Healing af mor og baby

Denne artikel om healing af mor og baby er skrevet af Birgitte Kjeldsen fra choicecoaching.dk

Når en baby græder, bliver forældrene ulykkelige – for hvad er der galt?
Birgitte Kjeldsen fra choicecoaching tilbyder healing til mor og barn. Læs med her, hvis du vil vide mere om hvad healing er for en størrelse, og hvordan det måske kan hjælpe jer.

En baby kan – indtil den får et sprog – kun udtrykke sig gennem gråd. Forældre gør alt for at prøve at ”aflæse”, hvad gråden skal fortælle, men det er utroligt svært.

En baby græder, når den er sulten, når den er træt, eller når den har ondt i maven eller andre steder. Hvis en baby græder meget – og i længere tid – kan det ofte være tegn på koliksmerter, som giver sig udslag i uro hos barnet. Ofte kan årsagen være svær at konstatere.

Selve fødslen påvirker en baby på mange måder. Selv en helt ”normal” fødsel kan udsætte baby for nogle tryk, der i værste fald kan give skævhed i ryg, nakke, hoved osv. Disse skævheder afhjælpes ofte via kiropraktik. Andre fødselsoplevelser – som er mere følelsesmæssige – kan også sætte sig i barnet.
Samspillet mellem mor og barn påvirker også barnet. Hvis moderen har haft en meget hård fødsel, kan det tage tid, før hun kommer i balance med sig selv. I sådan en situation kan det knibe med overskuddet.

Hvis moderen har en fødselsdepression, og har en følelse af ikke at slå til, påvirker det også barnet. Den stærke binding mellem mor og barn er utroligt sårbar.

Hvad er resultatet af en healing?
Det har vist sig, at healing af en baby i mange tilfælde kan være med til at opløse blokeringer og ubalancer, der kan ligge til grund for, at baby er meget urolig. Babyen skal så at sige finde ro i sig selv i sit nye liv uden for moderens mave. Den ro kan healingen være med til at give. Udover at give ro, lindrer healingen på barnets smerter. Det er mindst ligeså vigtigt at heale moderen, da dette skaber en indre ro og balance hos hende, som igen påvirker barnet positivt.

Healing er derfor en form for hjælp til selvhjælp (selvhelbredelse). Det er tilførsel af ren kærlighedsenergi og derfor virker healingen kun positivt.

Forløbet af en behandling med healing.
I kontakter mig for en aftale om at mødes – enten hjemme hos jer eller hos mig.
Når vi mødes, taler vi om de oplevelser/udfordringer/problemer, I har med jeres baby. Vi taler fødslen igennem for at vurdere, om den evt. har haft indflydelse på, hvordan mor og baby har det.

Når vi har talt det hele igennem, starter jeg på healingen, som foregår ved, at jeg lægger mine hænder på barnet for at tilføre energi og healingskraft til de områder, der har brug for at blive healet. Med healingen foregår der nu en afbalancering af barnets energier, så barnet vil komme i ro og balance. Derefter healer jeg direkte på de områder, hvor barnet eventuelt har smerter.

Som tidligere nævnt, vil det have en positiv effekt, hvis moderen også bliver healet og får afbalanceret sine energier. Det forudsætter dog, at healingen af moderen foregår på et tidspunkt, hvor barnet bliver passet af andre. Det er vigtigt, at der er totalt ro omkring healingen. Nu skal moderen være i centrum.

Opfølgning på healingen.
En uge efter behandlingen mødes vi for at snakke om, hvordan det er gået. Det er vigtigt at følge op på barnets og moderens reaktioner for at se, om der er sket positive forandringer siden behandlingen, eller om vi vurderer, at der skal flere behandlinger til, før det ønskede resultat er nået.

Der kan komme både kropslige og følelsesmæssige reaktioner både under og efter healingen. Nogle mærker ro og dyb afslapning under healingen og nogle falder i søvn. Derudover kan du opleve en følelse af f.eks. snurren, lethed, tunghed, varme eller kulde i hele kroppen eller dele af den. Det er også almindeligt under healingen at se farver og billeder samt at opleve forskellige følelser. Healingen kan også have virkninger, som mærkes flere dage efter behandlingen. Det er almindeligt, at man bliver mere træt og sover mere end normalt. Det kan også ske, at tanker og følelser umotiveret dukker op til overfladen uden nogen umiddelbar årsag. Nogle oplever at få mere energi. Reaktionerne er et tegn på, at healingen arbejder.

Det er vigtigt at drikke rigeligt med vand efter healingen, så der kan ske en udrensning.

/Birgitte Kjeldsen
Coach og healer
ChoiceCoaching.dk
birgitte@choicecoaching.dk

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.