Gode råd og vejledning til flaskebørn

Nogle nybagte mødre kaster sig over sutteflasken som en nødløsning, fordi deres barn ikke vil ammes - andre vælger bevidst at give sit barn sutteflaske. Men hvad skal man egentlig være klar over, når man vælger at give sit barn sutteflaske, og hvor kan man finde råd og vejledning? Jeg har forsøgt at samle de væsentligste informationer her.

“Der kan være mange gode grunde til at give sit barn flaske. Du kan sagtens være en god mor selv om du ikke ammer,” skriver Netsundhedsplejerske.dk.

Det er denne læsers historie (forkortet version), som danner inspiration for artiklen:

“Da jeg fik min skønne datter for to år siden, fik jeg ikke gang i amningen. Pga. strejken havde jeg ikke fået vejledning i amning og måtte nøjes med en pjece, hvor der stod “mælken løber til på 2.-3. dagen” – og dét sad jeg så og ventede på, mens min lille guldklump skreg af sult. Jeg vidste ikke, at hun skulle lægges til og sutte mælken til, og det faldt mig ikke ind at lægge hende til et tomt bryst.

Min datter faldt først til ro, da min overbo instruerede mig i at give en sutteflaske – hun SLUGTE 120 ml mme, og effekten var så positiv, at vi valgte at køre videre med flasken. Selvom min lille pige stortrivedes og sov mæt og tilfreds igennem, var jeg imidlertid ked af det, bekymret og plaget af dårlig samvittighed, fordi der ikke var nogen opbakning til sutteflasken fra sundhedsvæsenets side. Tværtimod, jeg sad med det indtryk, at min datter ville blive ramt af alverdens grimme sygdomme og ikke ville overleve tre måneder, hvis hun ikke fik den her nærmest gudelige modermælk.

Storesøster er en stor og stærk pige som ikke har været mere plaget af sygdom end andre børn, selvom jeg ikke fik gang i amningen. Nu skal jeg have en lille dreng, og jeg har – med min mands fulde støtte – besluttet, at han skal være flaskebarn fra starten. Men hvordan kommer man godt i gang med flasken?“

Kom godt i gang med sutteflasken
Der kan være mange forskellige årsager til, at man vælger at give sit barn sutteflaske frem for at amme. Men ligegyldigt om man frivilligt eller ufrivilligt vælger amningen fra, er det ens egen beslutning. Og man bør træffe det valg, som man selv har det bedst med – og få det bedste ud af det. Ligesom ved amning, findes der mange kloge ord om at give sit barn sutteflaske, som man kan støtte sig op af.

Gode råd om amning med flaske
- Amningen skal være en hyggestund for dig og dit barn, så lad aldrig barnet ligge alene med flasken. Sæt dig derfor med barnet i favnen, som hvis du ville amme.

- Dit barn har brug for masser af nærhed og kontakt, så kig altid på barnet, mens du ammer – så der er både fysisk og psykisk kontakt.

- Giv flasken, så der ikke kommer luft i sutten, men så flaskesutten er fyldt med mælk. Lad barnet få små pauser under måltidet, så barnet kan bøvse efter behov. Udnyt bøvse-seancerne til at snakke og pludre med barnet.

- Hold barnet let oprejst, så der ikke kan komme mælk til mellemøret. Hvis barnet ligger for fladt, kan det medvirke til mellemørebetændelse.

Kilde: Netsundhedsplejerske.dk

Hvad skal barnet have?
Sutteflasken kan både bruges som erstatning for at amme og som supplement til amningen, fx. ved at pumpe mælken ud og give det på flaske. Har man helt droppet at give barnet sin egen mælk, skal man have fat i modermælkserstatning. Det kan gives alene som erstatning for modermælk, og det kan man gøre allerede fra fødslen af.

Der er særlige krav til modermælk i Danmark, og det kan købes i ‘brikker’ eller i pulverform. Man kan desuden købe særlig modermælkserstatning til børn med risiko for at udvikle allergi – tal med en sundhedsplejerske om, hvorvidt det er aktuelt for jer.

Tilskudsblanding er noget andet og kan ikke fungere som erstatning for modermælk, men som navnet indikerer ‘et tilskud’ til anden form for mad. Det må dog først gives til barnet efter 4 mdr.’s alderen.

“En tommelfingerregel er at barnet har brug for ca. 1/6 af sin vægt i døgnet. Det vil sige at et barn på 3600 g har brug for ca. 600 ml færdigblandet modermælkserstatning i døgnet og et barn på f.eks. 6000 g har brug for ca. 1000 ml færdigblandet modermælkserstatning i døgnet. I takt med at barnet vokser og tager på øges altså behovet for mere mælk. Pres aldrig dit barn til at spise op”.

“(…) Opvarmet modermælkserstatning skal bruges straks. Det barnet levner, skal altid smides ud. Bakterier lever godt i modermælkserstatninger og derfor må mælk ikke blive stående på bordet.”

Kilde: Netsundhedsplejerske.dk.

På hospitalet
Ammekonsulent for børn med specielle behov på Rigshospitalet, Ragnhild Måstrup, rådgiver nybagte mødre om både amning og sutteflaske. Hun og andre ammekonsulenter vil altid være til stede efter fødslen til at besvare spørgsmål. Hun giver her et par fif.

“Der er altid sutteflasker på hospitalerne, man kan låne, hvis man vælger at give sit barn flaske. Og man giver sit barn flaske første gang, ligesom hvis man ville amme – inden for de første par timer efter fødslen. Man giver typisk omkring 10-20-30 ml. alt efter barnets behov. Men der vil altid være nogen til stede, der kan rådgive om dette første gang,” siger Ragnhild Måstrup.

Sutteflaske frem for amning
Hvad enten man vælger det ene eller det andet, mener Ragnhild Måstrup, at man bør være sikker i sin beslutning.

“Vi rådgiver mødre, hvad enten de vælger at amme eller give flaske. Vi vil bare gerne have, at de er sikre på deres beslutning, så de ikke fortryder. Det er nemlig svært at begynde at amme senere hen, hvis man hidtil har givet flaske,” forklarer Ragnhild Måstrup.

Ifølge Ragnhild Måstrup  findes der mange gode antistoffer i modermælk, der er godt for immunsystemet, som ikke kan genskabes på helt samme måde i modermælkserstatning. Men masser af børn vokser op med modermælkserstatning, og der er ingen helbredsmæssigt risiko ved det, ligesom der fx. er i ulande.

Få råd og vejledning
Du kan altid spørge sygeplejerskerne på din fødeafdeling til råds samt din sundhedsplejerske. De er vant til at svare på spørgsmål om amning og sutteflaske. Derudover findes der forskellige pjecer og litteratur om emnet, som man ofte kan finde frem til på nettet.

Ragnhild Måstrup henviser til pjecen ‘Flaskeernæring til børn’ fra Rigshospitalets hjemmeside ammevidenscenter.dk, hvor der findes masser af information til de nye forældre. Find pjecen HER.

Malene Fich Weischer er desuden forfatter til bogen ‘Flaskemor – Hjælp til når amningen bare ikke vil fungere’, hvor bl.a. kvinden bag Netsundhedsplejerske.dk, Helen Lyng Hansen, giver gode råd og vejledning til forældre, der giver sit barn sutteflaske.

Køb bogen for 129,75 kr. hos SAXO