun kan selvfølgelig se mors tykke mave, og vi kan sige der en baby derinde – men det forstår hun jo ikke, og slet ikke konsekvenserne heraf.
Hvordan vi selv forbereder os? Tjah – vi snakker jo om det, men jeg tror ikke det virkelig er gået op for nogen af os hvad det hele kommer til at betyde for vores familie og hverdag, lige så lidt som man ved det før man får barn nr. 1.
Jeg synes graviditet nr. 2 er fyldt med bekymringer og dårlig samvittighed, fremfor forventningens glæde. Jeg har dårlig samvittighed overfor barnet i maven, da det ingen opmærksomhed får, og jeg har dårlig samvittighed overfor min datter, da jeg så pludselig ikke kan være der for hende på samme måde som nu, ja og pre-dårlig samvittighed overfor lillebror fordi jeg forestiller mig han bliver negligeret meget i forhold til storesøster, som jo bedre kan påråbe sig opmærksomhed, og jo stadigvæk er lille og skal have hjælp. Jeg har dårlig samvittighed fordi jeg ikke kan forestille mig at elske et andet barn så meget som jeg elsker nr. 1 – og fordi jeg bekymrer mig om alting i stedet for at glæde mig. Jeg ser IKKE frem til at skulle amme (husker det som et fængsel hvor man ingenting kan men er bundet til sofaen – og død og rædsel indtræder hvis man har glemt at tage computer, vand og fjernbetjeningen inden for rækkevidde inden man lagde baby til brystet), jeg glæder mig ikke til at skulle op om natten, jeg glæder mig ikke til frustrationerne over ikke at kende det lille væsen, og ikke kunne tolke hvad det vil, ej heller til perioden med grød og mos da jeg husker det som om jeg ikke lavede andet end at koge, mose, mase osv.
ja – puh ha. Der er mange flere tanker denne gang. også omkring hvad det betyder for det i forvejen knapt eksisterende parforhold (som der på en eller anden måde bare ikke rigtig er så meget fokus på med et lille barn i huset).
tanker er der rigeligt af – heldigvis kan jeg godt glæde mig lidt. Til at blive mor igen, for det er fantastisk, til duften af en nyfødt – og til at se hvordan han ser ud og hvem han er….