Fra barsel til business – nu professionel blogger
Så blev det d. 1. september 2008. En stor dag for alle her i huset. Ældste datter fylder 4 år i dag. Lillesøster starter i vuggestue i dag. Og mor her starter ud som professionel blogger i dag. Spændende!
Efter mange overvejelser har jeg opsagt mit job for at hellige mig BabyBusiness.dk.
Hvorfor professionel blogger?
Når jeg rundt omkring har fortalt, at nu vil jeg slå mig ned som professionel blogger, har reaktionerne herpå primært været positive, men også temmelig skeptiske.
Jeg springer ud i mit nye arbejdsliv, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være! Fordi jeg brænder for at få nogle fantastiske sites til at efterlade et aftryk, og et indtryk, i cyberspace.
Fleksibilitet i familielivet har også været en meget vigtig faktor, da jeg traf min beslutning. Jeg nyder meget at være min egen chef – og de fordele som mine børn (og mand) drager heraf!
Kan man leve af det?
Professionel blogger – lyder spændende, men kan man leve af det? Det spørgsmål er jeg blevet stillet mange gange. Kan kun svare, at ja, det tror jeg på. Hvis man er dygtig. Og flittig. Og god til markedsføring. For det kræver bestemt hårdt arbejde fra min side, men det er jeg selvsagt klar på. Indtægterne skal komme fra de annoncer, som I ser her på siden.
Mit primære “drive” lige nu er at bevise, over for mig selv og mine omgivelser, at jeg kan leve af at blogge. Kommerciel blogging. I den forstand, at jeg ikke udelukkende blogger om mit liv og levned. BabyBusiness.dk er ikke en privat dagbog i den forstand. Den er kommerciel i den retning, at jeg skriver om ting, som kan købes til baby. Og så lever jeg af annonceindtægter fra de annoncer, der er på siden.
Indlæg ikke til salg
Da jeg skulle lægge et budget og overbevise min bankrådgiver om min gode idé, var jeg tæt på at medregne salg af mine indlæg. Altså være villig til at sælge de indlæg, som jeg skriver, som annonceplads. Det har jeg dog besluttet IKKE at gøre. Jeg kan simpelthen ikke undvære, at jeg hele tiden må mene hvad som helst om alle mulige ting. Jeg vil ikke skrive indlæg med ført hånd. Så indlæggene her på BabyBusiness.dk vil fortsat beskrive ting og sager, som jeg selv er stødt på, om som jeg synes er fine, finurlige, sjove eller skøre. Jeg modtager ikke penge eller varer fra de netbutikker, som jeg tilfældigvis vælger at omtale i mine indlæg.
Fra hobby til business
På hobbybasis har jeg skrevet på BabyBusiness.dk i et par år. Jeg er cand.mag. i Kommunikation og har i mange år arbejdet inden for marketing, og havde via min baggrund en stor faglig interesse i at afprøve bloggen som medie. Det greb så om sig. Og gennem det sidste år, hvor jeg har været på barsel, har jeg skrevet på BabyBusiness.dk næsten dagligt. Enten når Andrea sov middagslur eller i aftentimerne. Nu skal mine skriverier være mine levevej. Og foregå i dagtimerne – i store træk skal jeg have en normal arbejdsuge som normale mennesker har…
Som læsere af BabyBusiness.dk vil I næppe mærke store forandringer, fordi vi nu har passeret d. 1. september 2008. Og dog; jeg stiler selvfølgelig efter at kunne producere langt flere, bedre og dybere indlæg her på bloggen.
Fremtiden bliver større
Jeg har planer om, at BabyBusiness.dk skal have en “storesøster” inden længe. Jeg har købt et domæne, hvor jeg tænker at følge samme koncept som for BabyBusiness.dk – så bare rettet for forældre (eller mødre – min målgruppe er vist primært kvinder…) til børn ml. 3-10 år.
Jeg glæder mig til at skrive løs. Til forhåbentlig stor fornøjelse og glæde for jer læsere.
Velkommen til!
Mange hilsner
Anette
Pro blogger – ejer og redaktør BabyBusiness.dk
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:











Hejsa. Jeg følger løbende med i hvad du skriver her på babybuisness.dk og det lyder rigtig spændende, at du nu skal til at være professionel blogger. Jeg syntes altid du skriver nogle rigtig spændende indlæg og det er dejligt at der nogen gange kommer lidt variation i form af interviews eller tanker fra dit eget liv.
Held og lykke med det hele!
Hilsen Nina
Det lyder da både spændende og udfordrende! Stort tillykke med springet!
Endnu engang held og lykke herfra. Hvis nogen kan gøre det, så er det dig Anette.
Tillykke til storesøster
Og held og lykke til mor og lillesøster med den nye hverdag. Jeg elsker denne blog og er glad for udsigten til endnu mere guf! Du fortjener, det bliver en endnu større succes.
Kh Lærke.
Hej Anette
Giv den alt hvad du har – husk, vi gør blogging til noget stort i DK også..
kh.
Sophie
Tillykke med det. Det hele. Jeg vil fortsat læse med og få glæde af din grundighed
Hej Babybusiness – Tillykke med starten på din professionelle blogger-karriere. Jeg håber for dig (og os læsere) at du vil blive ved længe endnu!
Faktisk kom jeg idag til at tale med en af mine kollegaer ved frokostbordet om det at være professionel blogger og han fortalte at hans kone kender en som hedder Annette som skriver en blog som vist nok hed noget med baby…. Så kunne jeg ikke lade være med at sige at det vist måtte være tale om babybusiness.dk som jeg gladeligt læser flere gange om ugen
Mvh Karen
Kære alle
Tusind tak for de mange lykønskninger og skulderklap. Det er motiverende, så det basker. Jeg skal gøre mit allerbedste for at levere varen!
Fortsæt endelig med at tale løs om BabyBusiness.dk i kantiner og andre steder, hvor mennesker mødes. Mund-til-mund-markedsføring er meget effektivt!
Og når I så hver især ikke er i BabyBusiness.dk’s målgruppe mere – så håber jeg, at I følger med over til den ”storesøster-blog”, som jeg har planer om! Offentliggøres senere.
Og/eller; der er jo også altid den mulighed, at I sætter flere babyer i verden! Hvad gør man ikke for fortsat at læse med på BabyBusiness.dk?!
Mange hilsner
Anette
http://www.babybusiness.dk
Det lyder godt både for dig og for os læsere
Held og lykke med projekterne
Hej Anette,
Har bare lige kigget forbi og ser nu, at du er sprunget ud i det som selvstændig. Hjerteligt til lykke med det. Glæder mig til at få lidt mere tid og kigge lidt på din blog i ny og næ. Det er i hvert fald dejligt, at du vægter dit eget – også skrivemæssigt her på bloggen. Så held og lykke.
Bedste hilsner Ditte (medheltinde)
Skidegodt
) er først meldt til din side i aften – synes det er en rigtig dejlig nem og overskuelig side. Helt klart en favorit, held og lykke med storesøster projektet!
Er super glad for din hjemmeside – og ville da ønske at jeg havde kendt til den da jeg gik hjemme med min datter. Nu er der en ny påvej og jeg kigger ofte på din side om der er nyt, jeg ikke kan “leve uden at vide!!!!”.
Har allerede sendt linket videre til familie og veninder…
Er meget nysgerrig for at høre hvornår “storesøsteren” kommer – er der konkrete planer?
Du gør et fantastisk arbejde og jeg TAKKER!
Hvor er du sød Mette! Tusind tak.
Og ja, jeg skal nok få storesøster-sitet i sving meget snart! Godt du skubber til mig. 
Kommentarer
Følg os:
Seneste kommentarer
NYHEDSBREV
Dyk bare ned i arkiverne
Kategorier
Gode sider
Nyeste artikler
Mest kommenterede
Top kommentatorer