Gravid igen?

Forsiden » Forside » Gravid » Graviditet » Gravid igen?

Gravid igen?

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Jeg har netop modtaget denne lille mail fra Karen. Måske kan du genkende nogen af tankerne fra det øjeblik, hvor du testede positiv. Igen.

Det var fredag d. 20. august og jeg havde sneget mig væk fra arbejdet i en stund. Jeg skulle bare lige ned forbi Matas og købe en graviditetstest. Det kunne da ikke passe at jeg var blevet gravid igen? Vi havde jo passet på, og det var jo heller ikke lige tiden. Drengen derhjemme er jo kun 14 måneder, og jeg føler fortsat er jeg er “ny” tilbage på arbejde. Nej, det hele skyldes nok den usædvanlige stress på arbejde, og os der skal på ferie i næste uge og … Besluttede mig for at tage hjem direkte fra butikken, og give mig selv fri lidt tidligere end normalt. Så kunne jeg jo også nå at tage testen OG gøre mig klar til aftenens arrangement med arbejdet.

Før jeg læste resultatet var jeg overbevidst om at dette ville være positivt, kunne pludseligt mærke det i brysterne og synes også allerede at man kunne se det på tøjet … men da jeg så de to streger, tænkte jeg, “Nå, det skulle ikke være. Det er nok også meget godt. Vi skulle jo ikke have en toer”.

Hør, hvad sagde brugsanvisningen egentligt… 2 streger… positiv! Nåh for pokker.

Ringede til kæresten med nyheden. Han sad lige midt i et møde og vidste ikke på nuværende tidspunkt hvad der skulle menes om noget. Vi havde ikke engang tid til at tale efter, for jeg skulle være ude af døren lige så snart han trådte ind. Hmm…

Dagen derpå
Havde brugt hele aftenen på at danse med kollegaerne og hade derved goldt mig fra unødvendige (og uvelkomne) barbesøg.

Nu var tiden inde til at vågne op og tale et par alvorsord med kæresten over morgenbordet. “Hvad gør vi?” var min umiddelbare åbningsreplik. Vi blev hurtigt enige om at dette skulle blive vores lille hemmelighed indtil det var bekræftet af en læge. Vi stod og skulle på ferie denne morgen, så der skulle gå 10 dage inden vi kunne komme afsted.

Hemmelighed
Hele ugen gik med at tale om vores lille hemmelighed. Dvs vi kunne jo sagtens tale åbent til alle vi mødte og ekspedienter i butikker… “nej, jeg skal bede om et nummer større for jeg er gravid, så der går ikke længe inden jeg bliver større”. Det var super hyggeligt og vi diskuterede allerede navne og om hvordan vores lille guldklump vil reagere når han skal være storebror næste år. NÆSTE ÅR! Puh, det er svært at tænke på at vi hele sommeren 2009 gik med fødsel nummer 1, og nu skal det hele gentages i 2011. Og jeg er jo næsten lige begyndt at arbejde igen, kan jeg overhovedet klare 2 børn? Åh, træk vejret. Næste år er den lille jo næsten 2 år, ikke? Så er han jo allerede en stor dreng, og han vil kunne forstå at skulle dele sin mor (selvom han ikke er meget for at dele mor med far lige nu).

Vi har ikke engang været ved lægen endnu, og jeg er allerede bekymret for hvordan de to søskende skal kunne enes… suk. Det bliver 9 lange måneder.

PS: Fik jeg fortalt at vi allerede har fundet på et navn og mellemnavn, der passer til barn nummer 1?

Vil du læse mere om Karens graviditet, så følg med her på bloggen.

Læs Karens 2. gæsteindlæg: Første besøg hos lægen – det hele begynder forfra.

[ad]
| 2017-06-18T07:56:00+00:00 september 6th, 2010|Graviditet, Gæsteindlæg|

8 Comments

  1. Karen 15. september 2010 at 09:56 - Reply

    Tak for alle jeres kommentarer 🙂

    ***Sussi,
    Tillykke med nummer to!
    Min første tanke var også, at gudskelov så får vi overstået blebørnene i samme omgang. Vi slipper for at fjerne bleskiftepladsen for at finde den frem igen om et par år. Men ikke nok om det, babylegetøjet ligger stadig fremme, skummåtterne er fortsat på gulvet og vi har stadig babymad på hjernen.
    Desuden så får de to børn jo forhåbentligt rigtig meget ud af hinanden. Jeg håber at du vil følge med her på bloggen, og give dit besyv med, så vi også kan følge med i din familie.

    ***Katten,
    Tillykke med din graviditet! Jeg har stor respekt for Jer som kan planlægge denne slags!

    ***Simone,
    Tillykke med dine piger. Jeg er glad for at høre at I ikke har fortrudt jeres beslutning om at få dem tæt på hinanden. Min kæreste er selv ud af en søskendeflok på 3 drenge med kun et par år imellem, så han har været fortaler for en hurtig toer.

    ***Charlotte,
    Vi kommer lige op på 22 måneder, men jeg har det lidt på samme måde som du… Jeg føler også at jeg lige er kommet tilbage på arbejde igen, og har også en mærkelig fornemmelse i maven over at skulle gå til HR afdelingen og sige at jeg stopper i marts. Men sådan er livet. Vi planlagde det ikke, men nu er det den bedste beslutning vi “kunne” have taget!
    Jeg har også tænkt samme tanker som du mht om min ældste kommer til at opleve et svigt, når nu nummer to følger så hurtigt efter, men på den anden side, og det gør han nok til en vis grad. Men på den anden side, så er han for ung til at forstå jalouzi. Der kommer helt sikkert en reaktion, men jeg trøster med ved at den ville have været værre havde vi ventet et ekstra år.

    ***Dorte,
    Wauw! Det er jeg ikke sikker på at jeg kunne, men det lyder da fantastisk.

  2. Dorte 14. september 2010 at 20:50 - Reply

    Vi har fået 3 børn på 2 år og 9 måneder, fantastisk men hårdt.

  3. Charlottesr 13. september 2010 at 22:11 - Reply

    Hej…

    Jeg står i præcis den samme situation. Jeg har i forvejen en datter på 11 måneder og fandt d. 10 august ud af at jeg er gravid igen….puha et chok! Vores var ikke planlagt, men vi passede måske heller ikke specielt meget på. Det vil sige at der kommer til at være præcis 18 måneder imellem dem, så teknisk set bliver de det man kalder pseydo-tvillinger.

    Derudover var jeg lige startet tilbage på arbejdet d. 4 august, så det var en meget mærkelig følelse at vide at man egentlig kun er tilbage i en begrænset periode…

    Jeg har først lige taget mig sammen til at fortælle det til familien og det er kun min nærmeste leder der ved det på arbejdet. Jeg har en blanding af alle følelser i forhold til denne graviditet; glad og spændt på at få en lille én mere, men samtidig er jeg også ked af det i forhold til at min lille datter ikke kommer til have sin mor, for sig selv i en længere periode som andre 1-2 årige børn normalt har, og endvidere føler jeg mig lidt dum/klodset i forhold til at skulle fortælle min øverste chef at jeg “lige” snupper en barsel mere om 6 måneders tid…hmmm…

    …men efter at have kommet mig over det første chok er jeg nu endelig ved at vænne mig til tanken om 2 blebørn og hvor godt de kommer til at have det sammen når de bliver ældre, det kan få mit sind i et rigtig godt humør (o:

    Så vi kan jo følges lidt ad herinde på sitet…

    Hilsen Charlotte

  4. Simone 9. september 2010 at 19:32 - Reply

    Tillykke med nr 2 🙂

    Jeg blev gravid igen. da vores store var 13 måneder. (det var plænlagt – så vidt man kan det…)
    Nu er den store 27 måneder og den lille 3 måneder. Og de to piger er allerede nu meget glæde for hinanden. I mine øjne var det en super besluttning at få dem så tætte. ( jeg tænker allerede lidt på nr. 3 ;-))

    Nyd det!

  5. Katten 9. september 2010 at 16:50 - Reply

    Jeg er også lige blevet gravid med nummer to, og vores datter er knap 15 måneder – og det er med fuldt overlæg at de skal komme så tæt på hinanden:-) Ved heller ikke om vi stopper ved 2 😉

  6. Sussi (Jeppe´s mor) 7. september 2010 at 21:11 - Reply

    Ps. Jeppe kom til verden 14.marts 2009 og den næste kommer 3. februar 2011.

  7. Sussi (Jeppe´s mor) 7. september 2010 at 21:10 - Reply

    Hej Karen.

    Mange gange tillykke. Jeg står netop i samme situation. 23 mdr. mellem børnene. Men jeg må lige skrive, at jeg så har tænkt fremad. Så er børnene med ble osv. samtidig. Jeg skal ikke have flere end 2. Pøj pøj fremover

  8. Jeanne 6. september 2010 at 16:30 - Reply

    Tillykke 🙂

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.