Fra karrierekvinde til mor – og retur

Forsiden » Forside » Gravid » Barsel » Fra karrierekvinde til mor – og retur

Fra karrierekvinde til mor – og retur

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

At gå fra fuldtidsjob til barsel kan føles som et kultursammenstød. For en tid er stramme deadlines, post-it noter og flueben skiftet ud med amning, babypludren og bleskift. Kontrolfreaken har mistet kontrollen, og løse ender bliver ikke samlet op; de bliver bare længere. Planlægning er noget, der hørte til i et andet liv. Og dog…

arbejdende mor

Under min graviditet forestillede jeg mig, at min barsel selvfølgelig skulle handle om baby, men jeg så også mig selv skrive lange, eftertænksomme mails om stort og småt. Jeg husker ikke helt, hvor baby var henne i det billede; måske lå hun og sov sødt i sin blondebesatte vugge, mens englene sang – hvis vi da ikke lige var til cool kaffeslabberas med veninderne.

Klar, parat, barsel
Fra mit arbejde er jeg vant til at det går stærkt, med mange mennesker, der lige stikker hovedet ind med en hurtig besked, hvilket jeg trives rigtig godt med. Derfor var jeg også spændt og en smule betænkelig ved udsigten til barsel og en baby, der ikke bruger samme ordforråd som jeg.
Min store skræk var at komme til at kede mig, så da baby endelig kom, stod jeg klar med en alenlang liste over aktiviteter, jeg havde støvet op, og mit planlægger-gen var toptunet. Der var lagt en plan for, hvad vi kunne lave alle ugens dage. På med vanten og af sted, for baby og jeg skulle bare have noget ud af den barsel.

ammende barn

Chokstart
Det er muligt, at en velmenende sjæl i løbet af graviditeten havde påpeget, at det tager tid at lære sin baby at kende, og selvfølgelig var jeg indstillet på, at barslen også ville betyde lange nætter, gråd og tab af egen tid – det står jo på side ét i “mor-manualen”. Men ligesom fødslen, kan man forberede sig nok så meget, men ikke vide, hvordan det reelt er, før man står i det.

Den første måned var da også en brat opvågning fra graviditeten, der var forløbet nemt. Tilmed med dejlig meget opmærksomhed og hensyntagen, til den konstante tilsidesættelse af egne behov og tab af egen tid. Alt sammen blev erstattet af dette lille, nye væsen, der krævede hele mig, og satte alle mine sanser på prøve; betyder din gråd mon sult, tørst, træthed eller blot “jeg er en lille størrelse i en stor verden”?
Sætningen “det bliver nemmere, jo ældre hun bliver”, kørte på repeat i baghovedet, men når man har én af de dage, hvor man har været oppe den halve nat, og hver eneste celle i kroppen skriger på ego tid. Hvor lysten til at tage en halv time på skjoldet med en god bog og en plade Marabou overskygger alt. Men det eneste, der er plads til er babyen og hendes behov, ja, så kan det være svært at tro på at det nogensinde bliver anderledes.

Sofavejr
“På med vanten” betød ikke de forventede lange gåture, så mor kunne få sin krop tilbage, men derimod mange stillesiddende timer i sofaen med amning og traven op og ned af gulvet, mens jeg prøvede at genkalde mig samtlige børnesange jeg nogensinde havde hørt den mindste strofe af.

Det var vist godt vejr i juni, hvor baby kom til verden, men jeg oplevede nu mest sommeren inde fra sofaen. Jeg arkiverede min aktivitetsliste, og indstillede mig i stedet for på ni måneders barsel, installeret på sofaen i joggingtøj, SATC-boksen inden for rækkevidde, og en tur til Føtex som ugens højdepunkt.

Det bliver nemmere
Men i takt med at baby blev større og jeg følte mig mere sikker i rollen som mor, blev det nemmere. Der opstod genkendelige mønstre og rutiner, og jeg fandt ud af, at man rent faktisk godt kan komme ud af huset med en baby. Og så blomstrede barselsambitionerne igen, og jeg trak lykkeligt aktivitetslisten op af skuffen.

I dag boltrer vi os i alle mulige former for aktiviteter, der indeholder ordet “baby”. For mig er der ingen tvivl om, at det fungerer det bedst, når hverdagen er struktureret med et program/en aktivitet, som vi skal af sted til. Moderskabet og barsel har været en stor udfordring for en kontrolfreak som mig, der lever af at planlægge, koordinere og samle trådene, og hvor alting helst skal ske på den halve tid. Pludselig tager tingene dobbelt så lang tid, det er et projekt at være et sted til et bestemt tidspunkt. At tage bad og købe ind er ikke længere noget, man bare lige gør.

glad mor og barn

Glad mor = glad baby
Til tider kan jeg da også blive ramt af skyldfølelse, når jeg skæver til den halve meter “børnelitteratur” på reolen, fordi, hånden på hjertet, så er det jo mit behov, der bliver dækket, når vi kører efter en fast aktivitetsplan ugen igennem.
Det er i hvert fald ikke baby, der beder om at komme til babymusik, svømning eller i mødregruppe. Men for mig betyder det, at jeg har genvundet lidt af styringen med min hverdag, og ikke mindst mig selv, hvilket igen giver overskud på mor-kontoen. Så forsikrer jeg mig selv om, at glad mor er lig med glad baby – og hun ser nu ret glad ud.

Tilbage på pinden
1. marts er den grusomme skæringsdato for, hvornår min barsel slutter. Babyaktiviteter bliver der fra indskrænket til aftener og weekender, fordi jeg skal tilbage til mine pink post it-noter, flueben og hektiske arbejdstempo.
Men ligesom jeg har taget noget af mit arbejdsliv med ind i min barsel, kommer jeg helt sikkert også til at tage noget af min barselslærdom med på kontoret. Efter babys ankomst er jeg blevet temmelig god til at prioritere min tid. Hvad vil jeg gerne nå, næste gang hun sover? Skal jeg også sove, og derved blive et bedre menneske? Skal jeg spise, læse, støvsuge eller bare stirre tomt ud i luften? – og så undlade at ærgre mig alt for meget over de ting, jeg valgte ikke at gøre? Selvfølgelig bliver det andre valgmuligheder på jobbet – jeg tror ikke, at chefen bliver begejstret, hvis jeg napper en lille lur midt på dagen – men øvelsen må være den samme.

Det bliver uden tvivl frygteligt at skulle overgive baby til andre – også selvom det i første omgang er min kæreste, der får fornøjelsen af hende på fuld tid, når jeg starter op. Men en lille del af mig glæder sig nu også til igen at hoppe i stiletterne – til at det betyder noget, om det er mandag, onsdag eller lørdag, og til tøj uden indtørret gylp – i hvert fald i tidsrummet 8 – 16.

Maja Hjuler
Skribent på BabyBusiness.dk

[ad]
| 2017-06-18T07:45:42+00:00 november 10th, 2011|Barsel, Gæsteindlæg|

3 Comments

  1. Maja 23. november 2011 at 08:02 - Reply

    Dejligt at høre 🙂 og ja, det er utrolig vigtigt at der er opbakning fra baglandet og forståelse for at bare fordi man på papiret er hjemme hele dagen, er det ikke nødvendigvis lig med at sidde i sofaen med fødderne oppe 🙂

    Også rigtig godt at blive mindet om, at mange andre selvfølgelig har været igennem samme adskillelse, når barslen slutter – og rent faktisk overlever, fordi det kan til tider være svært at forestille sig, når man står i det 🙂

  2. Karen 15. november 2011 at 12:35 - Reply

    Har haft det på samme måde, selvom jeg nu ikke betragter mig som kontrolfreak. Det er bare svært at forestille sig livet med en baby. Heldigvis er vi kvinder i dag, så heldige at have mænd, der bakker os op i, at huset ikke nødvendigvis behøver at skinne, når de kommer hjem… sådan er min kæreste i hvert fald og det gør blot at jeg elsker ham endnu mere 🙂

  3. Anja 15. november 2011 at 11:41 - Reply

    Kære Maja,
    Så sandt det du beskriver! Det kunne have været mig med planer om alt det jeg skulle mens baby lå og sov sødt men næ nej verden er en helt anden. Jeg er så hoppet i stiletterne og tilbage på arbejdet og det er SKØNT men samtidig savner jeg min lille datter af hele mit hjerte.

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.