Man venter og venter og venter og tiden snegler sig af sted, men når så opkaldet kommer, og du skal af sted, går det til gengæld ufatteligt stærkt. Vi blev ringet op tirsdag den 21. juli og sad i flyet den følgende mandag den 27. juli. Der skulle pakkes, indhentes visum, bestilles flybilletter og koordineres med de to andre familier, som også skulle hente deres børn.Lone Tvedergaard Bach er 43 år og mor til Noah Loc på 15 måneder, som er adopteret fra Vietnam. Lone arbejder som Strategisk Planner på Kommunikations- og Reklamebureauet ’&Co’., men er lige nu på barsel og har takket ja til at gæsterblogge om adoption her på www.babybusiness.dk.
Søster Mette med på rejsen
Min dejlige søster, Mette, var med på henterejsen – hun nåede lige akkurat at komme hjem fra en ferie i Italien, og vi havde heldigvis været forudseende og fået klaret vaccinationerne. Jeg havde fået hendes pas, og hun havde underskrevet en visumansøgning, så jeg kunne ordne vores papirer, hvis vi pludselig blev ringet op, mens hun var udenlands. Min søster tog på ferie med et nødpas.
Derfor er mine rejseomkostninger for 2 personer… og 3 på hjemrejsen. Jeg vil anbefale, at du som eneadoptant har én med på rejsen, som ikke skal passe på barnet – men passe på dig, den nybagte mor.
Der skal pakkes til et barn, man ikke kender. Jeg havde tre forskellige slags sutter med, som han så ikke ville have nogen af. Jeg medbragte tøj i str. 68 og 74, diverse mad, legetøj og et halvt apotek.
• Udrejse til Vietnam: 27. juli 2009
• Besøg på børnehjemmet: 30. juli 2009, kl. 16-17.30.
Første gang på armen – et pletskud fra mesterfotografen Mette. En lykkelig mor og en noget betuttet Noah, som jeg fik rigtig god kontakt med – og selvfølgelig koen, som vi havde fået af Kimmie, og som nu er fast inventar i tremmesengen.
• Overdragelsesceremoni (Giving and Recieving Ceremony), hvor Noah formelt overdrages til mig: 31. juli 2009 kl. 08.
Jeg havde taget mine pæne sko på til overdragelsen, og Noah havde også fået det fine tøj på i dagens anledning.
• Børn og forældres pas sendes til den danske ambassade i Hanoi, så børnene kan få indrejse- og opholdstilladelse i Danmark (et klistermærke, der sættes i passet), den 6. august 2009.
• Vi modtager pas og børnepapirer (alle originale dokumenter) fra Mrs. Ha, Danadopt’s repræsentant i Vietnam, den 14. august 2009.
Sammen med børnepapirerne ligger der fine billeder af børnene. Se lige denne lille mand.
• Afgang fra Ho Chi Minh City Aiport,15. august 2009
• Ankomst Kastrup Lufthavn (hjemtagelsesdato): 17. august 2009
Venner og familie venter i lufthavnen – bl.a. kusine Anette, som har knipset dette dejlige billede af en glad mor og en betuttet Noah.
Økonomi
Vaccination, 2 personer: 1.560 kr.
2 x visum: 800 kr.
Flybilletter, 2 personer + Noah på hjemrejsen, Thai Air til Ho Chi Minh City via Bangkok retur: 20.259 kr.
Hotelomkostninger inkl. mad for 2 personer: 17.822 kr.
Rejseforsikring 2 personer: 679,+ 500 dollars til gaver til børnehjemmet samt diverse myndigheder: 2.633 kr.
I alt: 135.218 kr.
minus adoptionstilskud (2009): 44.565 kr.
Udgifter efter adoptionstilskud: 90.653 kr. Få udgifterne i pdf fil her.
Læs Lones øvirge blogindlæg om adoption her på BabyBusiness.dk
Det nyeste blogindlæg er øverst herunder – og det ældste nederst!
Om ventetid: Hvad gør man, når der ikke er noget at gøre?
I vælger bare – om valg af land, hvorfra man søger om adoption
Statsautoriseret forælder – part II
Statsautoriseret forælder – part I
Fra ansøgning til ankomst i Kastrup Lufthavn – part II
Fra ansøgning til ankomst i Kastrup Lufthavn – part I og
Og Lones allerførste blogindlæg Noget om adoption…
Relaterede artikler
-
Fra ansøgning til ankomst i Kastrup Lufthavn – part I
Jeg anede ikke, hvilken proces, jeg stod over for, da jeg sendte min ansøgning om godkendelse som eneadoptant. Undervejs har … Læs resten
-
Statsautoriseret forælder – part II
I går skrev jeg i første del af denne artikel om, hvordan det kan føles lettere grænseoverskridende at få sin … Læs resten
-
Klar til babysvømning i Kastrup
Så kom brevet endelig. Jeg forestiller mig, at det må være næsten lige så stort, som var ens barn blevet … Læs resten
-
“Hvad har han kostet?” og andre kedelige spørgsmål om adoption
Findes der egentlig dumme spørgsmål? Ja! Gu’ gør der så! I hvert fald hvis man ved bedre selv. Men når … Læs resten
-
Liselotte skriver rejsedagbog om adoption fra Etiopien
Endnu engang har BabyBusiness været heldig at få en læser til at skrive sin personlige beretning. Denne gang om rejsen til, … Læs resten
-
Liselotte fortæller fra Etiopien: Endelig forældre i døgndrift!
Liselotte skriver rejsedagbog fra Etiopien, hvor hun og hendes mand Allan henter deres længe ventet adoptivsøn Noah. I dag skriver … Læs resten
-
Liselotte fra Etiopien: Fuldtidsforældre på 4. døgn
Liselotte og Allan er nu fuldtidsforældre på 4. døgn, og nyder det. Men en del dokumentation mangler at falde på … Læs resten
Hej Clarke, Maria, Pernille og Lene,
Tusind tak for jeres søde kommentarer. Mine tårer er også altid tæt på, når talen falder på min henterejse. Og også nu. Jeg ser tit filmene fra besøget på børnehjemmet, hvor Noah’s caregiver skiftevis græder og hjælper Noah og jeg til at få et godt møde. Det er den største sorg og den største glæde, der mødes – det er barsk og smukt på samme tid.
Pernille, jeg er så enig i, at det er godt, vi bliver tjekket – også også I, at det her til lands ikke altid er barnets tarv, der tages hensyn til. Jeg synes heldigvis, jeg kan fornemme, der er en holdningsændring på vej inden for dette felt. Det må være hårdt at arbejde med de anbragte børn. Respekt for dit arbejde.
Mange hilsner
Lone
Græder også – det er så stort, sårbart, fint og meget mere som jeg ikke kan sætte ord på. Noah ser så ufattelig skøn og I klæder hinanden utrolig godt
Sikke en spændende historie og blev så rørt så snart jeg så billedet af lille Noah Loc!
På den ene side syntes jeg det er godt at adoptanter bliver tjekket i hoved og … da adoptivbørn fortjener de allerbedste forældre, men på den anden side lidt uretfærdigt overfor de kommende forældre (den kommende forælder) da alle andre kommende forældre ikke bliver testet, tjekket og endevendt! Jeg arbejder med anbragte børn og det er altid børnene der taber når forældrene ikke er egnet, så måske det skulle indføres at alle skulle testes, tjekkes og endevendes!
Tak for en god historie:-)
Virkelig spændende og rørende læsning
Jeg har en kollega der er igang med at ansøge om adoption, så det giver mig også et godt indblik i hvad hun gennemgår. Er selv højgravid og glæder mig vildt til at blive mor, så forstår godt drivkraften bag at adoptere. Så dejligt at forældreløse børn kan få en familie der kan give dem kærlighed og tryghed 
Jeg græder, kan ikke lige sætte ord på hvorfor.
Hej Line-marie,
Godt, du ikke har mistet modet
At blive adoptivmor er hele den lange ventetid værd. På en måde har man brug for lidt ekstra forberedelse, når man skal tage imod et adoptivbarn. Og alle trængsler er glemt og tilgivet, når man står med barnet i sine arme.
Ingen tjener på adoption. Det er vigtigt for mig at få formidlet. Jeg vil komme lidt mere ind på det i et senere indlæg. Alle de mange penge går til administration, og som du kan se gik en stor del af mine udgifter til rejsen. De formidlende organisationer er non-profit organisationer og det samme gælder jo myndighederne både herhjemme og i barnets fødeland.
kh. Lone
Hvor er det bare dejligt at kunne læse!!!
Blir helt varm i hjertet, og håber at det kan gå lige så godt for os, men hold da op hvor en lang proces!! Det er jo helt vildt.
Man skulle jo tro at når man er villig til at give et barn hele sit hjerte og et trygt hjem, ja så skulle de næsten betale dig for det.
Men ja.
Der er jo nogen der skal tjene noget på det, så sådan er det jo.
Og papirer er altid dyrt.
Jeg har ikke mistet modet vedr. adoption endnu
Tak for dine historier.
Følger spændt med
Tusind tak, Lærke. Jeg bliver også stadig rørt, hver gang jeg tænker på, taler eller skriver om det. Noah’s caregiver var meget ked af det og græd – både under vores besøg på børnehjemmet og ved overdragelsesceremonien, men hjalp samtidig Noah og mit møde på vej. Det var meget bevægende. Situationen er så intens og sårbar og samtidig højtideligholder vietnameserne selve overdragelsen, som så fint bliver kaldt “Giving And Recieving Ceremoni”. Det er en stor gave, at de giver børnene væk til en tryg opvækst, selv om det er meget svært for dem at sige farvel, og det er stort at tage imod et barn og mærke ansvaret. Det er næsten ikke til at rumme.
Noah’s vietnamesiske navn, Loc, betyder “held” eller “velsignelse” – og det er lige, hvad han er for mig: En velsignelse. Og det virker til, vi har været heldige med hinanden.
Hvor er det spændende læsning for os, der ikke er i den verden. Jeg er altid ved at tude, når jeg ser og læser om den slags
Den lille Noah er da bare SÅ skøn …