BabyBusiness gæsteblogger Camilla er nu i uge 25, og det er som altid underholdende at læse, hvordan hun oplever kroppens udvikling – og hvordan hun oplever kæresten og deres fælles forberedelse til forældrerollen.

Uge 25 – føles mest som uge 55
Stort set fra den ene uge til den anden er maven eksploderet, så det kniber med at komme op ad sofaen, kniber med at binde snørebånd, kniber med at nå tastaturet og her til morgen måtte jeg lægge mig ned på sengen for at få strømpebukser på.
En af mine kvikke veninder bemærkede at jeg jo har temmelig lange ben og dermed en ret kort overkrop til at have baby i. Sådan føles det grangiveligt også. Især i dag. De fleste andre dage går det faktisk rigtig fint. Jeg klarer stadig et par timer med hunden i fin stil og forleden tog jeg trapperne til min venindes lejlighed på 6. sal i et hug. Måske især fordi der ventede sushi, champagne og chokoladekage på toppen.

Ja til forskningsprojekt
For nogle uger siden dumpede en invitation til et forskningsprojekt omkring sammenhæng mellem indtag af D-vitamin og fiskeolie med astma og allergi ind ad døren. Det har vi sagt ja til. Primært fordi vi begge mener, at det er vigtigt at støtte forskning. At klinikken så også lokker med at de stiller deres specialister til rådighed hvis ens barn udvikler astma eller allergier, trækker ikke ned.
Vi var på ABC-klinikken på Gentofte i sidste uge. Alex viste sig fra sin ansvarlige side og havde både læst alle papirerne og taget fri fra arbejde for at tage med. Det var nu ret heldigt, for ikke alene skulle jeg have taget 5 blodprøver, jeg skulle også vaccineres. Jeg har besluttet at tage det som en slags kur mod min 100% veludviklede nåleskræk. Det hele blev dog overskygget af alle de test vores barn skal igennem med næsesug, blodprøver, priktest etc. etc.. For ikke at tale om det arsenal af piller, jeg skal tage dagligt. Men alt i alt blev vi enige om at det var en rigtig positiv oplevelse (især da Alex tog en Andrea hånddukke på for at trøste mig efter vaccinationen).

Alarm – for megen information!
Til gengæld gik det op for mig, at flere af mine veninder havde sagt nej tak til projektet fordi de ikke vil fratages muligheden for at tage fiskeolie de sidste 3 mdr. i graviditeten. (På projektet ved man ikke, om det er fiskeolie eller en placebo).
Hvad sker der? Er man kun en god rugemaskine hvis man indtager kosttilskud, afholder sig fra upasteuriseret mælk (opdagede jeg, da jeg gumlede et stykke parmesan ost og fik en skarp bemærkning fra en veninde med på vejen – uha – dydens vej er smal), kaffe, råt kød, rødvin, laks, høje hæle, skiferier….urghh..jeg, jeg, jeg… hvad er der sket med sund fornuft? For en gang skyld synes jeg at bøger og internettet burde afskaffes. Mindre information til folket!!
Godt at jeg arbejder sammen med mænd til dagligt.
Manden på banen
Fik jeg sagt, at min engageringsstrategi er lykkedes. Alex er 100 % …ok..80% på banen. Han har endda ringet til vuggestuen og bestilt tid til en rundvisning. Jeg får service og oceaner af kærlighed på et niveau, der til tider er overvældende. Men åbenbart gør maven og især brysterne mig usædvanlig kram-bar. Ikke nogen dårlig sidegevinst.
Sprang over lægen…
Jeg har sprunget lægebesøget i uge 24/25 over. Jeg forstår det ikke. Hjertelyd – ok, jeg kan mærke babyen sparker, altså er den nok i live. Mit helbred – kan lægen kurere pludselig opstået nutella afhængighed og tiltagende rygsmerter? Nej tak til det første og af sted til svømmehallen for det sidste. Det er ikke fordi jeg ikke vil, men jeg savner bare lidt sammenhæng i hele det her graviditetsforløb. Ville være rart kun at skulle et sted hen og kunne få en god begrundelse for hvorfor man skal derhen. Det kan de finde ud af i andre lande.
Styr på det praktiske
Nå, brok, brok. Heldigvis har vi fået styr på det praktiske. Sådan ca. Vi arver eller får det hele. Hurra for det. Hvilken luksus. Kun har jeg været ude og købe sådan et Brio væg-puslebord brugt. Dem er der åbenbart rift om. Begik så den lille bitte fejl at overbevise den søde sælger om, at jeg da sagtens selv kunne bære det ned i bilen. Resultat: to dage på sofaen. Det har dog sine fordele at have nedsat førlighed. F.eks. skal man ikke ud og skubbe eller grave bilen fri for sne og man har altid en god undskyldning for at blive hjemme, hvis der er udsigt til snestorm.

To-somheden nydes
Ellers synes jeg det bedste ved denne tid er, at vi har rigtig godt tid til at tale sammen, Alex og jeg. Om at blive forældre, om os, om hvad vi gør, når der opstår kriser, om hvad vi vil med vores liv. Men især bruger vi tid på at nyde hinanden. Måske er det bevidstheden om, at det snart er slut med to-somheden. Måske er det glæden ved, at vi er ved at skabe et lille liv sammen. Dejligt er det i hvert fald.
/Camilla

Hvad mener du?
Er de mange bøger om graviditet og internettes udtømmelig videnbank for meget? Føler du dig overinformeret? Ville du være mere glad og glæde dig mere, hvis du ikke vidste “alt det som kan gå galt eller ikke er sundt”? Eller nyder du at læse al den information om graviditet, som du kan komme i nærheden af?
Har du været med i et forskningsprojekt som gravid eller nybagt mor? Hvad gik det ud på, og var du glad for at deltage? Eller fortrød du undervejs, fordi det var besværligt…?



Jeg synes klart der er for meget adgang til informationer på nettet osv… og af en eller anden årsag forsvandt ord som “KAN VÆRE”, “MÅSKE” og “chanche/sandsynlighed” ud af mit ordforråd, da jeg var gravid!! I starten hørte jeg simpelthen ikke de ord, så jeg hørte kun alle de forfærdelige ting som mine børn VILLE blive udsat for – indtil det gik op for mig, at jeg jo egentlig var i stand til at tænke selv, og ikke mindst mærke efter i mig selv, hvad jeg synes var godt eller skidt, PUHA heldigvis for det, for ellers havde jeg godt nok været kandidant til den lukkede!!!!
Jeg synes til gengæld, at læger, jordemødre osv., simpelthen er for dårlige til at forklare sig – det er så meget rutine for dem, at de ind imellem glemmer, at det IKKE er rutine for den gravide.. ikke de første par gange man er gravid i hvert fald!!
HELDIGVIS findes der også “de andre” – da vores drenge kom til verden ved kejsersnit, havde vi den mest fantastiske jordemoder – hun havde en stud. med, som havde fuldstændig styr på det hele, så den “rigtige” havde tid til, at tage sig af min kæreste og fortælle og forklare hvad der skete og ikke mindst hvorfor:-D
Jeg synes det er vigtigt, at man insisterer på, at få en ordentlig forklaring på hvorfor lægen (og alle de andre man kommer i kontakt med under en graviditet) gør som de gør!! Er der noget man ikke forstår, så SPØRG SPØRG SPØRG indtil man har forstået det – det er simpelthen ikke i orden, at man bliver reduceret til at være en “krop med baby i”!!!
Alle har jo forskellilge forudsætninger, så derfor kan det jo være rigtig svært for lægen, at lure, hvor meget og hvor lidt der skal forklares!
Da jeg læste Rikkes kommentar tænkte jeg, det er jo mig hun skriver om. For min tanke var også – Camilla – at læge- og jordemoderbesøg ikke altid er dårlige.
Jeg følte mig i fin form, havde en “perfekt” graviditet. Og til rutinetjek i uge 32 var den helt gal. Akut svangerskabsforgiftning. 4 dage senere var jeg mor til en lille pige på 43 cm og 1610 g. Ikke sjovt….
Hvis undersøgelserne er så skrækkelige, så se dem som et afbræk i hverdagen. En mulighed for at se nogle andre mennesker og måske – hvis det lige passer ind – en chance for en kop kaffe/te på den nærmeste cafe…
Hvor jeg godt kender det; det med informationsniveauet.
Da jeg fødte mit første barn for 11 år siden, var der ikke “babyklubber” på nettet og heldigvis for det. Denne gang er jeg blevet “bombarderet” med information, som jeg stort set kunne være foruden. Selvfølgelig kunne jeg bare lade være med at få info fra nettet, men lidt nysgerrig er man jo.
Jeg har da også drukket et glas rødvin eller to i min graviditet, jeg har spist ost af forskellig slags, sushi osv, osv.
Jeg har brugt min sunde fornuft, nogenlunde og jeg tror at det er det man skal.
Tænker en ting omkring overspring af lægebesøg …. jeg syntes også både lægebesøg og jordmoderbesøg var en smule spild af tid, da jeg var gravid. Kvinder føder masser af børn uden skarp overvågning hver eneste dag – så hvad var meningen lige med det.
Men jeg har så en veninde som meget pludseligt fik for højt blodtryk og faktisk endte med at føde 8 uger for tidligt på grund af det. Blev indlagt fra den ene dag til den anden – og hun følte sig i fint form i øvrigt.
Så måske værd at gå ned og blive målt og vejet til de planlagte tjeks- så ved man da i hvert fald alt er OK. Som det heldigvis for det meste er.
Der findes der rigtig megen information i dag, så det er ikke underligt at det er svært at vælge, hvor man skal søge oplysninger.
Det er godt og skidt at der findes så megen information.
For megen information kan forvirre og skabe bekymring særlig hos den usikre førstegangs gravide, hvis hun ikke kan sorterer og ikke har en god rollemodel eller mentor.
* Lær at sorterer hvilken information, du har brug for.
* Søg information, når du står med et konkret aktuelt problem.
* Vælg et par få steder,at søge information ikke 100 steder.
* Søg information på de informations kanaler, steder, bøger og mennesker, som giver dig energi og skaber positive vibrationer.
* Tro på at det du mærker oftest er det rigtige for dig
Det skal være sjovt at være gravid, ikke en tid fyldt med usikkerhed og bekymring. Brug din sunde fornuft og lyt til dig selv.Lyt til din intuition.
Er du meget bekymret så tal med en professionel.
Nyd hver dag den kommer ikke tilbage, mærk dig selv, mærk din mave, mærk barnet sparke og vokse.
Det at blive gravid og få børn er IKKE et projekt, men en kærligheds erklæring til livet, en gave, så pak den op med nænsomhed og glæd dig over den.
Mette Weber
Forandrings agent og sundhedsplejerske
http://www.metteweber.dk
Hejsa.
Jeg fødte Karl for 4 måneder siden og jeg kan virkelig følge Camillas frustrationer over informationsniveauet fra alle sider.
Jeg læser til læge og tog en beslutning meget tidligt i forløbet om IKKE at købe nogle obstetrikbøger, fordi at læger generelt er elendige patienter.
Jeg lånte ÉN bog, Politikkens Graviditetsbog, og den læste jeg stille og roligt uge for uge. Den har fine billeder af bebsens udvikling og er meget nøgternt og ureligiøst skrevet. Det at vælge én bog gjorde at det var nemmere at lægge al anden information (undtagen lægens og jordmoderens) til side, for det bliver hurtigt et “du skal” og “du må ikke” rædselsregime. Jeg følte mig utrolig sygeliggjort, men man er altså ikke syg, bare gravid.
Og så tog jeg en beslutning om hvilke af alle forbudene jeg ville følge. Her blev det Sundhedsstyrelsens anbefalinger der blev fulgt (ingen alkohol og ingen rygning (ikke relevant), spise folsyre og jern – slut prut, ingen religion).
Apropos har jeg en veninde der lige har født tvillinger. Mens hun var gravid blev hun rigtig ked af at alles første reaktion på de forventede unger var: “Gud, hvor bliver det hårdt!” Tror I ikke at hun viste det, og frygtede det. Men her var hendes jordmor fantastisk, hun sagde: “Det de virkelig siger er: Tillykke!” Det hjalp til at overhøre alle de (vel-)menene råd. Måske skal Camilla få sig et lignende mantra;0)
God fornøjelse med resten af graviditeten, jeg synes at det var en fantastisk tid. Især den tætte tosomhed jeg havde med min kæreste kan jeg godt savne. Men til gengæld er vi nu ved at finde hinanden (det tager tid at finde hinanden igen efter sådan en omvæltning) i vores nye roller som forældre for en fantastisk lille glad fyr – og det vil jeg ikke bytte for noget i hele verden;0)
Venlige hilsner
Anne.
Kender det alt for godt….især fordi der kommer nye regler hele tiden. Ved min første graviditet måtte man gerne tage et enkelt glas vin uden at barnet tog skade og nu skal man afholde sig fuldstændigt. Endvidere alle de fødevarer som man må og ikke må spise.
Jeg må indrømme at jeg følger min sunde fornuft. Jo jeg må indrømme at jeg har drukket et enkelt glas vin i ny og næ men man har altså ikke lyst til alkohol på samme måde som før og sådan et glas kan oftest vare en hel aften fordi der kun bliver nippet til det.
Jeg tror sagtens at man kan læse sig til mange ting men stadig er det éns krop man skal lytte til og det samme bliver det når barnet kommer. Verden er fuld af eksperter som ved en masse om børn men de kender ikke mit barn/mine børn og de er ikke sammen med mig og min familie i hverdagen og derfor kan de ikke vide om mine børn har behov for en chokoladekiks kl. 16 selvom vi skal spise 1½ time senere. Jeg vil hellere have glade unger end sure og triste børn.
Så derfor piger – lyt til jeres krop og jeres børn for det er det eneste der gælder det er der ingen bog eller andre der kan lære dig
KH
Lena