Så er det den tid på året igen. Vanter er påkrævet. Synes vi voksne i hvert fald. Men de fleste små børn er fænomenale til at tage vanterne af! Jeg tror, at de synes, at vanter er en mærkelig opfindelse, som kun begrænser deres bevægelsesfrihed…
MEN vanter er nu en god ting. Så tag lige og hjælp Mette, der har sendt mig nedenstående mail.
Hey – jeg har brug for hjælp til at finde frem til de rigtige vanter/luffer til min lille datter på 1,5 år.
Hun er ikke pjattet med fingrevanter, ja, hun er slet ikke pjattet med at skulle have noget på fingrene.
Det bedste er indtil videre vanter uden fingre, men det holder jo kun, når vi cykler etc. og ikke på legepladsen etc.
Desuden synes jeg, de vanter vi indtil videre har haft bedst held med er af strik. Men det holder jo ikke, når det er vådt, bliver rigtig koldt.Hjælp, hjælp!
Mette
Sværger til strik
Jeg har spildt mange penge på store skiluffer, som er gode varme, men som små børn hurtigt tager af, fordi de umuligt kan holde om en skovl i sandkassen. Men lufferne er gode, når de ikke skal/vil bruge fingrene. F.eks. i cykelstolen.
Jeg har været glad for strikvanter. Masser af dem! Har senest haft nogle uden fingre fra Melton. Der findes en masse små vanter med og uden fingre fra alverdens producenter her til piger og her til drenge.
Jeg har også købt bunker af strikvanter hos H&M. De er billige og fine. Fås vist fra str. 1 år. De er ikke tykke, men bedre end ingenting, og børnene kan bevæge fingrene. De får en stak med i vuggestue/børnehave, og så kan de skifte løbende, for strik er som bekendt ikke godt til regn og sne. Og vanter forsvinder også på forunderlig vis, så det er godt med et stort lager.
Dine vantetips
Hvad er dine vantetips til små fingre? Både til de helt små børn under 1 år og til ældre.
Da Andrea var helt lille sov hun i barnevognen med små fleecesokker på hænderne. Dem kunne jeg nemlig trække helt op til hendes albuer, så hun ikke kunne få dem af!
Kender du JuniorBusiness.dk?
Min blog for børn mellem 3 og 10 år. Du er velkommen!




Vanteklips er en super opfindelse!! Dem havde vi som børn (for jeg kunne bare ikke enes med sådan en snor fra vante til vante via nakken!!).
Jeg har forsøgt at lave nogle selv v.hj.a seleklips og elastikker, men det gik ikke særlig godt.
Det skyldes dog mere mig og mine evner udi håndarbejder end materialerne.
De kan sagtens hjemme-laves, men jeg tror nu det er lige så billigt at købe dem.
Jeg har fundet en helt fantastisk ting i udlandet – en handsketrøje – den tager 10 sek at få den på ud over den trøje, de har på i forvejen og under en flyverdragt/jakke. Genialt koncept!
Jeg er ved at søge agenturet
Birgitte
Hej Piger,
Beklager jeg ikke har set jeres spørgsmål før nu.
Vanteklipsene er nogle jeg fandt i ønskebørn. De var ikke dyre, men jeg kan ikke huske prisen.
Egentlig er det 2 gammeldags seleklips med en meget kraftig elastik på 5-6 cm imellem.
Jeg købte dem mest fordi jeg ikke forventede jeg ville huske at sætte snor i vanterne, ligesom jeg havde som barn, men nu er de uundværlige.
1000 tak for alle jeres erfaringer og konkrete tips – meget dejligt, så tror jeg alligevel, vi bliver vinter-klar.
De ser gode ud Mette. Ser bløde ud – og dermed lige modsat af tykke og stive skiluffer. Tak for tippet!
Min datter på knap 2 år går i dagpleje, hvor de er ude det meste af dagen og hele året. Det stiller store krav til beklædningen, og ikke mindst til vanterne.
Jeg kan kun anbefale lufferne fra Celavi, som vi (og de øvrige børn i dagplejen) har brugt hele sidste vinter og er startet på igen i denne vinter. Disse luffer er ikke så tykke/varme som rigtige skiluffer, til gengæld kan børnene bevæge hænderne frit. De er de lavet af regntøjstof foret med fleece, og bliver ikke rigtigt sølet til eller våde. http://www.konceptkids.dk/fleece-vanter-pu-p-924.html
HVER VANTE TIL SIN TID
Jeg har købt de lidt dyre, men superfine æblevanter fra Småfolk til de to af mine børn som stadig kan lokkes til at bruge æbler. De er tynde og fine og nemme at bevæge fingrene i.
Alle mine børn har altid gået i skovbørnehave og her er det som regel et krav at deres vanter ikke er hjemmestrik, men derimod nogen som kan holde vand og sjap ude. Så et par luffer er det mest optimale udenfor i den våde tid, mens de andre er fine, når man skal spise ude, f.eks. i skoven. Det forhindrer noget af legen, klart, men så snart de ved hvordan de skal af og ikke mindst på igen, så oplever jeg det ikke som det store problem.
Jeg ved at H&M på et tidspunkt lavede et par regntøjs-vanter, som var produceret i samme materiale som regntøjet, og de kunne jo selvfølgelig holde vandet ude, men til gengæld var de tynde og ikke særlig varme.
Så jeg vil nok sige…Hver vante til sin tid
Hej Camilla
De dér vanteclips lyder smarte, dem kender jeg ikke. Hvor køber man dem?
Vh
Kristina
Hvad er vanteklips???? Det lyder som noget jeg burde få fat i.
Jeg har købt nogle farverige Melton luffer som min 1 årige datter syntes er flotte / sjove at se på. Hun er ikke så meget for at få dem på, men når de sidder der, har hun endnu ikke taget dem af og de er da meget sjove at vinke med, proppe i munden og putte med hvis man er træt efter en lang dag. jeg har sat dem på jakken med vante-klips og hun syntes det er sjovt at få dem til at dingle under hendes ærme når hun ikke har dem på.
Så jeg håber hun syntes vanter og luffer er sjove og at de skal blive på. (modsat med huer som alle bliver trukket af igen 10 sek efter de er kommet på.)
Hilsen Camilla
Glæder mig til at høre gode råd og ideer – er nemlig selv i vante-problemer. Jeg KAN bare ikke få Emils fingre ned i en fingervante, så har kun brugt luffer (hvor tommeltotten så bare i samme rum som alle de andre). Emil synes bestemt ikke det er optimalt og hiver og flår i dem og basker med armene til de ryger af. Og luffer er jo dumme at lege i, så jeg forstår jo godt han ikke gider dem.
Jeg har fundet en dragt med påsyede vanter til at sove i – så der er problemet løst.