Gæsteblog: To eller tre børn?

Forsiden » Forside » Gæsteindlæg » Gæsteblog: To eller tre børn?

Gæsteblog: To eller tre børn?

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Dagens gæsteblog er fra Henriette Mangelsen, som gerne vil opfordre alle til ikke at begrænse sig ved to børn, men derimod gå efter tre børn. Meget sjovt indlæg, synes jeg – som mor til to. Det lægger op til flere diskussioner, og holdningsudvekslinger, og det kan vi godt lide her på bloggen. Så benyt jer endelig af kommentarfeltet! Men læs først Henriettes skriv.


Henriette 30 år, gift med Lars som jeg har fået 3 dejlige piger med. Vi bor i Ølstykke. Uddannet kontorassistent, men dømmer om at blive Doula og at skrive en bog om kvinder.

Fra 4 til 5
At have 2 børn er jo helt perfekt, det er lige som det skal være, det passer med antallet af hænder og antallet af forældre. Men når lysten til nr. 3 pludselig melder sig, hvad gør man så? Ja hvis du spørger mig, så siger jeg at alle burde få nr. 3 – det er så fantastisk.

Vores to store har altid haft en del jalousi og indbyrdes kampe og jeg frygtede da også at det ville komme til udtryk med nr. 3, men sådan er det bare slet ikke. De synes begge to at lillesøster er helt vidunderlig og det har de helt ret i!


Henriettes tre døtre

Der har været en hel anden ro over det at få nr. 3, ikke mindst fordi man selv er mere rolig omkring det, man har jo prøvet det hele to gange før. Man tackler diverse situationer man måtte komme ud i, med en del mere overskud og tiltro til at man har styr på det. Roen har også vist sig i forhold til at man har mere tid til nr. 3 end man havde da nr. 2 var baby. De to store leger bare med hinanden, hvis mor eller far bruger tid på lillesøster, så man slipper for situationer hvor de føler at man ikke har tid til dem. Så hvis I overvejer nr. 3 kan jeg kun sige: Spring ud i det!

Henriette

Hvad mener du?
Jeg er jo helt forelsket i billedet af Henriettes døtre. Lækre piger – så snupper jeg da gerne tre stk. tak! Men jeg forestiller mig altså også, at der er kæmpe forskel på at have “trip trap træsko” og så en tredje “efternøler”. Eller hvad?

Tænker overvejende positivt om efternølere mht. daglig drift samt tid og rum til det enkelte barn. Synes jeg ser en del meget trætte forældre med tre småbørn…

Hvad med din alder/farens alder? Kan I nå at få en efternøler? Hvis nu man får første barn som 35-årig? Lidt af et lotteri at satse på et tredje barn som efternøler?

Har du altid drømt om tre eller flere børn, men efter at fået et eller to børn, har du droppet den drøm?

Tænker du, at tre børn blot er en modedille? Eller tænker du, at vi bør sætte tre børn i verden – af lyst og for at opretteholde vores velfærdssamfund?

Hvordan spiller din økonomi ind på valget af 1, 2, 3 eller 4 børn? Gør økonomi en forskel? Eller går du efter devisen “hvor der er hjerterum er der husrum?”

Hvad gør man, hvis farmand er frisk på tre børn, men mor takker nej og glædes med to – eller omvendt?

Glæder mig til at høre jeres input til dagens gæsteindlæg!

Læs også indlægget om alle de gode bøger, der findes til børn og forældre om at få barn nr. 2 (eller 3).

[ad]
| 2017-06-18T07:57:31+00:00 juni 21st, 2010|Gæsteindlæg, Søskende|

36 Comments

  1. Mette 4. juni 2011 at 23:59 - Reply

    Jo, jeg tør godt udtale mig om et tæret parforhold:
    Vi har 2 dejlige og glade piger (3 og 1 år). Storesøster elsker lillesøster dvs. kys og kram dagen lang fra dag 1 (så noget har vi gjort rigtigt). Vi lagde naturlig meget fokus på Storesøster, så jeg har dårlig samvittighed over ikke at have nået, det jeg forventede/ønskede med Lillesøster under barsel (som nu desværre er overstået).
    Far har været ekstra meget på Storesøster, hvilket gav mig ro til at amme Lillesøster få hende skiftet, lagt i seng m.m. Det så umiddelbart ud til at være den logiske og nemme løsning, men nu har far svært ved at berolige og få Lillesøster til at sove, samtidig henvender Storesøster sig (som det mest naturlige – set med et barns øjne) først og fremmest til far.
    Øv, jeg savner nærvær med Storesøster, hvilket giver mig en negativ holdning til far, der nogle gange – lige meget hvor meget eller hvad han gør, gør alt forkert (i mine øjne – og det fortæller jeg ham gerne i en negativ tone, ups).
    Far er en superfar, der hovedsagelig gør alt rigtigt, hvilket virker modsat på en mor, der føler hun svigter på flere områder og ikke har fået forventningerne indfriet under barslen. Han siger ofte ”Jeg elsker dig” og ” Det er det her jeg vil – os 2 sammen med vores skønne piger”. Så pt. tager far Lillesøster så meget det er muligt, så jeg igen får hyggestunder og alenetid med Storesøster, samtidig er der dømt overarbejde til genopbyggelsen af parforholdet, hvor bedsteforældrene passer/nyder pigerne.
    Som Helene og Sofie så fint skriver, er det meste af livet med børn efter endt barsel, hvor arbejdet kalder med børnepasning efterfulgt af skolen (en uvis fremtid pga den store sparekniv), indkøb, madlavning, rengøring, fritidsaktiviteter m.m.
    Så hos os bliver der ikke ”arbejdet” på en nr. 3 i øjeblikket – selvom det er far’s store ønske, og jeg da gerne vil på barsel igen. Vi skal først have fundet hinanden og afstemt ønsker/forventninger.

    • Anette BabyBusiness 5. juni 2011 at 21:48 - Reply

      Tusind tak for din kommentar Mette!

      Du skal ikke have dårlig samvittighed! Du har været der for din baby under barsel – og også for dit ældste datter samt mand! Jeg føler mig overbevist om, at 9 ud af 10 af os er “tidsoptimister”- Vi tror/planlægger i hovedet, at vi vil nå meget mere end realistisk muligt…

      Læs Begrav den dårlige samvittighed (her fra BabyBusiness).

      Og Få bugt med dårlig samvittighed (fra VoresBørn)

      Ovenstående er begge gode artikler, der kan få dig til at begrave den dårlige samvittighed, som slet ikke er fremmende for dit velbefindende eller din familie. Fokuser hver dag på tre ting, du har gjort rigtig godt, ting du er taknemmelig og glad for. En god måde at rose dig selv, og det er langt mere energigivende og proaktivt end at slå dig selv oven i hovedet med ting, som du burde/kunne/skulle gøre bedre. 🙂

      Jeg synes, at det lyder til, at I gør en masse gode ting nu: Du har fokus på storesøster (og selvfølgelig stadig lillesøster) samt parforholdet med din mand. I skal nok finde hinanden igen alle fire. Lyder godt, at I fire giver jer selv ro og fred til at genfinde det indre nærvær og afstemme hinandens forventninger til familie- og arbejdslivet. Hvert individ i en familie “spiser” en del af døgnet, så jeg synes, at det du lyder meget fornuftig ved ikke at kaste dig ud i barn nr. 3 nu. Måske er det det rigtige senere. Måske ikke. Det er meget individuelt, og giv dig selv lov til at mærke efter, hvad du virkelig har lyst til i livet. Nu og hver dag. 🙂

      Alt det bedste til dig og din familie!

  2. Kristina Vinkler Larsen 31. august 2010 at 19:55 - Reply

    Ikke helt ny artikel, men vi kommer helt sikkert til at få “mange” børn her..
    Vores datter er nu 9 mdr. og vi har lige været til nakkefoldsscaning med hendes kommende lillebror eller -søster 😀

    Vi glæder os helt vildt 😀

    Der er jo mange overvejelser at gøre sig inden man får børn (eller flere børn 🙂 ). Vi har valgt at vi godt kunne tænke os at der ikke er alt for stor aldersforskel på de to, fordi vi mener de kan komme til at have meget glæde af hinanden.

    Men jo, der er da mange andre ting der spiller ind, når man skal beslutte hvor mange børn man skal have. Økonomi. Overskud i hverdagen osv..

    Her ved vi ikke hvor mange børn vi ender med at få. Men jeg er overbevist om på nuværende tidpunkt at det nok bliver til mere end to – men nu må vi se 😉

  3. Sofie 30. juni 2010 at 13:44 - Reply

    Hvorfor hedder overskriften ikke “En, to eller tre børn?”. Jeg kender flere som holder sig til et barn fordi de simpelthen ikke har tiden og overskuddet til det.. og som synes det er lidt uansvarligt bare at producere flere børn bare fordi man kan, uden at kalkulere med belastningen for parforholdet, økonomien osv.. Hvor fedt er det at få en bunke børn hvis ens forhold transformeres til et servicegen for alle ens børn eller at forholdet endda går i stykker? Glade børn forudsætter at der findes glade forældre. Herudover så bevæger vores samfund sig (desværre) i en retning hvor man bliver nødt til at tage højde for at man ikke får gode vuggestuer, børnehaver og skoler foræret. Man skal have noget overskud og økonomi i baghånden til at kompensere for de steder hvor staten har valgt at skære.. og de fleste har mindre overskud og økonomisk formåen jo flere børn
    de får. På nuværende tidspunkt er “et-barnspolitikken” mit valg.

  4. Maria 30. juni 2010 at 10:26 - Reply

    Jeg kan ikke lade være med at undre mig over at der ikke er andre end mig der nævner parforholdet. Jeg syntes at det er gået hårdt ud over både økonomien og parforholdet at have 4 børn. Er jeg mon den eneste der har det sådan ????
    Hilsen Maria

    • Anette BabyBusiness 30. juni 2010 at 10:55 - Reply

      Næppe Maria! Måske den eneste, der vil stå ved det…?

      Jeg vil gerne bakke dig op, for jeg er meget enig. Og har “kun” to børn… – men vi valgte så også begge (mor og far) at gå selvstændig (starte op som iværksættere) lige før og lige efter barsel nr. 2. Og dét får da ikke bankkontoen til at bugne. Men forhåbentlig gør den det på sigt! 😉

      I hvert fald brænder vi for det, som vi hver især laver, og det håber, og tror jeg, også smitter positivt af på familielivet (selv om presset økonomi kan have særdeles negativ effekt på familielivet…). Hvem sagde også, at livet skulle være let hver dag? Sådan er det slet ikke – ellers bliver man frygtelig skuffet. 🙂

      Måske er det hele humlen ved mange småbørnsforældres udfordringer? At vi VIL have, at det er let og gnidningsfrit? Og så bliver vi helt desillusioneret?

      Nå; jeg slutter inden jeg bliver alt for funderende over livet! 🙂

  5. Kristine 26. juni 2010 at 14:47 - Reply

    Wauw! Hatten af for dig, Hanne. 4 børn! Her sidder jeg selv med nummer 1 på skødet der netop er blevet 1 år, og kan fortsat ikke tage stilling til og der skal komme en nummer 2.

    Men jeg kan sagtens forstå situationen. Jeg er selv en efternøler med henholdsvis 10 og 13 år op til mine søskende, og jeg elskede min barndom. Jeg følte mig som enebarn da jeg havde mine forældre til mig selv, men havde så også en bror og søster der tog sig af mig, som jeg kunne besøge i weekenderne og lave seje ting med, som arrangerede mine fødselsdage for min klasse og så videre og så videre.

  6. Hanne Bertelsen 26. juni 2010 at 13:27 - Reply

    Jeg er helt enig med Henriette i hendes oplevelse og opfattelse af det at have 3 skønne unger. Sådan var det også for os. Vi har Bastian på 15 år, Jonathan på 14 år og Freja på 11 år……og så en vidunderlig efternøler Darvin på 10½ måned. Det kan SÅ varmt anbefales 🙂 Vores store unger er fuldstændig vilde med hinanden og deres lillebror. Man bliver ikke bombet tilbage synes jeg. Der er så meget mere ro på og styr på alt med nr 4. De store har deres del af ansvaret med rengøring, borddækning, opvask, vasketøj m.m. så mange praktiske opgaver er fordelt så vi alle rigtig kan nyde andre hyggelige ting sammen. Og så er der underholdning fra de store som Darvin eeeelsker ….hvem ved om vi når en nr 5?!!!! ;-)))

  7. Katja 25. juni 2010 at 22:11 - Reply

    Jeg har en pige på 6 og en dreng på 4 og så har vi lillesøster på 9 mdr og det er da hårdt med et spædbarn, men hendes søskende elsker hende meget højt og de bliver jo større. Man får jo ikke børn fordi graviditet, fødsel og de første år er nemme, men fordi man giver sig selv og sine børn en kæmpe gave nu og i fremtiden. Min mand skulle også overtales lidt, men er selvfølgelig ligeså forelsket som os andre. Som min søn på 4 sagde: jeg elsker frederikke, hun er bare så sød. Ja så ved man at vi gjorde det rigtige.
    Det kan klart anbefales med 3, men vent så de store forstår og kan mere;0)

    • Anette BabyBusiness 26. juni 2010 at 07:13 - Reply

      Hvor er det godt skrevet Katja! 🙂

      Er vild med:

      “Man får jo ikke børn fordi graviditet, fødsel og de første år er nemme, men fordi man giver sig selv og sine børn en kæmpe gave nu og i fremtiden.”

      So true! 🙂

  8. Maria 24. juni 2010 at 12:02 - Reply

    Så må jeg jo blande mig lidt igen 😉

    Heldigvis glemmer man ( ellers var der nok ikke kommet så mange børn) Da du snakkede om efterveer kom det tilbage igen 🙂

    Første barn.. ingen efterveer
    andet barn… Av av… skulle ha piller hver gang jeg skulle amme de første par dage.

    Men med tvillingerne (barn 3 og 4) troede at jeg skulle dø, hver gang de ammede. Pillerne hjalp ikke…. Så sad man der med 2 børn der skulle ammes på en gang oven på ens mave, og det gjorde sindsygt ondt i maven. Heldigvis går det væk nogle dage efter, men der var jeg godt nok ikke helt stolt af det hele 😉

    • Anette BabyBusiness 24. juni 2010 at 22:35 - Reply

      Tak Maria! Så er det ikke kun mig… 🙂 Måske vi lige skylder at fortælle de, som endnu har tilgode at føde, at kroppen er så snedigt indrettet, at livmoderen begynder at trække sig sammen fra første gang du ammer. Der er direkte “signal” fra bryster til livmoder! Kroppen tænker: “aha der bliver ammet – ergo er der født et barn, så kan livmoderen godt trække sig sammen.” Genial mekanik!

      Lad os sende en “venlig advarsel” videre til Bettina Aller på 48 år, som jeg lige har set venter tvillinger (har to børn i forvejen):

      http://vip.tv2.dk/article.php/id-31603066:bladdronningen-venter-tvillinger.html?ss 😉

  9. Linda 23. juni 2010 at 20:12 - Reply

    Jeg synes faktisk ikke jeg oplevede voldsomme efterveer (faktisk nærmest ingen) – ved ikke om man ikke får det så meget når man føder før tid + ved kejsersnit? “Oplevede” jo slet ikke at have andet end plukkeveer – som jeg i øvrigt først fandt ud af var plukkeveer på dagen hvor jeg fik kejsersnit;-)

    • Anette BabyBusiness 24. juni 2010 at 09:39 - Reply

      Jeg blev overrasket over hvor ondt efterveer gjorde, da jeg havde født mit barn nr. 2. (Husker heller ikke rigtig noget særlig mærkbart efter første fødsel). Det var der ingen, der havde fortalt mig om! Og jeg havde ikke læst der, hvor jeg kunne finde informationen… Det kan selvfølgelig også sagtens være mig, der er pivet!

      I korte træk (nu er jeg nemlig blevet lidt klogere), så er livmoren en muskel, og den bliver “slappere” pr. graviditet/pr. fødsel. Så den skal arbejde “hårdere og hårdere”, når den efter en fødsel skal trække sig sammen igen. Av for den! Dét overraskede mig. Var lige ved at tro, at det var tegn på en tvilling, som vi ikke havde opdaget… 😉

  10. Anette BabyBusiness 23. juni 2010 at 12:58 - Reply

    Ikke én nævner efterveer. Og det er dælme da noget (syntes jeg!), der trækker tænder ud – og bliver værre for hvert barn! 😉

  11. Katrine 23. juni 2010 at 09:15 - Reply

    Et meget meget interessant emne! Jeg har netop fået mit første barn. Hun er nu 10 uger. Jeg har altid vidst, at jeg skulle have to børn. Men efter, at min datter er blevet født, har jeg en stor lyst til at få tre børn. Jeg ved godt, at min datter er meget nem, og at man nok lige skal se, hvordan det er at have to børn først. Men det er så dejligt at høre alle de positive historier ovenfor fra dem, der har tre børn 🙂

  12. Janne Wiingaard Jakobsen 22. juni 2010 at 16:56 - Reply

    Thjaa, vi skulle egentlig også “kun” have 2 børn og tog også vores forholdsregler, men heldigvis virkede det ikke og da den yngste var 2 år og den ældste var 5 blev jeg gravid igen.. Selve den oplevelse var meget surrealistisk. Jeg var indstillet på at vi ikke skulle have baby igen og barnevogn, autostol mv. blev solgt og det meste af tøjet afleveret ved Røde Kors – MEEEN 14 dage efter, ja så var den positiv. I første omgang var jeg helt overbevist om at der var tale om en graviditet udenfor livmoderen.. Jeg havde en spiral og havde læst at det var en risiko. Jeg blev sendt til scanning og baby sad, hvor baby skulle… ;o)
    Jeg var hele følelsesregisteret igennem og nåede også at underskrive abortpapirerne, men på vej ud fra lægen ringede jeg til min mand og sagde at det kunne jeg ikke – og hans første spontane reaktion var ”Det er jeg bare så glad for..” og så var al tvivl forsvundet…
    Cathrine er nu 18 måneder – og det har været så fantastisk at blive mor for 3. gang. Hele vores tilværelse er vendt på hovedet – jeg sagde mit job op og er gået i gang med læreruddannelsen.. Det er selvfølgelig hårdt og til tider uoverskueligt, men tænker med skræk tilbage på de overvejelser jeg havde.. og skulle ”uheldet” være ude igen, thjaa så bliver jeg nok mor til 4 ;o)

  13. Helene 22. juni 2010 at 14:57 - Reply

    Pesonligt har jeg rigeligt at se til med 2 piger 1 på snart 7 og 1 på 3½ år 🙂
    Jeg har heller ikke overskud til 1 barn mere, selvom vores piger bliver større og kan så mange ting selv, er der stadig mange praktiske ting der skal klares i løbet af en dag, arb, indkøb, hentning af børn, madlavning, tøjvask og følge børn til div fritidsinteresser.
    Da jeg har en dejlig mand som står op med pigerne om morgenen og sørger for morgenmad og tøj og bringning, så er han gerne sent hjemme om aftenen, ca ved 18 tiden.
    Så 1 til hver hånd passer rigtigt godt i vores familie, også både praktisk og økonomisk.
    Jeg tager hatten af for dem som får 3 eller flere børn ;o)

    • Anette BabyBusiness 29. juni 2010 at 11:57 - Reply

      @Helene – jeg kan sagtens sætte mig ind i din holdning. Synes også, at timerne flyver af sted i løbet af et døgn, og kan have svært ved at se min opmærksomhed fordelt på flere. MEN hvis man kunne få én til at gøre rent, købe ind og vaske tøj, så var der straks mere tid! 😉

  14. Thit 22. juni 2010 at 14:04 - Reply

    jeg vil også gerne have 3 børn og det var vi sjovt nok også i mit barndomshjem, men ud over at jeg ikke helt kan overskue at være gravid og amme igen lige foreløbig -den store er 2½ og den lille 6 uger- synes jeg da også der er en del praktiske/økonomiske detaljer der skal være på plads først.vi skal f.eks. have en større bolig, en bil med plads til 3 børn og deres far skal arbejde mindre end han gør nu. ellers kan det bare ikke hænge sammen. jeg er godt nok ung nok til at en efternøler er en realistisk plan, men usikker på om man gider baby- og småbørns livet når ens andre børn endelig er til at snakke med og selv kan gå på toilettet eller tage et stykke mad eller transportere sig rundt eller tage tøj på eller…
    så hvis vores økonomi bliver bedre og jeg bliver nostalgisk/glemsom i forhold til livet med babyer er det da helt klart en mulighed med 3 børn, men det er da slet ikke så sikkert som det var før jeg fik den første.

  15. MarianneLB 22. juni 2010 at 14:00 - Reply

    Jeg fik min nummer tre for knap to måneder siden. Havde i forvejen to drenge på 4 og 5½. Og det ER bare skønt med hvad der for os opleves som en efternøler!
    Lillesøster er knuselsket af de stolte brødre, som kysser, krammer, skifter ble, henter vand til den ammende mor osv. osv.
    De er vokset med opgaven og indtil videre synes de ikke at have lidt videre overlast 😉

    Jeg forstår til fulde de som har to små nu og ikke lige kan se sig selv med én til! Sådan havde jeg det også for et par år siden…
    Men lysten til mere baby meldte sig og resultatet er dejligt 🙂

    Selvfølgelig er vi lige nu i en periode, hvor der ikke er den store lyst og tid til parforhold, og man bliver da også “banket tilbage til stenalderen” når det gælder alle de overskudsting, der lige var kommet igang med to store, relativt selvhjulpne børn, men… Vi fortryder IKKE lillesøster. Nu føles det faktisk som om vores familie er fuldendt, ikke fordi vi ikke magter flere, men fordi det bare føles helt rigtigt 🙂

  16. Camilla 22. juni 2010 at 13:46 - Reply

    Min mand og jeg er uenige om 2 eller 3 er det rigtige antal børn, vi har begge 1 søskende, og her 1½ efter nummer et er vi begge enige om at det senere skal være en nummer to.
    Jeg håber så at det måske kan være en nummer 2 og 3 (så får vi begge vores viljer) da der er tvillinger i begge vores familier. Hvis det ikke “bare” er så nemt, så må vi jo tage det op når det føles rigtigt…

  17. Maria 22. juni 2010 at 13:43 - Reply

    Jeg har altid sagt at jeg kun vil ha 2 børn. Men da min mand plagede om at få nr. 3, sprang jeg ud i det. Økonomisk havde vi jo alting fra de andre børn. En pige på 13 og en dreng på 4 år…
    Ja goddaw du…. Ved første scanning var der tvillinger… 😉 … Ud og købe ny bil. Ny barnevogn. Flere autosæder, tremmesenge, dyner osv osv….
    Og så al det følelse mæssige. Har vi overskud til 2 børn mere ( og så på samme tid)??

    Bortset fra en hård graviditet, så er det gået over alt forventning. De første 4 måneder var vi meget trætte. Men pigerne er nemme, ( de er 14 mdr nu)og der har intet jalousi været.
    Vi har gjort et stort nummer ud af at indrage de andre 2 børn i alt med pigerne, og givet de store meget opmærksomhed.

    Men mht. at være par. Så skal man tænke over om ens forhold kan bære 3 børn. For det er hårdt for forholdet. Det er ikke fedt at få nr 3 barn, og så skal man være enlig mor.
    Så jeg syntes ikke bare man skal springe ud i det, uden at tænke sig meget godt om..
    Maria

  18. Camilla 22. juni 2010 at 13:21 - Reply

    Jeg er helt sikker på, at jeg skal have nr.3 også. Jeg har to dejlige drenge på 4 og snart 2 år, som allerede har rigtig meget glæde af hinanden. Og både min mand og jeg vil gerne have en nr. 3 også. Jeg har selv 3 mindre søskende, mens min mand kun har en lillebror. Det eneste vi ikke er helt eninge om er, hvornår vi skal have nr. 3. Jeg er helt klar på at begynde til efteråret, og vil super gerne have en lille ny til næste sommer, mens min mand nok gerne vil vente lidt længere end mig. Men han er ikke afvisende overfor en barn til næste år. ;0)
    Min mand er heller ikke afvisende overfor en nr. 4. Men jeg har det sådan, at jeg tager et barn ad gangen. ;0) Så må vi se, hvad der sker. 4 børn giver jo lidt ekstra udfordringer mht. bil og boligplads og økonomi. Men jeg tror ikke,at jeg vil have en efternøler. Jeg har selv en (hel) lillesøster, som er 18 yngre end mig (10 yngre end min yngste lillebror). Og jeg kan se, at hun på nogle punkter har haft en enebarns tilværelse. Et plus er dog, at mine forældre har holdt sig unge længere – kan jeg se, når jeg sammenligner med mine svigerforældre og venners forældre.

    Jeg synes det er en kæmpe gave at kunne give sine børn søskende. Og jeg er glad for, at jeg kan give mine børn det. ;0)

  19. Trine 22. juni 2010 at 13:18 - Reply

    Hvad med at få 4 børn ;O)

    Vi havde tre skønne og efterhånden store unger på 9 og og 6 (de sidste er tvillinger), da nr. 4 meldte sin ankomst – og det er fantastisk. De store elsker hende – og føler bestemt ikke, de går glip af noget og vi forældre synes bare det er skønt og hyggeligt, selvom vi selvfølgelig også indimellem står og føler os slået lidt hjem i ludo ;O) Men alt i alt er det fedt og kan varmt anbefales (måske bortset fra størrelsen på hus, bil og udgiften til pasning ;O) – som parentes bemærket ikke opvejes af størrelsen på børnchecken ;O)…)

  20. Anna 22. juni 2010 at 13:11 - Reply

    Hejsa :o)
    Vi har 3 vidunderlige børn på 1½, 4½ og 7 år og skal helt sikkert ha’ én til :o) Det vi ikke kan blive enige om er hvornår ;o) -enten skal vi “fortsætte” som vi gør, dvs med 2½-3 år imellem, ellers skal vi vente 5-6 år og så få en efternøler -er lidt i tvivl, men hælder mest til at den mindste skal være ihvertfald 5 år. Så, er jeg bare, som andre også skriver, lidt bange for at blive “bombet” helt tilbage efter flere år med “store” børn.
    Alderen er ikke det store problem, vi er nu 28 og 32…
    Er det så alt for vanvittigt hårdt med en baby igen? Eller er det bare skønt med 3 halvstore børn og en lille ny?
    Ja, det er ikke nemt med det familie-planlægning ;o)

  21. Helle Nielsen 22. juni 2010 at 09:47 - Reply

    Vi har en pige på 14 på og en dreng på 12 år. Og så lillesøster på 6 måneder.Jeg blev 40, mens jeg ventede hende og man kan sige hun er resultatet af en lille 40 årskrise!
    Det er super nemt med nummer 3. De store forguder deres lillesøster og kan nemt hjælpe til. Man har en hel anden ro og en masse erfaring at trække på nu.
    Ved den første var alt jo nyt og da nummer to kom ret hurtigt, var det svært at nyde ham helt, fordi den store krævede opmærsomhed.
    Så det kan varmt anbefales.

  22. Louise 21. juni 2010 at 22:48 - Reply

    Jeg har lige fået nr. 3 for en måned siden. De to andre er 2 og 5 – men det var helt overlagt, jeg ville nemlig ikke kunne klare at starte forfra, så jeg sagde lige efter fødslen af nr. 2, at hvis vi skulle have en mere skulle det være nu. Jeg er så pænt glad for, at der alligevel gik over et år før det lykkedes at blive gravid, for den mellemste på 2 har virkelig reageret på sin nye rolle som storesøster. At nr. 3 så heller ikke er et lille nemt barn gør det jo ikke bedre, der er stor forskel på, at komme hjem til en på 3 år og så en på 2 år. Så lige nu er det hårdt, men er sikker på det lønner sig senere hen når de 2 mindste piger kan få lidt glæde af hinanden. Så jo ældre de store er jo nemmere er det jo nok, men en efternøler får jeg aldrig 🙂

    • Anette BabyBusiness 21. juni 2010 at 23:15 - Reply

      Så skidt da Louise. Du er fritaget. 😉 Du har bestemt også udført en “god gerning for samfundet” med henblik på at løfte ældrebyrden mm. Tak for det! 🙂

  23. Rikke 21. juni 2010 at 20:09 - Reply

    Jeg vil mægtigt gerne have 3 børn -(er nemlig selv ud af et tre-barnsfamilie og synes jo så det er det mest naturlige i verden. Vi har indtil videre 1 og håber at der kommer et par flere. Nu er man så ikke nogen årsunge mere, så jeg kan være i tvivl om om vi kan nå at få tre inden vi bliver for gamle.

    En af mine kollegaer har lige fået nr. 3 og hun synes det er SÅ nemt. Første gang var hun bekymret for alt omkring det med at have en baby. Det havde hun tjek på anden gang, men så var der jo alt det med søskende. Men det er der jo så også styr på 3 gang. Så jeg tror Henriettes oplevelse er meget rammende for mange.

    • Anette BabyBusiness 21. juni 2010 at 22:11 - Reply

      Ja, det er meget nemt at tage “hvad man er vokset op med” med sig i ens eget voksenliv. På mange fronter. Det kan jeg sagtens følge. Det kunne faktisk være en ret interessant statistik: hvor mange søskende var du i din barndom – og hvor mange børn har du selv valgt (været heldig) at få?

      Men selvfølgelig vil der altid være oplevelser fra begge ender af skalaen. Mon ikke der sidder et barn “nr. 5” et sted, som synes, at der var alt for lidt egen-tid med forældrene? Og ditto som elskede, at der altid var masser af søskende i huset?

      Der findes sjældent en regel uden undtagelse.

      Kender både enebørn, der ønsker sig mange børn, for at “kompensere” for manglende egne søskende og kender også et par voksne enebørn (begge mænd – tilfældigt?), som har meddelt deres respektive bedre halvdel, at de klart ønsker “kun” at få det ene barn, som de p.t. har. Fordi de selv har været/er så glade for deres enebarnsbarndom.

  24. Linda 21. juni 2010 at 12:53 - Reply

    Har hørt det samme en del gange Anette – vil dog sige, at de første 6-8 måneder var hårdest!! Hænger selvfølgelig også til dels samme med en rigtig træls graviditet samt 2 måneder for tidlig, meeeen nu må vi se:-D

    OG selvom man hører det en masse gange, er det svært at tro på – skal vist prøve det selv før man fatter hvad “alle de andre” mener;)

  25. Rieke 21. juni 2010 at 12:33 - Reply

    uuuuh – jeg har ALTID gernet ville have børn, og genre mange. Forestiller mig det så hyggeligt med en masse børn omkring mig. Vi taler 5.. 6…

    Nu har jeg to. De er små og bruger ble begge to, jeg ammer den lille, og fik nr. 2 før nr. 1 kunne kravle og gå (hun var langsom). Skal vi bare sige sådan, at de dage hvor jeg står her alene med begge unger (tit!!!) og ender med selv at tude når den store er lagt i seng, der er jeg absolut ikke sikker på at vi skal have flere. Selvom jeg hele tiden tænker “det kan da ikke være sidste gang jeg har prøvet at føde/være gravid/dufte mit eget spædbarn/digt selv”

    hvem ved? Jeg vil gerne have én mere – når disse to selv kan gå, tisse på toilettet, spise med ske og gaffel… ja… men heller ikke alt for sent, for så tror jeg man har smagt for meget på hvordan livet uden babyer er, og så er det ikke sikkert jeg gider at blive bombet tilbage igen.

    • Anette BabyBusiness 21. juni 2010 at 14:58 - Reply

      Rieke – jeg kan fuldstændig følge dig! Er du mig?! 😉

      Hvornår kommer børn som 25-årige? 😉 Spøg til side. Bliver man “bombet tilbage” med en efternøler – eller har man netop overskud til babyræset igen, fordi de ældre børn/søskende udgår små hjælpere og man selv har måske mere ro på mange andre af livets mange fronter som job, hus, vilde ferier, sportsgren, hobby etc.?

  26. Linda 21. juni 2010 at 11:29 - Reply

    Uha – dén er svær syns jeg!! Har aldrig tænkt over at skulle have mere end 2 børn, for det er sådan jeg er vokset op, og de fleste jeg kender er vokset op – med mor, far og 2 børn!

    MEN efter at have “sundet” mig lidt over tvillingerne som er blevet 1 år nu, tror jeg egentlig jeg hælder mest til at synes det kunne være dejligt at få en mere – var ellers MEGET klar i mælet det første halve år efter vi fik drengene; ALDRIG ALDRIG ALDRIG mere flere børn, meeeeen;-)

    Er dog ikke helt sikker på jeg ville kunne få kæresten med på idéen, men hva, dét kunne jeg heller ikke til at starte med inden vi fik børn;)

    Lige nu er det bare sådan at risikoen for at nr. 3 blir til nr. 3 OG 4 er rimelig stor – har læst et sted at risikoen(/sandsynligheden) for tvillinger øges hvis:
    – man har tvillinger i familien i forvejen (tjek)
    – har fået tvillinger tidligere (tjek)
    – jo ældre man blir (ja den komme rjeg jo heller ikke udenom, så tjek)

    … så skal vi have flere børn blir det når/hvis vi blir helt 110% indstillet på at få et “sæt” mere!!

    om dét sker vil kun tiden vise, men tror det kommer engang når vi har fundet noget større at bo i osv.:-D

    • Anette BabyBusiness 21. juni 2010 at 11:42 - Reply

      He, he. Ja, det må vist siges at være “risky business” Linda! 🙂 Jeg er meget spændt på, hvad du/I finder frem til. Hold os lige orienteret! 😉

      En tvillingefar fortalte engang mig, at år 1 i tvillingernes liv kunne han og konen stort set hive ud ad kalenderen. De (forældrene) knoklede som små bæster, men efter det første år var rundet, var livet super og mere end “kun” ren drift og opretholdelse af livet.

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.