Guide: Sådan køber du ind til børneværelset

Forsiden » Forside » Babyudstyr » Børneværelset » Guide: Sådan køber du ind til børneværelset

Guide: Sådan køber du ind til børneværelset

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og dynefabrikken.dk og sengeogmadrasser.dk og babyhome.dk og magasin.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Der er meget, der skal indkøbes til børneværelset, når det lille nye familiemedlem er undervejs, og det kan godt være lidt af en jungle at finde ud af, hvilken seng eller vugge man skal investere i, hvad for en dyne, der er bedst, og hvor man finder det mest praktiske puslebord. For hvad skal man være opmærksom på, når man står i babyudstyrsbutikken og kan vælge og vrage mellem mange forskellige mærker, priser og kvaliteter?

Du finder her en god guide, der kan vejlede dig i at gøre det bedste køb, når det gælder det allermest nødvendige udstyr til børneværelset:

Af Anette Lillevang Kristiansen

Seng/vugge:
En vugge er sød og romantisk at vugge baby i søvn i og fås som regel både med hvid betræk og himmel eller i mønstret. En vugge giver barnet tryghed i den første tid og med sin gyngende/vuggende bevægelse, genskaber den atmosfæren i moderens mave. Dette hjælper barnet til at finde ro og falde i søvn. Vugger fås i adskillige af udgaver i henholdsvis træ, plastik og bambus, så det er lidt en smagssag, hvad man bedst kan lide. Langt de fleste vugger kan både svinge og fastlåses, så de ikke svinger, og de fleste modeller har meder eller låsbare hjul. Vugger fås også som søde gammeldags kurvemodeller, der kan minde lidt om en moseskurv. Endelig kan man få modeller, der kan hænges op i loftet. Som regel medfølger der både madras, vuggestof, himmel, himmelstativ, vuggerand og i nogle tilfælde endda dyne- og pudebetræk.

Når barnet begynder at blive mere mobil, er det sikrest, at have en tremmeseng, og også her findes der et utal af modeller i forskellige prisklasser. Ligesom med vuggen er det en god idé at begynde at lede efter den helt rigtige seng nogle måneder før forventet fødsel, så man i ro og mag kan finde frem til netop den model, der passer bedst til barnet og til børneværelset. Der findes mange forskellige typer senge, der kan tilpasses indretningen i jeres hjem, og man kan også få senge, der passer til det øvrige babyudstyr, som man vil indrette børneværelset med. Det kan være praktisk at købe en seng med hjul, som gør det lettere at flytte med den, når der skal gøres rent.

Ved køb af babyseng er det meget vigtigt at spørge om de sikkerhedsstandarder, som de forskellige fabrikanter skal rette sig efter. For eksempel må der ikke være mere end seks centimeter mellem tremmerne, og man skal undgå en model, der har udskæringer eller ornamenter i gavlene, som barnet kan få hovedet i klemme i eller komme til at hænge fast i med sit tøj og blive kvalt i. Tænk også på at familiens arvestykke af en babyseng, der er ældre end 25 år, måske ikke er helt så sikker som nutidens senge. Det er også vigtigt, at sengen står stabilt og sikkert og kan bremses, hvis den har hjul. Vælg også en model, der har en letaftagelig og lydløs tremmeside, en behagelig højde samt én, hvor madrassens højde kan justeres. Babysenge fås i mange forskellige prisklasser fra cirka 700 kroner for de billigste i sortimentet og op til flere tusinde kroner for de allermest avancerede modeller.

Du kan finde et stort sortiment i vugger ved at se nærmere på artiklen her:

http://www.babybusiness.dk/10-smarte-vugger-til-baby.html 

Dyne:

Den ideelle babydyne er dejlig blød og både luftig og lun, så barnet ikke får det alt for varmt, men på den anden side heller ikke bliver forkølet. Babydyner fås i næsten ligeså mange kvaliteter som dyner til voksne, nogle af 100 procent ren uld, dun, silke eller af naturmaterialet kapok, der dermed er økologisk. Andre dyner er med varmeregulerende fibre, der tilpasser sig omgivelsernes temperaturer, så de både kan bruges om sommeren og om vinteren. Det er i øvrigt bedst med en konstant temperatur på 18 grader i børneværelset, det øger chancerne betydeligt for en god stabil nattesøvn.

Der er mange forskellige kvaliteter og prisniveauer at vælge imellem, og det er helt op til ens personlige holdning og pengepung. En standardbabydyne måler 70×100 centimeter og en juniordyne 100×140 cm – hvis man holder sig til disse mål er det nemmest at få sengelinned, der passer til dyne og pude. Babydyner kan bruges til barnet er omkring 10-11 måneder, hvorefter man skifter til en juniordyne, som kan bruges, indtil barnet er omkring fire år.

Du kan finde masser af lækre baby- og juniordyner i gåsedun, moskusdun og økologiske materialer på denne side:

www.dynefabrikken.dk/shop/dyner

Madras:

Det er vigtigt med en god og behagelig madras, der giver dit barn komfort og sørger for, at det får en god nats søvn, men især størrelsen er alfa og omega. Den bør være mindst 1,20 meter lang og 65-70 centimer bred. Hvis madrassen ikke passer i størrelsen, kan det resultere i, at barnet kan komme til skade ved at glide ned af eller ind under madrassen og komme i klemme.

Man kan få mange forskellige slags madrasser og det er lidt en smagssag, hvad man skal vælge, men sørg som udgangspunkt for, at madrassen er fri for kemiske stoffer. Naturmaterialet Latex er generelt mere allergivenligt, da husstøvmider ikke lever så godt i det – nogle latexmadrasser kan også vaskes. Man kan også få madrasser i kapok, der er et økologisk og allergivenligt materiale.

Nogle forældre har gode erfaringer med skummadrasser, så prøv jer frem og se, hvad der passer bedst. En god idé er det at købe en rullemadras og vådliggerlagen ved siden af – det sparer én for mangt en vask og en våd madras.

Der fås naturligvis også madrasser til liften og barnevognen – vær også her opmærksom på, at målene på madrassen er de rette, så madrassen passer nøjagtigt.

På disse sider finder du et stor udvalg i madrasser til børn:

http://www.sengeogmadrasser.dk/madrasser/bornemadrasser.html 

Puslebord:

Et praktisk og velindrettet puslebord til barnet letter ens hverdag meget, når der skal skiftes tøj og bleer mange gange i døgnet. Pusleborde fås i flere forskellige modeller og prisklasser, men fælles for dem er, at de skal have en god og behagelig højde, så man skåner sin ryg og har en god arbejdsstilling, når man skifter babyen.

Det er i princippet ikke nødvendigt med et puslebord, men det gør det hele lidt nemmere, og man har alle de ting, man skal bruge til bleskift lige i nærheden. Derfor er det fornuftigt at investere i et puslebord. Man kan få pusleborde med skuffer, som også fungerer som kommode og modeller der står på ben eller på hjul. Pusleborde kan også fås som sammenklappelige modeller, der kan monteres på væggen og dermed sparer gulvplads. Hvad man skal vælge kommer især an på, hvor meget plads man har i hjemmet. Man kan også sagtens skifte sit barn på et tæppe på gulvet eller på et håndklæde på sengen.

Puslebordet skal være langt og bredt, så barnet ligger sikkert og behageligt. Det skal være robust og stå eller hænge sikkert og stabilt og have en kant hele vejen rundt, så barnet ikke kan trille ud og falde ned.

Det er en god idé at købe puslebordet, inden barnet kommer til verden og få det indrettet i børneværelset, for særligt i de første måneder vil der være en enorm mængde tøj- og bleskift og så er det praktisk og bekvemt, at alt er klart med et velinrettet puslebord, der har let adgang til de nødvendige pusleting som bleer, vaskefad, skumklude, zinksalve osv.

På puslebordet skal der ligge en puslehynde, som har et aftageligt vaskbart betræk og også gerne et blødt tæppe, der kan vaskes. Ved siden af puslebordet er det rart at have en affaldsspand med pose i til brugte bleer og engangsklude.

Du finder et stort udvalg i pusleborde og puslehynder på denne side:

http://www.babyhome.dk/babyudstyr.html

På denne side kan du se det store udvalg i badehåndklæder og tæpper til baby:

www.magasin.dk/boern/tekstiler

| 2017-06-18T07:24:32+00:00 august 20th, 2015|Alt til baby, Børneværelset|

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.