Heja Hrvatska – familieferie i Kroatien

På togferie til Kroatien med tre børn. Væk hjemmefra i 23 dage. Og så blev den spritnye, og dyre, klapvogn stjålet undervejs… Argh! Jeg ville nok personligt blive noget stram i masken. Men ikke BabyBusiness gæsteblogger Charlotte Balle. Hun fik til gengæld hele kroppen strammet op! Læs med her!

To store drenge + Mikkeline under 1 år og farmand – i togkupeen på vej mod Kroation

23 overnatninger i Kroatien
Familien holdt forældreorlov i fire uger i Kroatien. Med bil, baby, teenagedrenge og et ønske om, at vi bare skulle være sammen og lade ske, hvad der skete. Feriens dramatiske højdepunkt skete efter halvanden uge, hvor Mikkelines fine ny, topmoderne klapvogn blev stjålet. Hvad gør man så?

Hrvatska, Hrvatska! Vi blev helt gode til at udtale navnet med det rigtige tryk på stavelserne. Det betyder Kroatien på kroatisk. 23 overnatninger på hotel Punta Verudela virkede fra starten som en laaaaang ferie og det var lidt spændende, om vi kunne få tiden til at gå, eller om store, små og voksne ville ryge i totterne på hinanden. Ingenting var planlagt.

Eller stort set, for vi havde da lige talt om, at man kunne tage færgen fra Pula til Venedig for at besøge denne storslåede by, når vi alligevel var i omegnen. Men det blev for varmt sidst på ferien, helt sikkert også i Venedig for børn og baby.

Byport i Pula

Og alt for besværligt med pakkeri af tasker, klapvogn, bleer, babymad og andet gear. Drengene er heller ikke til storbyferie, de ville allerhelst bare blive på resortet og snorkle, bade og være med i det hav af sports- og poolaktiviteter, som stedet arrangerede hver dag.

Temperaturen var ca. 23 grader da vi ankom 21. juni, men endte i 36 grader da vi tog hjem 15. juli. De fleste dage var der ca. 27-28 grader og det var fint for alle, også Mikkeline der bare sov med lagen og i bar ble.

Ferieaktiviteter for alle – og en stram mor
Med børn i bagagen fra 0 til 13 år og en kæreste, der ikke er til lange solbad, var det et genialt resort. Punta Verudela er sådan lidt La Santa agtig på kroatisk og vi lavede masser af sportsaktiviteter som tennis, gymnastik, aerobic, beachvolley, vandpolo og basket ball.

Mikkeline nyder god tid med alle familiens medlemmer – og strand og vand!

Især morgengymnastikken var et MUST for mig. Efter mange, alt for mange måneder, hvor jeg ikke rigtig var kommet i gang med at træne noget som helst efter fødslen, besluttede jeg at prøve morgengymnastikken af. Tænk, hvis jeg kunne gennemføre bare 45 minutter hver dag i 23 dage, så måtte man da kunne se resultater på maveskindet og mormor-armene. Første dag var vi kun to, hvorefter den særdeles atlete instruktør, Ivan, kunne erklære sig som vores personlige træner. Det blev han så, og vi blev faktisk helt gode venner efter 23 svedige morgener, der endte med at blive et tilløbsstykke for alle i familien. Faktisk var Ivan topatlet, havde været kroatisk mester tre gange i 800 m løb og læste nu idræt på universitetet i Zagreb på sidste semester. Det var topklasse efterfødselsgymnastik skulle jeg hilse og sige, og det var hele turen værd for mig. Og ja, nu i en lidt strammere udgave.

Klapvognen der forsvandt
Mikkeline var med hele vejen, hun boede nærmest bare i hendes Peg Perego med solskærm og liggesæde. Og hun stortrivedes sammen med sine brødre. De kom tættere og tættere på hinanden på en ny måde alle tre. De kunne grine sammen så tårerne trillede og Victor og Gustav fandt på nye kunster hver dag for at få Mikkeline til at grine, så det hele gyngede. Lige indtil hun trillede ned fra sovesofaen. ÅÅÅHHH klassikeren, hvorfor måtte det bare ske, det som ikke måtte ske. Et lille øjeblik hvor ingen lige havde øjnene på hende. Grin blev afløst af gråd, og vi var i tvivl om hvor alvorligt det var, det er jo ikke til at vide. Til al held havde et sengebord åbenbart afbødet trilleturen ned på det hårde stengulv for ud over chokket – hos os alle – kom der kun et minimalt rødt mærke på skulderen. Pyeh, hvilken lettelse.

Far og Mikkeline med den lækre klapvogn medbragt hjemmefra…

Et uheld kommer aldrig alene for så forsvandt klapvognen. Den forsvandt en nat, hvor vi havde glemt at tage den med ind i lejligheden. Altså først tænkte jeg, hvem f……. er det, der stjæler en babys klapvogn. Man er jo på den, må gå med baby på armen eller slæbe rundt på en tung autostol. Vi var afmægtige resten af dagen og ærgelsen var stor. For den italienske Peg Perego Switch var købt PRÆCIS til formålet, fordi den er så letvægtshandy samtidig med at det er rigtig god kvalietet.

Så vi ærgrede og ærgrede os. Så hvad gør man? Køber en ny klapvogn og kommer videre, der er vist ikke andet at gøre. Vi blev reddet af det tyske supermarked LIDL, der er stor i Kroatien. De havde denne uge et tilbud på en fix rød klapvogn af mærket Babydeal, lidt mere beregnet til løb og trekking end den italienske, der er mere beregnet til byture og italienske fortovscafeer. Så deal, den købte vi – og kom videre. Vi har den stadig, og er meget tilfredse.

Mikkeline i ny klapvogn, der slet ikke er dårlig!

10 tips til forældreorlov/familieferie i Kroatien
1. Vi tog biltoget fra Hamburg til Trieste. En skøn tur gennem Tyskland, Østrig og Italien. Især turen gennem Alperne er et højdepunkt. Turen varer fra kl. 15 eftermiddag til næste dag kl. 11, hvor vi landede i norditalienske Trieste. Det kræver lidt planlægning ift. tasker med bleer, modermælkserstatning og babymad med i toget til Mikkeline. Vi andre spiste i togets spisevogn. Konuktørerne er flinke til at medbringe kogt vand til babygrød og mælk, men du kan også selv medbringe en rejse el-koger. Vi havde egen sovekupe, og man sover fortrinligt i et tog. Togturen med bil t/r kostede 1.000 Euro, vi rejste en søndag. Priserne afhænger af hvilke dage på ugen du rejser, og hvor lang og høj din bil er. Vi kørte i en alm. stationcar med tagboks. Tjek www.autozug.dk for alle destinationer og priser.

2. Fra Trieste til Kroatien er der kun ca. 50 km – gennem Slovenien. Flot natur. Husk at købe vejpas ved grænsen. Tjek mere info på www.slovenien.dk/DK/Slovenien.html

3. Vores ønske var at køre så lidt som muligt på turen derned. Vi kørte i alt 120 km fra Trieste til vores rejsemål Pula på Istrien halvøens sydspids. Men du kan også vælge skønne byer som Rovinj eller Vsar på halvøens vestkyst, som er nærmere. Tjek mere info om området på www.istra.hr/pula

4. Vi boede på Hotel Punta Verudela. Her kan du bo uden krav om afrejse-ankomst lørdag, hvilket gør det både billigere og mere fleksibelt. Der er mange hoteller og lejligheder på Verudela halvøen, de fleste ejet af et rejsebureau. Vi havde ca. 90 kvm. lejlighed med tre værelser, to badeværelser og to altaner i perioden 21. juni til 15. juli. Tjek mulighederne på www.arenaturist.com

5. Pula er en historisk by. Både romerne og østrigerne har været der før os. Især den gamle arena, der minder om Colosseum i miniudgave er imponerende. Her var der dengang gladiatorkampe, nu er der koncerter. Sinead O`Connor og Elton John gav koncert, mens vi var der. Senere på sommeren kom Madonna. Også klassiske koncerter og Big Bands spiller i arenaen.

6. Det blev ikke til mange ture, men dog en heldagstur på havet, hvor vi sejlede fra Pula til Rovinj og Vsar. På vejen sejlede vi forbi nationalparken Brijuni øerne, som var sommerresidens for afdøde præsident Tito. Tito var glad for dyr, så alle besøgende statsoverhoveder og andre celebre gæster forærede ham giraffer, elefanter, zebraer osv. Nu er den ene af øerne en helt lille safaripark.

7. Det er ret billigt at leve i Kroatien, fødevarer var billige, især hvis vi handlede ind i de lokale supermarkeder i Pula frem for supermarkedet i hotelområdet.

8. Jeg blev klippet og fik farvet hår for 250 kr. af frisøren på det firestjernede nabohotel Hotel Histria. Resten af familien fik flot klipning for 50 kr.

9. Mere mor-retreat: Manicure, pedicure, massage på Hotel Histria var tillige godt og ca. halv pris ift. danske priser.

10. Fra Trieste valgte vi at køre sydpå til Kroatien. Men du kan faktisk også vælge at køre ca. 80 km nordpå den italienske riviera eller blive i regionen Friuli Venezia Giuli. Tjek turistbureauets hjemmeside på turismofvg.it/en-US/homen.html

Læs Charlottes tidligere blogindlæg
Til alle mødre – spring hvor gærdet er lavest
Tvivleren - tanker om barnedåb eller ej