Så er vi i gang. DR dokumentarserien Hjælp vi skal føde starter med skrig og skrål. Så er scenen sat, og det set up lever vel op til de flestes forventninger om det at føde et barn.
Men heldigvis viser “Hjælp vi skal føde” at være mere farvestrålende end traditionelle fødselshistorier.
“Fødefabrikken” Hvidovre Hospital
Som seer får vi også et ret godt billede af, hvor stort et sted Hvidovre Hospital er. Selv om der bliver født en god “skoleklasse” hver dag, så er en fødsel jo helt unik for den enkelte, og som patient skal man opleve, at fødslen er personlig – og ikke blot nr. 25 den dag. Det synes jeg Hvidovre Hospital evner meget godt (i hvert fald min oplevelse, da jeg fødte på Hvidovre).
Jeg kan huske, at en af jordemoderne fortalte mig, at der hele tiden var 25% af medarbejderstaben på barsel. Ha, ha. Gys at være arbejdsgiver for en gruppe, hvor 25% af staben konstant var fraværende. Aner intet om, hvorvidt de tal holder og holder i dag. Husker bare det fortalt.
Indgangen du ikke vil misse
Tror alle vordende forældre frygter, at de ikke kan finde fødegangen. Jeg var vildt nervøs for, om vi kunne finde Hvidovre Hospital. Mere nervøs for det end selve fødegangen faktisk… Vi kørte turen en enkelt gang inden fødslen. Bare for at være sikre. Det var rart!
Derfor var det selvfølgelig morsomt, når en hospitalsdirektør fra Hvidovre Hospital løber lidt forvirret rundt for at finde indgangen til fødegangen. Tydeliggør at skilte og forkortelser undervejs ikke giver mening for menig mand. Og så heller ikke for hospitalsdirektøren… Men han er undskyldt. Hospitalet er en stor “fabrik” og ingen kan vel finde rundt på samtlige afdelinger, som deres egen lomme?
Fødslen som familiebegivenhed
Katrine og hendes kæreste Stefan er begge 25 år og virker som supersøde, og forelskede, unge mennesker. Graviditeten er ikke planlagt, men de er glade og glæder sig. Jeg sad da med et kæmpe smil. Så nemt at glædes med dem!
Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR
Sjovt at se hvor forskellige vi er. Personligt ville jeg ikke have én eneste med udover barnets far til fødslen. Til gengæld ville jeg elske at fremvise baby for HELE VERDEN efter fødslen. Fordi jeg var SÅ stolt af, i mine øjne, verdens mest vidunderlige barn!
Kan huske, at en jordemoder sagde til mig, at man i princippet må have alle dem med til fødslen, som man ønsker, men at man også skal huske på, at man uundværligt vil forholde sig til alle de mennesker, der er på fødestuen… Og at hvis fødslen går lidt træg, så bliver kommende mormor sendt i kantinen, så føder datteren typisk! Når mor ikke er der til at have medlidenhed…
Giv mig et og andet!
Sjove flashback var det virkelig at se og høre Katrine, når hun siger “Giv mig et og andet!” (smertestillende) og når hun hele tiden vil på toilettet – og også lykkes med at stikke af fra fødesengen for at gå på toilettet. Jeg havde det på samme måde! Alberte var lige ved at blive født på et toilet på Hvidovre, men jordemoderen jagtede mig tilbage til fødestuen og næste gang, jeg ville på toilettet måtte jeg IKKE låse døren… OK godt så! Man skal høre efter, hvad jordemoderen siger.
Det gør Katrine også, og jordemoderen virker rigtig god og meget coachende.
Kristine og de glade mænd
Vi møder også Kristine på 37 år, der skal have sit første barn. Hun er ikke sammen med faren til barnet, men er omgivet af andre gode mænd. Nemlig hendes bror Mikkel og hans kæreste Jens, som begge er hendes støtter op til fødslen og ved selv fødslen (tror jeg – vi nåede ikke helt i mål her i første afsnit, men festligt så det ud på fødestuen!).
Kristine håber, at barnets far vil tage del i barnets opvækst, og jeg blev godt nok meget rørt, da hun sagde:
“Håber det bliver en lykke og at det ikke går hen og bliver besværligt” (for kommende far).
Py ha; han skulle bare vide, hvilken lykke han har inden for en armslængde!!
Kristine gør meget for at gøre sig selv, Mikkel og Jens klar til fødslen. Hendes vendine agerer (er?) fødselscoach, og det er ret underholdende at se Mikkels og Jens’ ansigtsudtryk, da hun fortæller om kropslige væsker og andre spændende ting, der kommer ud ved en fødsel. Det var morsomt at se! Men jeg skal også være den første til at sige, at jeg også selv er ret blufærdig på den front. Fødsler og kropslige væsker er heller ikke emner, som jeg synes er naturlige (selv om de er!) at snakke om ved forskellige lejligheder.
Fedt da Christines fødselscoach, hjemme inden fødslen, sagde: “Du kan ikke gøre noget forkert”.
Så sandt og så vigtigt at huske.
Din anmeldelse
Hvad er din oplevelse af aftenens afsnit? Fik du skønne flash back – eller tænker nu nu med gru på forestående fødsel? Eller blev du helt beroliget? Tænker du godt min fødsel ikke var sådan! Eller gid min fødsel var sådan?
Tænker også der er stor forskel på, om man ser udsendelse med “been there done that” briller eller om man står over for sin første fødsel. Eller??
Hvem skal du have med til din fødsel og hvorfor?
Skriv løs i kommentarfeltet neden for!
Relaterede artikler
-
“Hjælp vi skal føde” på DR – din og min anmeldelse af afsnit 2
Tirsdag er TV-aften for mig. I hvert fald de seks tirsdage, hvor DR Dokumentar sender “Hjælp vi skal føde”. Første … Læs resten
-
“Hjælp vi skal føde” på DR – din og min oplevelse af afsnit 3
Så er det TV-tirsdag og 3. afsnit af dokumentarserien “Hjælp vi skal føde” ruller over skærmen. Det er god TV! … Læs resten
-
“Hjælp vi skal føde” på DR – din og min oplevelse af afsnit 4
Jeg fik set 4. afsnit af Hjælp vi skal føde, men det var med visse afbrydelser, og derfor var det … Læs resten
-
“Hjælp vi skal føde” på DR – din og min oplevelse af afsnit 5
I aftenens næstsidste afsnit af “Hjælp vi skal føde” mødte vi for første gang Camilla og Henrik. Begge 21 år, … Læs resten
-
Anmeldelse af baby DVD
En trofast læser har sendt mig sin personlige vurdering af dvd’en “Barn på vej”, som jeg tidligere har omtalt her … Læs resten
-
Så du Mission Baby afsnit 4?
Fokus i 4. afsnit af Mission Baby på DR1 var vægt, kost og motionsvaner. For at sige det sort på … Læs resten
-
Boganmeldelse: Lykken findes – 10 kvinder fortæller ærligt om at føde
Her på BabyBusiness.dk har vi været så heldige at få bibliotekar Julie Arndrup til at anmelde “Lykken findes – 10 … Læs resten
Ja, titlen er faktisk lidt misvisende, synes jeg også. “Hjælp…” er lidt skidt, men “sælger nok billetter” hos gravide, der står over for deres første fødsel!
Jeg gad faktisk ikke se udsendelsen, da jeg er lidt træt af “hjælp, vi skal…” udsendelser og lign
Men efter den forudgående snak på babybusiness Facebook, blev jeg alligevel nysgerrig. Og godt, for det var da en super udsendelse. Jeg synes den var herligt afslappet og med glimt i øjet, hvor mange andre ofte fokuserer på alt det der går galt, fik man en klar fornemmelse af parrene, deres bekymringer og forventninger. Og så var de skønne mennesker 
Så jeg skal da helt klart se med igen næste uge…
Og så synes jeg i øvrigt det var afsindigt morsomt da direktøren fes rundt og forsøgte at finde fødegangen. Især måske for os der arbejder med internettet er da det et klasse eksempel på ikke “brugervenligt design”
Jeg syntes også det var en skøn og respektfuld udsendelse – kunne i den grad genkende mig selv i Katrine. Tror måske jeg var en del mere højlydt og husker mig selv som rimeligt ynkelig når jeg kunne mærke en ny ve var på vej. Kan også huske at jeg syntes jordmoderen nogengange var SÅ irriterende (hun havde jo ret i det hun sagde) og jeg var bare Rasmus Modsat og helt uimodtagelig overfor gode råd. Grinede derfor højlydt da Katrine går på toilettet og endnu højere da manden ikke tør holde hende tilbage.
Kan tydeligt huske at jeg til den anden fødsel da hovedet kom ud tænkte “nej – det duer da ikke, der er da noget galt, DET gør for ondt – det må ind igen” – så jeg tager hænderne ned for at proppe hovedet op igen. SÅ blev jeg lige tvunget tilbage i sengen af jordmoder og sygeplejeske der låste min arme fast. Jordmoderen kiggede på mig med ordene “Rikke – det der sker nu er at du er ved at føde”. NO SHIT, could have fooled me!!!! Så få den ud!!! var min respons…
Blid som et lam var jeg 5 min senere da baby lå på maven og jeg måtte undskylde alle min harme og urimelige beskyldninger til alle i lokalet.
Min mand sagde det meget godt vidste hvordan det er for også fra mandens perspektiv – for jeg kan faktisk kun huske brudstykker.
Katrines fødsel ligner i mine øjne en rigtig drømmefødsel! Det må være helt fantastisk at få sin lille baby op på maven efter selv at have født.
Vi blev selv snydt for den oplevelse, da fødslen af min kærestes og min søn endte i akut kejsersnit i fuld narkose, og der gik flere timer inden jeg så min dejlige lille baby. Så et af mine største ønsker er selv at kunne føde en lillebror eller søster til ham engang :O)
Vi var kun os og jordemoderen indtil beslutningen om kejsersnit, og det skal vi også være næste gang – jeg var alligevel helt inde i mig selv, så det ville bare være overflødigt at have andre med. Desuden skulle det være “vores” oplevelse :O)
Jeg havde godt nok smidt Svoger-Jens ud. Men jeg tror, at han er én af dem som griner når han bliver anspændt. Ikke at den forpinte Kristine kan bruge det til noget. jeg kan faktisk ikke forstå, at jordmoderen ikke bad ham dæmpe sig..
Jeg synes, at det var helt fantastisk at se en fødsel ude fra. Den er rigtig godt fimet og klippet, uden at det bliver “klamt” og den gør at jeg faktisk har fået et indblik i min mands verden, som parentes bemærket var den eneste som var med, ved fødslen af begge vores drenge, og hvordan han oplevede det. Nu kan jeg bedre forstå, at han syntes, at det var svært. Det er jo tydeligt, at der foregår en masse ting inde i Kathrine som hun ikke helt kan få formidlet ud – Præcis sådan som jeg også havde det:)
Jeg spurtede ind til manden og sagde… Gud ja, det er i dag – start forfra! og han kunne godt se på mig, at lige denne gang skulle han IKKE debattere med mig om det var noget vi skulle se.
Heldigvis kom der straks et “nååhr” fra ham da den første nyfødte strøg over skærmen i introen… så huskede jeg hvilken blød mand jeg har
Jeg synes det var godt. Jeg har selv født mit første barn på Hvidovre (og det andet derhjemme), så det var jo noget helt særligt at gense gangene – kigge efter om min jordemoder mon var med osv. Jeg synes nu ikke fødegangen var svær at finde, men skidt pyt nu med det.
Jeg synes programmet var godt, og det var sjovt at høre Katrines forventninger til sig selv og fødslen, og så straks få lov at se hvad det endte med! Jeg synes hun var sjov – og lidt irriterende. Men da babyen så kom ud måtte jeg fælde en lille tåre. Jeg elsker bare fødsler – det er sådan et mirakel hver gang.
Jeg glæder mig til at se det næste afsnit.
Ha, ha. Mormor i gadedrengeløb! Dejlig “hukommelse”.
Ja, jeg tænkte også lige, at det var en kende for muntert med de glade gutter hos Kristine. Vel fordi de er totalt uden ansvar for noget som helst? Dermed lettere at tage let på tingene? Eller også en reaktion på magtesløshed/nervøsitet. “Lad os grine det hele væk”. Vi får se. I næste uge på TV.
Lige så vel som jeg foretrækker færrest muligt omkring mig mens fødslen står på – vil jeg også foretrække “all joking” gemt til efterfølgende… Efter vil jeg kunne tage alt ind!
Jeg måtte kæmpe lidt for ikke at fælde en tåre da den lille pige blev født. Det er så smukt, og husker tydeligt alle de følelser der vælter over en når man ser sit lille barn for første gang. Jeg blev derimod rigtig irriteret over al den latter der foregik omkring Christine mens hun lå og havde veer. Tænker at man godt lige kan fornemme situationen, og anerkende at man ikke er til et stand up show. Havde det været mig var jeg blevet rigtig sur og havde smidt ham/dem ud. Min mor var med til min første fødsel (ud over min mand), og i min verden kom hun ind på fødestuen i gadedrengeløb, knaldende døren op og begyndte at snakke løs. I virkeligheden listede hun og og hviskede til jordemoderen
Så latter og fis havde helt sikkert tændt mig af. Pt er jeg gravid med tvillinger, og denne gang skal kun min mand med til fødslen. Vi ved endnu ikke hvordan den kommer til at forløbe, altså om jeg kan føde dem vaginalt eller om det ender med kejsersnit. Uanset hvad, så kommer der til at være rigeligt med mennesker på stuen, og jeg har ikke brug for at der er endnu en. Det bliver ikke den samme perfekte fødsel som jeg havde første gang, men så har jeg i det mindste prøvet det en gang 
Og så elskede jeg også kommentaren om at hun ikke man gøre noget forkert. En meget vigtig besked til en førstegangsfødende! Kanon prgram, efter vi selv fik barn elsker jeg at se alt om gravide og fødsler. Så kan man lige få lov til at svømme lidt hen i drømmeland til dengang man selv var nybagt mor 