Guide til køb af pusletaske


En graviditet er en perfekt undskyldning for at udvide sit personlige taskeudvalg med en helt ny taske: Pusletasken. Nogle har oven i købet mere end én pusletaske. Bare sådan; for at have noget at vælge mellem…!

Oilily pusletaske fra Banditten.com
Her et par gode råd, som du kan have i baghovedet, når du vælger pusletaske. Det er IKKE uvæsentligt, at pusletasken er praktisk!

Intet er for stort
Min erfaring er, at en pusletaske aldrig kan købes for stor. Jeg ved fra mødre til flaskebørn, at sutteflaske, pulver og vand alene fylder en del. Og så skal du lige have en del bleer, et sæt ekstra tøj (body, heldragt, strømper), en stofble eller to, vådservitter eller engangsvaskeklude og en affaldspose (så du hvor som helst kan få den beskidte ble af vejen).

Pusletaske i mærket Skihop - set hos Minimums.dk

Når baby ikke længere bliver ammet/får flaske, så skal der være plads til bananer, grødblanding, skeer/gafler, hagesmække, legetøj etc.

Naturligvis skal der også være plads til din pung, husnøgler, mobil – og hvad du nu normalt har i din håndtaske.

Fortrækker du blød eller hård?
Personligt bryder jeg mig ikke om hardbox pusletasker (og det samme er tilfældet med kufferter!). Jeg foretrækker bløde tasker, som man kan stoppe i til de er helt udspilede. En blød pusletaske er også nem at mase ned i et hjørne af et i forvejen overfyldt bagagerum!

Jeg har suset lidt rundt på nettet og fundet mine favoritter i efteråret 2008.

Pusletaske med girafmønster
Mønstret på denne pusletaske fra OiOi kan da kun bringe smil frem på læben.

Flot og samtidig prakstisk skuldertaske -skulderremmen kan også bruges til styret af barnevogn eller klapvogn.

Pusletaske i girafmønsterPusletaske fra OiOi

Tasken er inkl. puslemåtte, flaskeholder og lille taske.

Pris: 925 kr. hos Pusletasker.dk

Camouflage pusletasker fra Gaia & Ko og Oilily
Med disse camouflage pusletasker fra hhv. Gaia & Ko og Oilily, tror jeg, at selv far vil synes, at det er ret sejt at daske rundt med en taske, hvor indholdet primært er bleer!

Unisex model pusletaske

Meget funktionel taske, i kraftigt vand- og smudsafvisende materiale.

Skulderstroppen kan nemt justeres, så den passer til enten over skulderen eller til at hænge over barnevognsstyret.

Tasken indeholder et stort rum samt flere mindre indvendige rum. Der er to store udvendige lommer samt mindre lommer foran. Alle lommer lukkes med lynlås.

Der er praktisk lomme til sutteflasken og et stort lækkert pusleunderlag. Dertil er der en særlig lomme til det våde tøj.

Pris for Gaia & Ko tasken: 649 kr. hos Pusletasker.dk

Oilily pusletaske i camouflage ses neden for.

Camouflage pusletaske fra Oilily

Pris: 1239 kr. hos Banditten.com

Hos Moana er der et stort udvalg af Oilily tasker. Mange synes vældig godt om de blomstrede tasker fra Oilily. Se dem her. Jeg synes, at der bare er for mange blomster på de tasker! Al for meget “flower power”. Måske min aversion skyldes, at de minder mig om alle de blomsterrige Claude Monet plakater, som jeg havde på mit teenageværelse?

Kig forbi Oililys hjemmeside, hvor der også er netshop.

Flot i farvet skind
Lin and Leo laver pusletasker af det blødste skind i de smukkeste farver. Her i rød med lyst bomuldsfoer med små røde roser.

Lækker rød pusletaske i skindBlomstret foer

Tasken fås også i turkis, brun og pink.

Pusletasken er rummelig med 3 store invendige lommer til bleer, tøj og plejeprodukter. Der er hele 2 lommer til sutteflasker og tasken kan lynes helt op, så du får et godt overblik over indholdet. Der er også 2 store udvendige lommer, samt en lynlåslomme til alle mors sager.

Med pusletasken følger et lækkert pusleunderlag, kantet i samme stof som taskens foer. Der er solide hanke på tasken, og en lang skulderrem, som kan hænge over vognen. Skulderremmen kan tages af, så du får en elegant håndtaske.

Pris: 1495 kr. hos Klodsmajor.dk

Ju-Ju-Be pusletaske
Flot, funktionel, praktisk og hygiejnisk er nogle af de ord som kan bruges om denne pusletaske fra Ju-Ju-Be. Her brun med lyseblå farve.

Pusletaske fra Ju-Ju-Be

Løs puslehynde som selvfølgelig er i samme mønster og materiale som resten af pusletasken.Tasken er grå indvendigt i samme TEFLON materiale som udvendigt, som afviser pletter, og er AgION behandlet. Det betyder, at mug, svamp og bakterier ikke kan leve i tasken. To forede lommer på ydersiden til at holde flasker kolde eller varme.

Smart magnetlukning, to fotolommer under flappen/låget. Utrolig rummelig inden i med 5 netlommer og en lomme med lynlås.

Særskilt afdeling for det du har behov for ved bleskift. Netrum med lynlås med plads til bleer mm. Elastikker til creme og en aftagelig pose med lynlås til det som er blevet ulækkert.

Bekvem regulerbar bred bærerem med bæreparti med ekstra foring så den er rar at have over skulderen.

En lomme til mor med nøgleklips med lang rem, solbrillelomme som også kan bruges til at pudse brillerne, og en lille lomme med lynlås til kort, penge og læbestift eller læbepomade.

Tasken fås i mange forskellige farver og mønstre.

Tasken har desuden spænder til BeConnected.

Pris: 795 kr. hos Hammerum.dk

Besøg Ju-Ju-Be’s hjemmeside.

Pusletaske fra Room Seven
Jeg er ret vild med pusletaskerne fra Room Seven. De er altså finurlige! Så her afviger jeg fra ovenstående pusletasker – og viser hele to modeller i samme mærke…

Room Seven pusletaskePusletaske fra Room Seven

Taskerne er i slidstærk kanvas med påsyet motiver.

Udvendig har tasken en forlomme med lynlås, en lomme bagpå med lynlås samt 2 små sidelommer.
Indvendig har den et stort rum, 2 vandtætte lommer på den ene side og 2 lommer på den anden side.
Løst vaskbart pusleunderlag medfølger.

Tasken har læderhanke som også passer over skulderen samt en aftagelig skulderrem.

Senere er tasken er også rigtig anvendelig som weekendtaske til barnet, når det skal på besøg…

Mål: 45x32x15 cm.

Bag Room Seven står designeren Brecht Olsthoorn, som er datter af kvinden bag Oilily.

Pris: 1095 kr. hos LirumLarumLeg.dk

Storksak pusletaske
Denne model fra Storksak hedder Emily. Den har justerbar skulderrem, og er i børstet guld med kontrastsyninger.

Pusletaske fra Storksak i børstet guld

* 2 thermo-rum med lynlås i hver side af tasken.
Perfekt til flasker: holder væsker kolde eller varme i op til 4 timer
* 2 yderrum med lynlås
* Foeret puslemadras, smart udtagelig opbevaringspung og lomme til mobiltelefon
* Indvendige multifunktionelle opbevaringsrum
* Vaskbart yderstof og foer
* Mål: H 28cm W 38cm D 15cm

Pris: 999 kr. hos Purløg & Persille

Kig evt. også forbi Storksaks officielle hjemmeside.

Kæmpe pusletaske fra Skihop
Eksklusiv taske fra amerikanske Skiphop med mange fine finesser og detaljer.

Pusletaske fra Skihop

* Tasken er lavet i vandtæt lamineret bomuld, så den er nem at rengøre.
* Stropper med læderdetajler til at hænge tasken på skulderen – og selvfølgelig separate justerbare stropper til at klikke tasken på styret af barne- eller klapvognen. Passer til alle “vogn-modeller”.
* Lynlås-lukning i toppen.
* Sidelommer til flasker, samt adskillige indvendige lommer
* Blødt vatteret skifteunderlag i rengøringsvenligt nylon.
* Små “fødder” under tasken, så den kan stilles på jorden uden at blive griset.
* Der medfølger en smart lille håndtaske til at hænge på siden, som hurtigt kan spændes af og på – til at tage med i en fart eller til mors egne ting. Der er lommer til kreditkort samt to lynlåslommer.

Bredde: 40 cm, højde: 25 cm, dybde: 15 cm

Med Skihop pusletasken følger en lille håndtaske

Pris: 1595 kr. hos Minimums.dk, der har et kæmpe udvalg i pusletasker fra Skihop.

Er det virkelig nødvendigt?!
Med dette indlæg vil jeg ikke fortælle, at du KUN kan blive lykkelig mor, hvis du har en af ovenstående pusletasker. Mindre, både i størrelse og økonomi, kan selvfølgelig gøre det! Billigere modeller, en mindre sportstaske eller en kæmpe “shopper”, kan være akkurat lige så gode. Jeg har valgt at vise de tasker, som jeg bedst kan lide – uden at skele til prisen.

10 kommentarer

  1. Jeg desværre ingen idé om, hvad tasken hedder… Men prøv da at tage kontakt til “hestens mule”: http://www.oililyshop.com/en/ – måske de kan hjælpe! :-)

  2. Katrine |

    Tusine tak for hurtigt svar :-) . Har kigget og de har ikke denne taske. Har du nogen som helst idé om hvad denne taske hedder, så det er nemmere at google den?

  3. Hej Katrine – så vidt jeg har erfaret, så har Abecca.dk klart det største udvalg af Oilily tasker (ure mm.).

  4. Katrine |

    Hej,
    Jeg er vild med den Oilily taske der er øverst på denne side. Den med striberne og jordkloden. Er godt klar over at den måske er et par år gammel, men har lige set den “live” på en mor med barnevogn og den var super flot. Er der nogle som har en ide om hvor den kan købes eller hvor de har et godt udvalg af Oilily eller Room Seven?

    Hilsen
    Katrine

  5. Superflot! Den kan vi li’! :-)

  6. Ha, ha – hvor er det godt Barbara! Tillykke med din nye smukke pusletaske. Jeg kan læse, at du har argumenterne i orden! Når du skal overbevise dig selv, din mand og os! ;-) Men du skal intet ondt høre her fra. Vi hylder smukke ting og glade mødre.

    En Burberry er klasse, og samtidig så klassisk, at den vel holder også efter barsel? ;-)

    Kan du linke til et billede? Der er jo i massevis af Burberry tasker, men i deres officielle online shop kan jeg ikke se, at de vil stå ved, at der er en “Diaper Bag” iblandt…

    http://uk.burberry.com/fcp/departmenthome/dept/accessories

  7. Barbara |

    Jeg fik en pusletaske, der passede til min barnevogn. Den er fin nok, men ikke smuk. Forleden faldt jeg så over en Burberry pusletaske og jeg var solgt. Jeg måtte eje den. Om når man tænker over hvor mange gange man skal bruge tasken og hvor længe, så er den nok pengene værd (1650 kr). Det prøver jeg i hvert fald at overbevise mig selv om :O) Åh, det er dyrt at være på barsel.

  8. Vil lige gøre opmærksom på en rigtig fin og ny pusletaske i Danmark. det er den engelske Pink Lining. Denne ligner ikke andre pusletasker – den er i en super god kvalitet og har et væld af fikse detaljer. Så som spejl, plastlomme med lynlås til våde ting, nøglesnor, mange lommer mm.

    Lige nu er sommer kollektionen nedsat med 20 % hos supermama.dk

  9. Hej Annette.

    Jeg fik af en veninde en taske fra Samsonite, der kan ændres til rygsæk.
    For alle, der skal trave op og ned fra 4. sal med barn og gepäck, er den simpelthen super praktisk.
    Den er noget konservativ i stilen, men holdbar som Samsonite i øvrigt og med løs puslehynde, der kan anvendes hvor som helst og er nem at gøre ren. Tasken har god plads til baby grej og mad.

    Min er købt hos babysam, men mon ikke man kan købe den andre steder også.

    kh.
    Sophie

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.