To gode apps til din graviditet

Forsiden » Forside » Babyudstyr » Anmeldelser » To gode apps til din graviditet

To gode apps til din graviditet

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og itunes.apple.com og babybusiness.dk og sundhedsformidling.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Er det første gang du er gravid, har du det måske lige som jeg havde; jeg kunne bare ikke få nok af at blive klogere på det lille vidunder! Jeg ville gerne vide, hvad der sket,e time for time inde i min mave og jeg købte flere bøger, som skulle give mig den absolutte bedste viden om, hvordan jeg skulle forholde mig til det hele!

Desværre fangede bøgerne mig ikke helt og gav mig dårlig samvittighed ved at ligge ulæste i min skuffe. Derimod fandt jeg en app, som gjorde mig ovenud lykkelig, og som jeg benyttede flere gange om dagen (og natten) og flittigt læste op fra – både for min mand og familie!

App nr. 1: Gyldendals graviditetskalender! Er en fantastisk app, som indeholder alt det, som gør det ekstra sjovt at være gravid. Appen har en menulinje som indeholder; et “i dag”-ikon, et galleri-ikon, et leksikon, et indstillings-ikon, der hedder min graviditet og til sidst info omkring app’en.

Du indstiller din graviditet med terminsdato, og derefter regner den selv ud hvor langt henne i graviditeten du er, på den korrekte måde! For den tæller ikke kun de formidable uger, men også dagene med!

gravid app

Hver uge kommer der ny nyttig information om udviklingen af graviditeten og fosteret i maven. Det bliver beskrevet hvornår de forskellige organer bliver dannet, hvornår babyen kan begyndte at høre din stemme og hvordan den øver sig i at kunne klare livet udenfor livmoderen.

Der står også beskrevet, hvordan du som gravid kan have det i den givne uge. Ligeledes er der et lille stykke tekst med enten en skrøne eller sjov fakta omkring graviditeten.

Gem egne billeder i app’en
App’en er fantastisk fordi du kan tilpasse den til din helt unikke graviditet: du kan under uge-for-uge beskrivelsen indtaste din vægt, dit mavemål og give ugen stjerner og via dette laver app’en en kurve, som du kan følge med i. Du kan skrive et dagbogsindlæg og tage personlige billeder af din mave.

Galleri-ikonet indeholder de billeder, som appen allerede har af en illustreret gravid mave, hvor du kan se hvor meget fosteret fylder i livmoderen. Der er også scanningsbilleder og til sidst gemmer den alle de billeder, som du selv har taget.

I leksikonsfunktionen kan du søge på alle mulige ting! Symptomer som kvalme, bækkengener og hovedpine er bare 3 af de mange symptomer, der er beskrevet! Råd omkring sexliv og amning findes der sørme også! Samt latinske oversættelser hvis du skulle sidde og læse i din journal.

Dagbog – digitalt og på print
Under ikonet: min graviditet, findes der en oversigt over ens dagbogsindlæg, som du kan sende til din mail og på den måde printe ud. Der findes også her 3 huskelister; udstyr til babyen, hvad man skal have med på hospitalet og hvad der vigtigt at huske efter fødslen. Disse kan man krydse af undervejs og gemmes selvfølgelig i appen.

Her i min anden graviditet må jeg indrømme, at selvom min begejstring har været lige så stor, så har mine behov bare ændret sig. Min tid har været mere kostbar og det vigtigste for mig har været overskuelighed, samt hjælp til at huske på aftaler og selvfølgelig mulighed for at nedfælde tanker omkring graviditeten.

Find app’en her på itunes

App nr. 2: Gravid: En app fra komiteen for sundhedsoplysning
Her fandt jeg appen: Gravid, som er udarbejdet af komiteen for sundhedsoplysning. Den findes både til iPhone og Android.

Den indeholder mange af de samme funktioner som den anden app, men er lidt anderledes bygget op. I denne app tilføjer man sin graviditet igen efter terminsdato(det er i denne app muligt at tilføje flere graviditeter). Men i denne app skriver man også hvor man har forventet fødested, på den måde henter appen selv oplysninger om stedet og tilpasser dem, så du kan gå ind under dit graviditetsikon og få adresse, telefonnummer, vejbeskrivelse og website vist.

gravid app

Der findes ligeledes en dagbogsfunktion, hvor du også her kan føre sine private billeder til. Og igen mulighed for at sende dem til en mail for at få udskrift.

Uge for uge beskrivelser findes også i denne app, men her er informationen delt op så det drejer sig om barnets udvikling og om dig. I denne app savner jeg at den selv regner ud hvor langt henne man er så man ikke selv skal finde ugen man hører til.

Herudover findes der ikoner som; undersøgelser(beskrivelse af diverse undersøgelser man skal til både hos lægen, jordemoder m.fl.), sundhed(beskrivelser af bl.a. kosttilskud, mad, infektioner og sex), tanker(om fødslen, parforhold, barnet osv), udstyr(igen tjeklister på bl.a. hvad en autostol skal kunne og startpakkeindhold til babyen), amning(kom i gang med amning, problemer og starte forfra), fødslen(herunder faser, smertelindring, indgreb osv), efter fødsel(beskrivelse af det nyfødte barn og undersøgelser, og regler omkring barsel) og sidst men ikke mindst: krop og uro(som indeholder information omkring komplikationer, ubehag og gener og akut hjælp.

Du finder link til app’en Gravid fra komiteen for Sundhedsoplysning lige her!

Denne app har også en funktion hvori du skriver dine kommende aftaler ned og hvis du har specielle spørgsmål knyttet hertil er det muligt at tilføje dem, og så kan den sættes op til at give dig en reminder dagen inden!

Det absolutte seje ved denne app er at der også findes adskillige videoer med fødselsforberedelses-øvelser! Der findes sekvenser omkring venepumpeøvelser, bækkenøvelser, åndedrætsøvelser og fødestillinger! Så det er bare om at komme i gang!

Det handler om at finde de apps der passer til ens temperament, for der findes et hav af apps omkring graviditet, men disse har begge givet mig en mere rolig, interessant og sjov graviditet!

Skrevet af
Denisa Lidman-Skotte
Gæsteblogger hos BabyBusiness.dk

Du kan også følge Denisa på Instagram. Find hende under navnet: @modernemormor

| 2017-06-18T07:28:13+00:00 maj 20th, 2014|Anmeldelser, Apps|

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.