Husk nu solcremen!

Det er endelig blevet sommer, og solen skinner det meste af dagen til stor fornøjelse for de fleste. I denne varme er det ekstra vigtigt at beskytte de sarte små for solens brændende stråler – og det kan man nemt gøre ved at huske på de fire gode solråd fra Kræftens Bekæmpelse.

Siesta
Hold altid de små helt væk fra solen, når den er allermest skarp, dvs. fra kl. 12-15, og når det i øvrigt er UV-index 3 eller mere. Små børn har meget sart hud, og de har derfor i det hele taget bedst af at blive i skyggen. Det er ofte de voksne, der nyder at slikke sol – og ikke de små.

Solhat
Når de små selv begynder at kunne bevæge sig rundt, er det vigtigt altid at give dem tøj på, der dækker til og med albuer og knæ og at give dem solhat på, der dækker nakken. En kastet er derfor ikke tilstrækkeligt. UV-tøj er i øvrigt et super mærke, der er behageligt i varmen og beskytter, selvom det er blevet vådt. Det tørrer desuden rigtig hurtigt igen. Almindeligt tyndt tøj beskytter ikke nok.

Solcreme
Det kan være svært at gennemskue, hvilken solcreme og faktor man bør vælge. Børn med rødt eller lyst hår er ofte mere modtagelige for solens stråler og bør bruge en højere faktor. Det er vigtigt at huske, at uanset hvilken faktor man vælger, skal der smøres lige så mange gange som med en lavere solfaktor. Børn bør smøres ca. 10 min. inden, de skal ud i solen og ved hver 3.-4. time i løbet af dagen. Hvis de har leget meget i sand eller er blevet tørret med et håndklæde, bør de altid smøres igen. Kræftens Bekæmpelse anbefaler desuden, at man altid bruger vandfast solcreme, og at man bruger ca. 20 ml. til børn – det svarer til, hvad der kan være i barnets hånd.

God fornøjelse i solen!

1 kommentar

  1. Mette |

    Hej,
    Vil bare lige dele med alle læsere, at min baby Benjamin i søndags var i skyggen i haven hele dagen, og alligevel endte med at blive solskoldet. Der er også UV-stråler i skyggen og det kan derfor ende med en let forbrænding.
    Jeg har nu været ude og købe faktor 50 til at beskytte hans sarte hud, så det ikke sker igen.
    Han er 4 måneder og det var en rigtig ubehagelig oplevelse!
    Pas på jeres babyer, også selvom de slet ikke er i solen.
    Med venlig hilsen Mette.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.