Fra ende til anden – Road-trip i USA med to små børn: del 3

Rullepølser og røde numser
Man ved at Bussen (autocamperen) holder skævt, når pølsen ruller ned ad gulvet…
”Hvor er rullepølsen?” Legendarisk citat fra vores datter Vera, da hun tørt konstaterede at den noget hårde pølse i hendes ble, var på vej fra toiletenden af Bussen til chaufførenden!! Manden og jeg har efterhånden noget svært ved at overskue, om der overhovedet er ét sted i vores nuværende hjem, hvor der ikke har været en puha eller to…

Ja, sorry alle detaljerne, men faktum er at et roadtrip på 6 uger i USA med et barn på 2½ år og en baby giver utroligt mange bleskift! Særligt når baby nu på 3. uge har dårlig mave af at skifte modermælkerstatning. Det er faktisk ret synd for baby, men måske ikke så mærkeligt, når en tur i USA har betydet nyt mad og nyt vand med helt nye bakterier. Og derfor har den største udfordring på vores Bus-tur indtil nu været rød numse!

Joh tak, glem alt om bjergkørsel og snevejr – det har været ren ”Walk in The Park” ved siden af den brændende babynumse! Vi taler her om mange søvnløse nætter og overforbrug af pudder, zinksalve og diverse andre vidundermidler man kan købe herovre… Løsningen viste sig at være kogte, våde klude (tak for tippet, svigermor! Røde numser var åbenbart også et problem i 1970’erne).

LEGO i køjen og prinsesser i sofaen
Som jeg skrev sidst, var det svært for Vera at savne sit hjem i starten af vores tur. Men allerede efter 3 dage i Bussen, begyndte hun at omtale den som sit hjem. Det betyder at hver gang vi er ude, så beder hun på et tidspunkt om at komme ”hjem til Bussen”. Vi har derfor konstateret at et roadtrip med små børn er perfekt i en Bus/autocamper – fordi det er meget vigtigt at ”hjem” bliver en fast og tryg base. Det havde været rent mareridt, hvis vi skulle ind og ud af hoteller hele tiden. Bussen er faktisk så meget hjem for Vera nu, at hver leg har sin plads; LEGO i overkøjen og Prinsesserne på sofasædet. Og det er perfekt, at vi liiige kan tage et legestop, imens vi er på vejen!

Goddag mand – økseskaft

Vi har dog sandet, at der er visse ting i Veras verden, som forældrene ikke kan udfylde selvom de gerne ville! Når hun fortæller at hendes bedste ven, Charlie, lige har skubbet hende?! Når hun foreslår at vi skal køre forbi hendes kusiner, eller når hun her løber rundt efter andre børn og råber ”NU FANGER JEG DIG”! Og det nye sprog giver hende selvfølgelig også udfordringer. Når hun undrer sig over at børnene ikke svarer, eller når hun ”fører” en samtale med en mand i elevatoren:

Manden: Hello, you look cool
Vera: Hej, jeg hedder Vera
Manden: What is she saying?… My name is Alex
Vera: Nej, du er altså ikke en pige, det er mig der er Vera!

Hurra for iPad og tegnefilm for børn
På vores lange køreture foretrækker baby tydeligvis at vi kører, da han for det meste bare er glad, til gengæld bliver han ofte ked, når vi tager et stop. Og i forhold til pigens køretid, så må jeg altså lige råbe et højt hurra for en iPad! Den er guld værd for Vera (som er langt bedre til at bruge den end hendes gammeldags mor!) og sikrer Anders And, Løvernes Konge, Barbapapa (hvem faen har egentlig fundet på den?? Fatter den simpelthen ikke…) og diverse puslespil, præcis når der er behov for det. For vi må jo nok erkende at børnene ikke har udvist helt den samme begejstring, som forældrene, over at se diverse nationalparker. Bare at få dem ud af Bussen til et familiebillede, kan være en udfordring!

Legeplads fremfor bademuligheder hver gang
Og selvom børnene uden problemer har accepteret de nuværende forhold, som de kære forældre byder dem, så har vi også set hysteriske anfald hos Vera i helt nye (og større!) dimensioner. Lige dér rammer det os igen; Pigen har jo lig’som ikke selv valgt at deltage i hendes forældres selvrealiserende Roadtrip! Men gad vide om hendes kriser skyldes denne tur, eller om det også kunne ske derhjemme (snart-3-år-krisen…)? Svært at vide, men vi prøver hele tiden at mærke efter hvad barn og baby har brug for; og derfor er det f.eks. vigtigere med en legeplads end et bad, der hvor vi overnatter. Alligevel er det indtil videre lykkes at køre den rute, med kæmpe naturoplevelser, som vi havde planlagt hjemmefra – så vi føler os meget heldige! Og synes vores børn er ret seje!

Nyt liv, nye vaner
De nye omgivelser på vores Roadtrip betyder også nye vaner. For eksempel har Vera indført flere ritualer. Et, hvor hun SKAL have sin mors hår oppe i næsen imens hun sover om natten? Ganske hyggeligt, jovist, men også lidt af en udfordring for min søvn, da jeg for nylig lod de lange lokker falde til fordel for en top-moderne page… Hmm, det kan jeg så fortryde en smule! Et andet ritual er hendes kørestil; Nu iført natdragt og solbriller, uanset vejr og tid på dagen!

Mormoner, mænd og koner
Andre ritualer i Bussen er ”Highway Man” (Tak for den, Johnny Cash!) i højtaleren, når vi kører om morgenen og Dagens Burger (uden pommes, er det vel nærmest sundt…) til frokost. Ellers indtager manden og jeg ofte Starbucks kaffe – dog nærmest umuligt på turen i Utah, da de 60 % mormoner ikke må drikke kaffe (til gengæld må de have flere koner…?). Og apropos manden og konen (uuuh, skal stadig vænne mig til de titler), så er det fedt at finde nye (og genopfriske gamle) sider af hinanden på denne tur!