Gravid og ikke rhesus negativ

Helt tilfældigt kom jeg i påsken til at tale om min vandrejournal med mine forældre. Jeg sagde, at læge og jordemoder var ekstra opmærkesomme på mig, fordi jeg har blodtypen rhesus negativ. Og det har betydning, når man er gravid mht. om man danne antistoffer mod sit barns blodlegmer. Det skal der gøres noget ved; såkaldt rhesus-immunisering af gravide.

“Nej, du er i hvert fald ikke rhesus negativ,” sagde min mor. “For det er hverken jeg eller din far”. Min mor er sygeplejerske, og jeg stoler temmelig meget på hende i “sygesager”. Øhhh…, jamen det har min læge skrevet i min journal på baggrund af en blodprøve. I forvejen en læge, som jeg ikke er alt for imponeret af – og jeg har da også skiftet læge for nylig.

Af sted til den obligatoriske uge-24-i-graviditeten undersøgelse hos min nye læge. Hun var først overbevist om, at jeg var rhesus negativ, for det stod jo i min vandrejournal. “Fik du ikke en indsprøjtning efter du havde født Alberte?,” spurgte lægen. Joooh, det gjorde jeg vist (mit fokus var et andet sted!), men for hvad. Hjem og kigge i min fødselsjournal fra Albertes fødsel, og den indsprøjtning jeg havde fået, var for at stoppe blødning. Og i min forrige graviditetsvandrejournal (Albertes fødsel) er min blodtype slet ikke krydset af, så ud fra den kunne jeg/vi heller ikke blive klogere.

Min nye læge kigger på sin computerskærm, hvor min journal dukker op. Her står der, at jeg er rhesus positiv! Nu synes lægen, lige som jeg, at vi hellere må få styr på min blodtype én gang for alle. En ny blodprøve bliver taget, og der bliver fulgt op på den ved min kommende uge-35-undersøgelse.

Jeg er nu sikker på, at jeg er rhesus positiv, som også min mor mente (og som stod på lægens skærm). Min gamle læge var tilsyneladende temmelig fraværende, da hun krydsede af i rubrikken rhesus negativ… En ikke helt ligegyldig fejl, slet ikke når jeg er gravid!