Jeg anede ikke, hvilken proces, jeg stod over for, da jeg sendte min ansøgning om godkendelse som eneadoptant. Undervejs har jeg fået rigtig mange spørgsmål omkring, hvordan processen egentlig har været. Som regel siger jeg, at den først og fremmest har været lang – og prøver at give et enkelt svar.
Lone Tvedergaard Bach er 43 år og mor til Noah Loc på 15 måneder, som er adopteret fra Vietnam. Lone arbejder som Strategisk Planner på Kommunikations- og Reklamebureauet ’&Co’., men er lige nu på barsel og har takket ja til at gæsterblogge om adoption her på www.babybusiness.dk.
Jeg vil nu forsøge at give jer et overblik over adoptionsprocessen, der svarer på de tre spørgsmål, jeg oftest får:
1. Hvilke faser er der i processen?
2. Hvad koster det?
3. Hvor lang tid tager det?
Min adoptionsproces
Det kan være lidt overvældende at blive bombarderet med fakta alene – derfor bliver det ikke én adoptionsproces, men min adoptionsproces med rigtige datoer, rigtige tidspunkter, rigtige beløb og ikke mindst: Rigtige mennesker. Jeg vil ikke dvæle ved de følelsesmæssige aspekter af de forskellige stadier i processen i dette indlæg, men det vil jeg gøre de kommende uger.
Jeg skal lige huske at sige, at adoptionsprocesserne er forskellige alt efter, hvilket land du vælger at adoptere fra, og at to personlige processer jo heller ikke er helt ens. Men jeg tror, I kan få en fornemmelse af processen.
Der er mange fakta, så jeg har delt processen op i to dele. I dag handler det om ansøgningen, undersøgelsesprocessen og tiden på ventelisten – og i morgen gælder det hente-rejsen.
Jeg skrev “adoption” i Google, søgte i billeder og fandt dette. Måske er det rigtigt, at adoption er blevet populært. I hvert fald er ventetiden stigende – og man kan altså se frem til en temmelig langstrakt graviditet. Min varede cirka 3 år, og jeg er ikke én af dem, der har ventet længst.
ANSØGNINGEN
• Ansøgningsdato: 2. oktober 2006
Ansøgningsdatoen er den dato, Statsforvaltningen modtager dit ansøgningsskema, oplysningsskema, formueopgørelse, budgetskema, helbredserklæring samt helbredsattest.
Der skal, som man kan fornemme, udfyldes en hulens masse papirer. Det tager faktisk lidt tid at få samlet al information.
Adoptionsattest, omfattende lægeundersøgelse: 875 kr.
UNDERSØGELSESPROCESSEN
Fase 1
• Samtale med sagsbehandler (socialrådgiver) den 26. oktober 2006, kl. 14.30
Der bliver skrevet referat i et samtaleskema, som jeg modtager den 27. oktober 2006.
Den første samtale med sagsbehandleren skal sikre, at du er bekendt med de gældende regler for adoption.
Fase 1 beskæftiger sig med de såkaldt objektive krav – din økonomi, dit helbred, om du har en ren straffeattest, har været gift længe nok osv. Hvis alle de formelle krav er opfyldt, kan godkendelsesforløbet fortsætte.
Min sag blev behandlet i Adoptionssamrådet den 20. november 2006. Efter godkendelse i fase 1, kan du melde dig på det adoptionsforberedende kursus, som udgør fase 2.
Fase 2
• Adoptionsforberedende kursus i Tisvilde under kyndig ledelse af psykolog May Britt Skjold og psykolog John H. Mortensen. Det er Familiestyrelsen, der arrangerer de adoptionsforberedende kurser, og hvad der sker på kurset, bliver ikke rapporteret til Statsforvaltningen. Her er et forum, hvor alle spørgsmål, følelser og frustrationer kan komme til udtryk uden at blive en del af den formelle godkendelse.
Vi mødtes på det hyggelige Tisvildeleje Strandhotel, men der foregår selvfølgelig også kurser andre steder i landet.
Del 1: 3-4 februar 2007
Del 2: 18. februar 2007
Kursusgebyr: 1.500 kr.
• Efter at have modtaget kursusbevis kan jeg vælge den formidlende organisation. Jeg vælger Danadopt den 22. februar 2007. Der findes to formidlende organisationer i Danmark. Danadopt i Birkerød og AC Børnehjælp, som ligger i Åbyhøj ved Århus.
Tilmeldingsgebyr 3.000 kr.
• Når kurset og dermed fase 2 er overstået, skal man anmode om igangsættelse af fase 3. Man kan gøre det med det samme, som jeg fluks gjorde, men man kan også vente, hvis man ikke er helt sikker på, at adoption er den rigtige ved at gå.
Fase 3
• Jeg modtager den 26. marts 2007 brev med en levnedsbeskrivelses-skema, som skal udfyldes og sendes til sagsbehandleren for at danne udgangspunkt for de afsluttende samtaler med sagsbehandler.
• Samtale med sagsbehandler den 27. maj 2007, kl. 13.30-15.30
• Hjemmebesøg med sagsbehandler den 1. juni 2007, kl. 9-11.30
• Godkendelse efter behandling af min sag i Adoptionssamrådet den 3. juli 2007 – HURRA!!!!!
PÅ VENTELISTEN
• Sagsakter modtaget hos Danadopt: 10. juli 2007. Herefter min anciennitetsdato på ventelisten.
• Valg af land + børnehjem (Vietnam, Quang Nam) og registrering på venteliste: 17. juli.
Landegebyr (15.000 kr. + 3.000 dollars, i alt 31.640 kr.)
Sag udsendt til Vietnam: 16. august 2007.
Udsendelsesgebyr 5.000 kr.
• Tiden går. Jeg kravler meget langsomt op ad venteliste. Efter ét år på venteliste, starter Danadopt en liste til et nyt børnehjem i Vietnam. Jeg får tilbudt at flytte til venteliste: 30. juli 2008
• Jeg beslutter at flytte til den nye venteliste (Vietnam, Hoa Sen): 14. august 2008
• Jeg bliver bedt om at klargøre papirer den 4. december 2008. Dvs. Danadopt forventer barn i forslag til mig inden for det næste halve år!
Helbredsattest: 400 kr.
Paskopi: 100 kr.
Pasfotos: 50 kr.
• Jeg får bragt barn i forslag den 7. april 2009. Noah er på det tidspunkt 5 ½ mdr.
Et velvoksent “scanningsbillede” af min smukke lille dreng. Det var kærlighed ved første blik.
• Jeg accepterer selvfølgelig at tage imod den lille guldklump – og det sker allerede dagen efter den 8. april 2009.
Hjemtagelsesgebyr 49.000 kr.
Forslag og accept
Måske synes nogen, ligesom jeg gjorde, at det lyder underligt at få ’barn i forslag’ og skulle ’acceptere’? Der er nemlig på ingen måde tale om, at man kan vælge og vrage blandt børn. Accepten er af formel karakter. Hvis man får bragt et barn i forslag inden for sin godkendelsesramme, kan man ikke sige nej – dvs. det kan man selvfølgelig godt, men man vil så ikke få et andet barn bragt i forslag og man vil sandsynligvis også miste sin godkendelse som adoptivforælder.
Får man bragt et barn i forslag, som af Adoptionssamrådet vurderes at ligge uden for éns godkendelsesramme, kan man godt afslå at tage imod barnet og vil få bragt et andet barn i forslag. Man kan dog også vælge at acceptere barnet og søge udvidet godkendelse. Det sker ikke så sjældent.
Min familie, venner og kollegaer var glade på mine vegne, og min søde kollega, Helle, havde bagt disse mageløse muffins til mig. Jeg tror aldrig, jeg har oplevet så fin en betænksomhed. Er de ikke fine?
Følg med i den videre proces på hente-rejsen til Vietnam her på www.babybusiness.dk i morgen.
Læs Lones øvrige blogindlæg om adoption her på BabyBusiness.dk
Det nyeste blogindlæg er øverst herunder – og det ældste nederst!
Om ventetid: Hvad gør man, når der ikke er noget at gøre?
I vælger bare – om valg af land, hvorfra man søger om adoption
Statsautoriseret forælder – part II
Statsautoriseret forælder – part I
Fra ansøgning til ankomst i Kastrup Lufthavn – part II
Fra ansøgning til ankomst i Kastrup Lufthavn – part I og
Og Lones allerførste blogindlæg Noget om adoption…
Hej Jeanne,
He he – jeg kender godt det med at blive “fanget” i at trille en ikke-arbejdsrelateret tåre på job
Ja, de kager var jo helt fantastiske – og de smagte lige så godt, som de så ud!
Tak fordi, du læser med!
Hilsen
Lone
Jeg har, som mange, fulgt dine indlæg og selvom jeg hverken kender adoptanter, adopterede eller selv har skullet overveje adoption, er det interessant og ikke mindst rørende læsning.
Faktisk blev jeg ikke kun rørt, men synligt rørt (ulempe, når man sniger sig til at læse “between tasks” på arbejdet), da jeg læste ovenstående og så billederne af din skønne Noah og din kollega’s kager.
Det har tydeligvis været noget af en rejse – i mere end een forstand.
Og med sådan en størrelse begynder en ny rejse.
Jeg glæder mig til at følge med i mere.
Hej Henriette,
Ja, du må gerne spørge
Og ja, jeg er såkaldt eneadoptant.
Det er muligt at adoptere som enlig – men er det let? Jeg forestiller, du tænker på, om det er svært at blive godkendt?
Det kræver ud over de almene krav til adoptivforældre såkaldt “særlige ressourcer” at blive godkendt som eneadoptant – uden det dog er specificeret, hvad det dækker over. Det er en individuel vurdering.
Jeg blev på et tidspunkt i processen bedt om at skrive en halv side om, hvilke særlige ressourcer, jeg var i besiddelse af, som kunne kompensere for, at jeg kun var én forælder. Uha, tænkte jeg i første omgang, det ved jeg da ikke – men da jeg tænkte mig lidt om, kunne jeg godt finde på noget at sige. Jeg tror, det handler om, hvorvidt man har et realistisk billede af, hvad det vil sige at være alene med et barn – og er klar over, hvordan man kan få hjælp fra sig selv og andre, når det bliver svært.
Jeg skriver lidt mere om dette i næste uges artikel, “Statsautoriseret forælder”, hvor der også vil være godkendelsesstatistikker.
Udover at være i besiddelse af “særlige ressourcer”, skal man også være opmærksom på, at kun få lande tillader adoption til enlige kvinder (og jeg skriver med vilje kvinder, for jeg mener ikke, der er lande, der i dag afgiver børn til enlige mænd). Vietnam er ét af de lande, man kan adoptere fra som enlig. Også Ethiopien accepterer enlige – sidste år blev det dog indskærpet, at kun hver 5. adoption må være til en enlig forælder. Også Senegal og Nepal accepterer eneadoptanter. Enkelte lande, f.eks. Thailand, accepterer også enlige til børn over 3 år eller børn med “special needs”, dvs. raske børn med handicaps.
Kina har tidligere givet mange børn til enlige, men stoppede denne praksis for nylig.
kh. Lone
Hejsa
Det er spændende læsning! Må jeg spørge (jeg ved, at det er sagen uvedkommen, men jeg tænker mig selv ind i denne situation): men er du alene-mor? Jeg ved, det er muligt at adoptere som enlig mor, men jeg ved ikke, (og jeg er nysgerrig med god grund) om det er let.
På forhånd tak.