Endelig oprandt dagen, hvor vi tog Alberte med i Tivoli. Hendes lille 2-årige krop glædede sig, så den sitrede!
Vi indtog Tivoli, og det var meget overvældende med alle de mennesker, nisser og lys. Albertes øjne var kæmpestore.
Og de blev ikke mindre, da vi besøgte Nisseland midt i Tivoli. Nisserne havde været så venlige at slå sig ned inden døre, så det var ikke koldt, selv om der var “sne” over alt. Sikke et sansebombardement. Alberte sagde ikke meget – tog bare ind med øjnene!
Det var en meget stor fornøjelse at besøge Tivoli “klædt på til jul” – også selv om haven var tæt pakket med mennesker. Man er vel endnu juletrængsel-tolerant! Det ændrer sig om små tre uger…
Plasticugle og rådhusklokker
Fordi Alberte tydeligt tog meget ind med sine øjne, var vi spændte på, hvad hun ville snakke om næste dag. Typisk går der et døgns tid, før hun taler om store oplevelser.
Hvad hørte vi så om næste dag? Jo…, der var overhovedet ikke snak om nisser og julelys! Derimod nævnte Alberte mange gange rådhusklokkerne (som hun hørte bimle og bamle kl. 19) og en naturtro plasticugle, som var ophængt i et af Tivolis træer!
Hvor er det herligt, at de indtryk, der hitter hos børn, sjældent er, hvad man forventer. Endnu engang bevis på, at man ikke nødvendigvis skal gå i bro, for at “hente månen ned” – børn er glade for små finurlige oplevelser!

