Anmeldelse af den erotiske bog Gnist – Den nye Fifty Shades?

Forsiden » Forside » Familieliv » Mor » Anmeldelse af den erotiske bog Gnist – Den nye Fifty Shades?

Anmeldelse af den erotiske bog Gnist – Den nye Fifty Shades?

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og karensnotebook.dk og bit.ly
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Jeg har igen læst Mummyporn og ifølge pressematerialet fra det danske forlag PrettyInk, skulle denne bog være “den nye” efter Fifty Shades Of Gray, og det var nok til, at jeg var lidt tændt. So to speak.

gnist

Bogen Gnist er det første bind i trilogien Breathless skrevet af den amerikanske forfatter Maya Banks. Den handler om den unge Mia Crestwell, der indleder et forholdt til den rige, mystiske og sexede Gabe Hamilton. Gabe er udover at være hovedrig og én af de tre mest magtfulde mænd i USA, også bedste ven og buisnesspartner med Mias storebror Jace. Så da Mia og Gabe indleder et lidenskabeligt seksuelt forhold, er det ikke uden konsekvenser, hvis det bliver opdaget. De to har længe gået og fantaseret om hinanden, men på grund af den store aldersforskel og den næsten familiære baggrund, har de holdt sig tilbage. Indtil nu.

Ja, der er mange ligheder i handlingen med en vis anden mummyporn-bog, der har gået sin sejrsgang i hele den vestlige verden. Lidt for mange efter min smag. Godt nok er der ikke nær så mange smæk og bondage i denne bog, men mit feministiske hjerte svier alligevel, når den kvindelige hovedperson (igen) skal underskrive kontrakt, hvor hun lover at indfrie mandens behov, og overlade selv den mindste beslutning i sit liv til den dominerende mand. (Vi taler helt ned til, at han bestemmer, hvad hun skal spise, hvem hun må se og hvornår.) Det tænder vist bare ikke rigtig mig, det der kontrol-noget.

Efter at have læst første bind af Fifty Shades, som var mit første og hidtil eneste møde med mummyporn-genren, troede jeg faktisk, at jeg var nem at begejstre på den front. Jeg synes, at det skrevne ord kan være meget sexet, og når det kommer til den slags læsning, synes jeg egentlig ikke at litterær udfordring gør så meget. Men det kan åbenbart også blive for meget amerikansk husmor for min smag.

Jeg ikke var begejstret for denne bog. Sprogligt synes jeg, den er meget tynd, og desværre vejer handlingen ikke op for den manglende litterære udfordring. Hvis jeg skal være helt ærlig, så begyndte jeg ret hurtigt at bladre forbi sex-scenerne, fordi de kedede mig. Og så står det skidt til for mummyporn-genren, hvis mummy begynder at kede sig.

Skrevet af gæsteblogger Karen Nørøxe – læs Karens egen blog her: karensnotebook.dk

Bogen er på 384 sider og koster 108,95 kr her hos SAXO.com

| 2017-06-18T07:30:20+00:00 oktober 2nd, 2013|Mor|

2 Comments

  1. Roxanne 6. august 2014 at 17:30 - Reply

    Hvis man er ved at blive træt af mummyporn og måske trænger til noget mere fantasifuld erotik kan jeg anbefale Direktørens sekretærer af N. Johansson. Plottet er spændende og er ikke set herfra andre steder. Den er ikke klichéfyldt og så har den virkelig (og jeg mener virkelig) hede scener. Thumbs up herfra!

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.