Gæsteblog: Dansk mor med svensk baby

Forsiden » Forside » Gæsteindlæg » Gæsteblog: Dansk mor med svensk baby

Gæsteblog: Dansk mor med svensk baby

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Mette er en dansk mor, som er svensk gift – og som bor med familien i Sverige. Mette vil gerne gæsteblogge her på BabyBusiness.dk og det synes jeg bare er hyggeligt! Mette første blogindlæg følger her, og det handler at være mor til et barn, der taler et andet sprog end én selv.


Mette Magnevall, 28 år, er svensk gift og bosat uden for Malmø. Er ’mamma’ til Axel fra april 2008. Uddannet folkeskolelærer.

Jeg er blevet Mamma – om at høre sit barn tale et andet sprog end én selv
For to år siden blev jeg mor til en fantastisk dejlig svensk/dansk krudtugle – en krudtugle der kommer til at tale to sprog.
Bevares det er en gave at kunne give sit barn to modersmål – det ved jeg godt. Men i skrivende stund kan det alligevel nage mig lidt, at høre mit eget ’kød og blod’ tale et andet sprog end mig selv.

En stor del af menneskets identitet ligger i det sprog vi taler, sproget fortæller hvem vi er, og det er gennem sproget, at vi kan kommunikere med omverdenen. Jeg taler dansk til min krudtugle og han svarer mig på svensk. Egentlig er det er ikke så mærkeligt. Hans far er svensk og vi bor i Sverige, hvor krudtuglen også går i svensk vuggestue (som i øvrigt er et ord der ikke findes i hans vokabularium – her, og i vores lille familie, hedder det dagis).

For et par dage siden hørte jeg krudtuglen sige ’bingar’ (springer=løber) flere gang i træk, uden helt at kunne forstå, hvad han mente. Der gjaldt det om at foretage et utal af koblinger, for at finde ud af, hvad han ville udtrykke. Forældre med dansktalende børn vil givetvis støde ind i samme dilemmaer, men hos os er der to sprog i spil, så udledningerne kan nogle gange være lidt mere komplicerede end som så. Lykkeligvis forstår krudtuglen alt hvad jeg siger til ham på dansk, så kommunikationen fejler gudskelov ingenting (ok, det er en sandhed med modifikationer – han forstår det han gerne vil forstå, men sådan er det vel med mange børn?!).

I øjeblikket er det det svenske sprog, der ligger i førerposition og jeg er helt bevidst om at det danske sprog før eller siden også vil tage sit indtog i krudtuglens liv, jeg kan næsten bare ikke vente. Jeg glæder mig sådan til at høre det! Til at høre ham sige “mor”…


Krudtuglen i et stille øjeblik…

[ad]
| 2017-06-18T07:57:36+00:00 juni 14th, 2010|Gæsteindlæg|

13 Comments

  1. Karoline 28. august 2012 at 12:09 - Reply

    Interessant indlæg. Jeg er mor til to børn og bosat i Danmark, men jeg er selv norsk. Mine børn bruger mange norske ord, selv om udtalen er dansk, men de kalder mig for “mamma” og ikke mor, det selv om alle andre end mig konsekvent har kaldt mig for mor.

  2. Kristine 16. juni 2010 at 22:51 - Reply

    Anne, du kom mig i forkøbet!

    Vi er et dansk/skotsk par med en søn på 12 måneder, og ligesom hos Anne, er det bedsteforældrene på fars side der er bekymrede for om de kan tale med barnebarnet når han bliver lidt ældre. Vi taler dog stort set kun engelsk i hjemmet, selvom jeg forsøger at huske det danske når jeg taler med baby selv. Er spændt på om jeg bliver mor eller mummy når der kommer ord på.

  3. Anne 16. juni 2010 at 22:42 - Reply

    Jeg er engelsk gift, men bor i Danmark, er mor til Samuel på 18mdr. Vi ha rlige fra starten været meget opmærksomme på det med sproget – mest i forbindelse med vores børns mulighed for kontakt og relationer til familien både her og der. Især de engelske bedsteforældre har været nervøse for, om de nu kommer til at kunne snakke med deres barnebarn.
    Jeg har hele tiden tænkt det som at vores børn jo er både danske og engelske, og derfor skal have begge dele med sprogligt også, for virkelig at kunne få glæde af at høre til to steder.
    Hvad det vil gøre ved mit forhold til ham, har jeg faktisk ikke tænkt over. Spændende tanke!!

  4. Maja 16. juni 2010 at 21:41 - Reply

    Sikke dejligt at laese dit indlaeg.
    Jeg bor I Irland og er gift med en irer. Vi har en soen paa 16 maaneder + en paa vej. Jeg synes ogsaa det er svaert det med sproget, men ogsaa at min soen er en anden nationalitet end mig. Jeg snakker konsekvent dansk til ham og kalder mig selv for ‘mor’. Det goer min mand ogsaa (saa godt som han nu kan sige det…) saa jeg haaber at jeg i det mindste bliver ‘mor’ for ham og ikke mummy. Han er lidt sprogforvirret saa det med forstaaelige ord er lidt forsinket.
    Glaeder mig til at hoere mere fra dig.

  5. Mette Magnevall 16. juni 2010 at 20:29 - Reply

    Herligt med respons på indlægget, tak for det! Og skønt at læse, at vi er flere, der er i samme båd.

    Jeg er helt enig med Theresa i, at sproget ikke alene gør os til dem vi er – selvfølgelig er der et væld af andre faktorer der spiller ind.

    Spændende med jer der har lyst til at komme over på den anden side af sundet – jeg kan varmt anbefale det, men som Cecilie skriver, så er der visse ting man skal være opmærksom på. Skriv, hvis I har nogle spørgsmål, vi er sikkert mange, der kan svare på det…

    Kærligst Mette

  6. Cecilie 16. juni 2010 at 13:12 - Reply

    Spændende at læse andres tanker om emnet! Jeg bor også i Sverige med en svensk mand og en datter på tre måneder. Jeg taler mest svensk herhjemme, så jeg må vel finde mig i at blive “mamma”… Et råd til jer der vil flytte over: Vær enormt omhyggelige med at jeres navne m.m. bliver skrevet rigtigt i folkbokföringen, for de svenske myndigheder og navneregler er et kapitel for sig og det kan være et bureaukratisk helvede at få noget rettet!

  7. Theresa 16. juni 2010 at 12:25 - Reply

    Jeg er islandsk gift og bor på Island. Jeg elsker at være “mamma” og ikke mor. Jeg synes, at mamma er meget mere hyggeligt 🙂

    Jeg syntes ikke, at det er noget problem at mit barn får et andet hovedsprog end dansk, bare hun også kan forstå og tale det danske. Det er vigtigt for min og barnetes kontakt, og for at kunne holde kontakten til bedste forældre og li.

    Det kan godt være, at vores sprog siger meget om hvem vi er. Men hvor vi vokser op, har også stor betydning for hvem vi bliver.

  8. Bolette 16. juni 2010 at 10:13 - Reply

    Hvor er det dejligt at hoere fra en dansk mor i udlandet. Jeg er dansk mor gift med en englaender og bosat i England. Min lille pige er 15 maaneder og gaar i engelsk vuggestue. Jeg har det paa noejagtig samme maade – frygter lidt at jeg bliver ‘mummy’ i stedet for mor!

  9. Charlotte 16. juni 2010 at 09:18 - Reply

    Hvor er det dejligt med en blogger fra Sverige. Vi går nemlig herhjemme med ønsket om at flytte til Sverige om et par år.
    Vi har selv to drenge på nu 3 og 1½ år. Vi har haft mange tanker omkring det at de jo vil blive svenskere, og at de vil have svensk som hovedsprog. Det er egentlig underligt at det fylder så meget hos os, men som det beskrives så fint ovenfor, er det jo bare en stor del af hvem vi er.

  10. Carina 16. juni 2010 at 08:58 - Reply

    Tak for en meget relevant blog.

    Min veninde Rikke og hendes svenske kæreste bor i Malmø og venter deres første barn til december – har fluks sendt et link videre til hende.

    Jeg tør slet ikke tænke på, hvis jeg osse skulle til at tyde ord på svensk fra min lille tumling – synes det er svært nok i forvejen.

    Held og lykke med din lille dansk/svenske familie.

    Kh. Carina, mor til Mille på 20 mdr.

  11. Thit 16. juni 2010 at 08:23 - Reply

    er netop ved at flytte min danske familie (med børn på 2½ år og på 6 uger)til sverige og bekymrer mig en del om sproget selvom de jo ligger tæt på hinanden. dejligt at høre andres tanker om emnet.

  12. Lærke 15. juni 2010 at 21:56 - Reply

    Bestemt en interessant ‘problemstilling’ – og så ligger svensk og dansk endda ikke engang hinanden så fjernt. Tænk, hvis man boede i og far var fra Italien f.eks.?!

  13. Husmoder/gitte 15. juni 2010 at 06:54 - Reply

    HVor er det et fint indlæg. Det er nogle følelser og tanker, jeg slet ikke havde overvejet eksisterede:)

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.