Det gode påskevejr tager tilsyneladende ingen ende. Solen stråler fra en skyfri himmel her på Amager, og det er herligt!

Bedst som flyverdragt, vanter og hue er pakket væk – og du tror, at du SÅ kan komme hurtigt ud ad døren om morgenen, så kommer en helt anden tidrøver: indsmør dit barn i solcreme, inden det afleveres i dagplejen/vuggestuen. Herhjemme foregår det (stadig) i skrig og skrål – og med Andrea i benlås! Derfor tager det en del tid…
Solpolitik
Jeg tænker, at solpolitikken er forskellig fra institution til institution. I vores er reglen, at dit barn skal afleveres indsmurt og så smører pædagogerne et godt lag solcreme på alle børnene igen over middag.
Læs Kræftens Bekæmpelses informative site Skru ned for solen.

Sol og spædbørn
Kræftens bekæmpelse opfordrer til, at spædbørn slet ikke skal være i solen. Og derfor er det ikke nødvendigt at smøre dit spædbarn ind, hvis der er fuld skygge, der hvor barnet opholder sig.
Spædbørn, som ikke selv kan bevæge sig, skal holdes væk fra direkte sollys og behøver derfor ikke solcreme.
Babyer har det bedst i skyggen
Børn beskyttes bedst mod UV-stråling ved at tilbringe mindre tid i direkte sol i de timer, hvor UV-strålingen er stærkest. Det er mellem kl. 12 & 15 fra april til september. Omkring halvdelen af dagens samlede mængde UV-stråling falder i dette tidsrum. Børn bør have mulighed for – og opfordres til – at søge skygge.
Faktor på solcreme
Din sundhed afhænger også af, om solcremen holder det, den lover, bl.a. med hensyn til solfaktoren. Solfaktoren er kun vejledende. Hvis en faktor 15 skal beskytte med faktor 15, skal man smøre sig ind med den samme mængde solcreme, som producenter forudsætter, man gør.En tommelfingerregel er, at en voksen person skal anvende ca. 35-40 ml solcreme per gang, svarende til en håndfuld. Undersøgelser har vist, at vi kun anvender ca. 25 % af denne mængde – og det betyder, at solfaktoren er langt mindre, end man forventer. Faktorskalaen er logaritmisk. Det betyder, at der ikke er så stor forskel i effekten, når man er vælger solcremer med meget høje faktortal. En faktor 50 stopper f.eks. kun 2 % flere stråler end faktor 25.
Her er en vejledende skala
Faktor 8 stopper ca. 87, 5 % af solens stråler.
Faktor 15 stopper ca. 93, 3 % af solens stråler
Faktor 25 stopper ca. 96 % af solens stråler
Faktor 50 stopper ca. 98 % af solens stråler.Kilde: Miljøstyrelsen.dk
Dette stof skal IKKE være i din solcreme
Undgå solcremer, der indeholder stoffet 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor) til børn under 12 år og gravide. I Danmark kan man ikke købe solcreme med 4-MBC, men det sælges stadig i udlandet.
Kilde: Miljøstyrelsen.dk – hvor du kan læse meget mere om solcreme.
Hvilken solcreme skal jeg vælge?
Hvis ikke allerede du har, så få solcreme på din indkøbsseddel. Der skal bruges meget hen over en sæson!
Se her, hvad du skal kigge efter, når du køber solcreme:
Test af solcreme til børn
Solcreme fra Derma er betalbart og uden skadelige stoffer. Fås i mange supermarkeder.

Badetøj der beskytter med UV stråler
Det nytter faktisk at iføre din børn det særlige badetøj, som beskytter med solens stråler. TÆNK har testet det. Læs her.
Økologiske solcremer
Jeg vil gerne øge mit kendskab til økologiske solcremer, så kender du en god øko. solcreme, må du meget gerne skrive en kommentar neden for. Du må selvfølgelig altid gerne skrive en kommentar. Uanset (næsten!) hvad du måtte have på hjertet!




Jeg har fået anbefalet Mellisa solcreme, som umiddelbart er økologisk.
Så den vil jeg købe i år.
Synes også Derma’s er besværlig at smøre ud, har dog prøvet at købe en spray, så må jeg se om det virker.
Dr. Hauschka er økologisk, og det er en rigtig god serie, som jeg benytter. Dog er solcremen ikke god. Sidste år blev en del solcreme testet, og det viste sig bla., at der ikke var det rette uv-filter/solfaktor i, som der stod på flasken. Køb den derfor ikke.
Iflg. denne artikel på Politiken.dk er 15 min. sol om dagen nok til at dække dit behov for D vitamin.
http://politiken.dk/tjek/dagligliv/sundhed/article695090.ece
“Det siger læge og dr. med. Lars Rejnmark Nielsen, der har forsket i D-vitaminmangel i en årrække.
De undersøgelser, jeg kender til, viser at et omkring et kvarter i solen er nok. Hvis du er mørk i huden, skal du nok være der lidt længere tid, mens fem-ti minutter er nok, hvis du er meget lys i huden, siger han.
De D-vitamniner, huden danner i solens stråler udgør i gennemsnit 80 procent af dem, vi får. Resten får vi fra mad, primært fra fede fisk og vitaminpiller.”
Jeg synes, Dermas solcreme er bedre i år end sidste år, så giv den evt. endnu en chance.
På hjemmesiden http://www.miljøogsundhed.dk kan man finde rigtig mange gode råd om solcreme til børn!
Jeg bruger Juhldahl’s Sun Lotion, der er uden parabener og sodium laureth sulfat, som desværre findes i Dermas produkter. Sodium laureth sulfat findes i 90% af alle shampooer, ansigtsvask m.m. og kan bl.a. forårsage hårtab og nyreskader samt akkumulere sig i hjerne, lever, hjerte og nyrer. Også børns øjneudvikling hæmmes (se Pureshops hjemmeside for beskrivelse af skadelige stoffer).
Juhldahls solcreme har jeg kun set i faktor 10, men den er fantastisk, hvis man blot smører sig/barnet ofte. Har boet 1 år sydpå og ligget på stranden fra morgen til aften det meste af tiden og fik ikke den mindste antydning af rødmen el. lign.
Hvis jeg skulle vælge et andet mærke skulle det være Weledas solcreme med en højere faktor til min lille søn… for at være på den sikre side
)
Jeg prøvede Dr.Hauska sidste år, cremen var desværre gul og smittede af og lavede pletter på barnets tøj! øv. Og husk nu at lad de små få D-vitamin fra solen, det er da helt gået overgevind med solfaktorer så kraftige at solen stopper 30 centimeter fra børns kroppe! Sidst hørte rygte er, at man mener der er en sammenhæng mellem menigitistilfælde og D-vitamin mangel!
Ellers kan man lave solcreme selv, kig på urtegaarden hjemmeside! Tiosol hedder filteret
Dermas den grønne er nemmere at smøre ud end den gule!
Bortset fra det, husk at d-vitamin ikke bliver optaget, når man har solcreme på!
Forskellen på solcreme til hhv voksen og barn, er solfiltrene.
Det er ikke alle solfiltre, der er supergode for ungerne.
(og så skal man lige være obs på at Lavera og dr. Hauschka desværre har hældt parfume i deres produkter
)
Jeg savner alternativ til Dermas, som jeg synes er lidt bøvlet at smøre ud. Tror vi skal prøve Minirisk – nogen med erfaring med det?
Tusind tak for de mange solcreme input!
Rikke, du har ret mht. børne vs. voksen solcreme. Hvad er egentlig forskellen? Jeg tror, at jeg tænker, at børn skal have en høj faktor – men solklog som vi er blevet, så er der ingen grund til, at voksne ikke også bruger en høj faktor!
Ja legionærhattene er gode.
Både Name it og Decoy har nogle fine af slagsen, har jeg set.
Er Dr. Hauska økologisk? Er det ikke bare et såkaldt “naturligt” mærke?
Lavera har en god en, og The Organic Pharmacy også. Men dermas er lige så god og MEGET billigere.
Jeg har gode erfaringer med Vichy’s børnesolcreme faktor 50 – købes på apoteket. Ikke billig, men drøj og nem at smøre ud (modsat Derma deværre, – er ellers stor fan af deres øvrige produkter).
En enkel, billig og vaskbar model fås f.eks. hos NameIt.
En anden god ting angående solbeskyttelse er en ‘legionærkasket’ er også et must til de små frilufts-bavianer
Jeg har lige købt Derma Solcreme i Netto – Kan ikke helt huske prisen men det var ikke dyrt og måske er der stadig nogle tilbage i din lokale netto.
Ellers er jeg glad for Organic Pharmacys solcreme til ansigtet, da den ikke giver en hvid nuance på huden. Det er dog mest mig der er så forfængelig og bruger den. Min datter “nøjes” med den billige Derma
Dr. Hauska har en solcreme serie til voksne, men jeg ved ikke om de også har til børn. Har aldrig helt forståët hvad forskellen er på solcreme til børn og voksne – og for den sags skyld på almindelig creme og aftersun. Dr. Hauska er helt udemærket til voksne.