Jubiiiii – det regner! Så er der alle muligheder for at komme ud at lufte sine smarte gummistøvler. Jeg synes, at det har været interessant at følge den nyvundne status som gummistøvler har fået. I dag ser du voksne kvinder (endog også meget voksne…) gladeligt gå rundt i gummistøvler, der både er pinke, blomstret, stribet og med snørebånd. Ja, de lader til at iføre sig gummistøvlerne bare der falder tre dråber – så glade er de for dem! Herligt!
Små børn altid glade…
Helt små børn er typisk meget glade for at få gummistøvler på. Det tror jeg altid, de har været. Så kan de hoppe i store vandpytter uden at få våde strømper. Små børn har ligesom altid haft patent på at være gummistøvle-glade! Og sikkert ligeglade med, hvordan gummistøvlerne ser ud. Men det varer kort… Min Alberte på 3 år har klart en mening om, hvordan også gummistøvler skal se ud! Forleden ville jeg købe et nyt par til hende, og lod et ord falde herom. Hvortil jeg hurtigt fik svaret: “Men mor, du ved jo ikke, hvad for nogle, som jeg vil ha’!”. Bevares…
Som mor så barn
Et af de gummistøvlemærker, som er blevet meget populært blandt voksne kvinder er gummistøvler fra Hunter. Nu har jeg set hos GrowingFeet.dk, at Hunter støvlerne også fås til børn. Snedigt! Det understreger, hvad jeg også har observeret de seneste par år: De store mode-/fodtøjsmærker (str. voksen) er i udpræget grad begyndt at lave deres kollektioner også i børnestørrelser.
Hunter gummistøvler


Pris
Str. 24-31: 499 kr.
Str. 32-38: 599 kr.
Hunter gummistøvlerne til børn fås i sort, grøn, lilla og lyserød hos www.growingfeet.dk
Bundgaard gummistøvler
Bundgaard gummistøvlerne til børn fås i størrelserne 20-36. Pris: 199 kr.
Farverne er: sølv, grøn/grå, brun, sort, gul, pink, lyserød og lilla.




Personligt kan jeg ret godt lide de gule gummistøvler. “Tysker-gule” som jeg (kærligt ment) vil tillade mig at kalde dem. Som barn var det altid sjovt at køre i bil langs den jyske vestkyst, når det regnede. Her kunne vi more os ved de mange tyske turister, som forcerede regnen iført gult regntøj og ditto gummistøvler. Ja, ja – det var god humor dengang…
Bundgaard gummistøvlerne har jeg også set hos GrowingFeet.dk




Jeg har selv erfaring med at sælge børnesko. I princippet bør man ikke give dårligt gående børn gummistøvler da de vil føles som en belastning for det lille barn. Men som i selv er inde på, er det et krav fra mange vuggestuer. I måler bedst om str passer ved at tage inder sålen ud sættes barnets fod på mens de står oprejst op, og så skal der være plads til en tommelfinger ved storetåen. Så er der plads til en sok og lidt voksetillæg.
Jeg tænker og tænker. Kan simpelthen ikke huske, hvilken størrelse, som Albertes første gummiestøvler var i. Men jeg mener, at det var størrelse 22-23 – og da hun brugte den størrelse var hun godt gående! Mange vuggestuer har det på deres “standardliste”, at der skal stå gummistøvler i barnets garderobeskab.
Hvornår kan man forvente, at gummistøvler bliver aktuelle for et barn? Jeg mener, de skal vel kunne gå og lidt til….?
Og så fik jeg ikke lige gjort opmærksom på, at jeg har set Viking gummistøvler til børn hos http://www.sundbaby.dk og http://www.heartwear.eu
Fin oversigt! Mange tak Jeanne.
Jeg har ingen erfaring med “almindelige” Viking gummistøvler, men har to år i træk købt Vikings termogummistøvler (en vinterudgave med foer – 100% vand og snetæt). De har været perfekte, og har faktisk gjort øvrig vinterstøvle mere eller mindre overflødig. Håber de kommer på markedet igen denne vinter. De er også nemme at komme i for barnet. Ingen snører ingen velcro, bare “et dyk” med foden.
Mange hilsner
Anette
Jeg har, i min jagt på gummestøvler til vores 1-årige, samlet flg. kommentarer fra andre mødre om deres erfaringer med gummistøvlemærker:
Crocs = Ok og (ikke overraskende) lette.
Molo = Ok, men små i størrelsen.
Miniature = Ok.
Esprit = Ok og især en fordel at de kan snøres for oven.
Bundgaard = De er stive og falder nemmere af.
IdaT = De er tunge.
Ved ikke om der er nogle af BB’s læsere, der har samme eller andre erfaringer?
Da jeg ikke kunne få nogle af ovennævnte i str. 21, endte jeg med at købe et par Viking. De lover “garanteret vandtæthed” – sikke et held