Gode råd: Sådan gør du, når skaden er sket
Ikke meget er skrevet om, hvordan hedeslag særligt kommer til udtryk hos babyer. Helt generelt er hedeslag en alvorlig tilstand, hvor kroppen i løbet af kort tid bliver overophedet, og det kræver hurtig lægehjælp. Ældre og småbørn er særligt udsatte i varmen, og de små skal derfor beskyttes for solens varme stråler.
Hvis dit barn har været meget i solen, og du er i tvivl om, hvorvidt barnet har fået for meget sol, skal du være opmærksom på følgende. Hvad er faresignalerne?
# Huden er varm at føle på. Også når man forsøger at køle den med vand.
# Rødme.
# Ømhed.
# Huden begynder at svide.
Væske er vigtigt.
Det handler dog i de fleste tilfælde om en lettere afmatning og dehydrering end egentligt hedeslag. Barnet mister ofte lysten til at spise, bliver svær at tilfredsstille, ændrer måske lidt kulør og ved de helt små børn kan det ændre farven af afføring tilbage til den oprindelige grøn/gule farve.
Vigtigt er det at give barnet mulighed for at køle og komme af med den overskuden varme. Dette kan gøres ved at klæde barnet af og evt. et lunkent bad. Ammer du og vil barnet ikke tage imod, så forsøg at give hende/ham et par teskele vand – munden er jo garanteret tør. Fortsæt med at tilbyde flasken eller brystet og hold så i øvrigt øje med om humøret (og temperaturen) skifter.
Ifølge Netdoktor.dk skal man gøre følgende ved alvorlige hedeslag eller solstik:
- “Bring barnet i skygge og helst ind i kølige omgivelser (bedst er air-conditionerede rum med max. 15 grader C til 18 grader C).”
- “Barnet bør klædes af og ligge nøgen – højst med et tyndt lagen over sig.”
- “Stigerbarnets temperatur til 39,5 grader C, – og huden fortsat er brændende hed og knastør (eller der blot er en ubetydelig sveddannelse) – bør der overbruses med køligt vand (15 grader C til 18 grader C). Man kan også lægge barnet i et badekar med køligt vand, mens huden masseres for at øge blodcirkulationen. Endnu en mulighed er at lægge gennemvædede lagener eller håndklæder, der skiftes hyppigt, over barnet, helst kombineret med en elektrisk vifte eller lignende, som kan afkøle yderligere.”
- “Der bør ikke anvendes koldere vand end 15 grader C – idet varmeafgiften, da vil hindres, fordi blodkarrene i huden trækker sig sammen.”
- “Hvis det er muligt, bør barnet bringes til læge eller endnu bedre hospital, så hurtigt som muligt. Da en person med hedeslag ofte vil få behov for iltbehandling, drop (væske i en åre) og eventuelt medicin.”
Generelt handler det meget om at holde øje med sin baby og mærke efter. Babyers hud er tyndere end voksnes, og de er derfor mere sarte. Med en god portion fornuft bør man ikke være bekymret for baby i sommervarmen – det handler bare om at være opmærksom.



Sidste år måtte jeg kalde vagtlægen ud da min søn kun 10 dage gammel havde det svært med varmen. Han ville ikke spise ved brystet, virkede lidt grå i kuløren og var generelt utilfreds. Vagtlægen kom hurtigt, beroligede os med at det sikkert bare var en reaktion på varmen og gav os de samme råd som I har skrevet her. Vær sikker på at han kan komme af med varmen f.eks. ved et bad og forsøg med lidt vand. Herudover lagde jeg ham ved brystet og selv om han ikke ville tage ved, så kom det ganske langsomt.. Han fik lov til at lægge på ammepuden hele aftenen, og da vagtlægen returnerede 3-4 timer senere, havde han fået det meget bedre. Han havde spist lidt, dog ikke meget, men bare det at han havde fået lidt i maven gjorde at farven var bedre, han virkede mere rolig og var holdt op med at klynke.
Vores naboer har i år kæmpet med samme situation og jeg har roligt givet de gode råd videre.
Det er selvfølgelig vigtigst at forebygge. Men i disse dage – med 31 grader og høj sol – så kan skaden ske. Og hvad gør man så? For som I gør opmærksom på, så er det ikke et emne der bliver skrevet meget om. Jeg ville selv være i tvivl.
Hej Morten,
Det er godt at høre at du kan bruge de gode råd om solstik. Indlægget med gode råd forebyggelse ligger HER.
Kristine
Det er jo selvfølgelig fint nok at sætte fokus på emnet, men det er jo bare sådan, at det nu engang er bedre at forebygge end at helbrede. Så “sund fornuft” inden skaden sker – er bestemt også værd at nævne. Solstik kan sandsynligvis helt undgåes, hvis man følger de fire solråd (specielt det med at “holde siesta”, når solen er skarpest. Bare fordi, der står “fra 12 til 15, så står det jo folk frit for at udvide den periode med en halv til en hel time i hver ende.
Det er naturligvis svært at få børn til at holde siesta, men man kan jo prøve at narre dem ind i skyggen (evt. med en is ;o) )
Og så hælde godt med almindeligt postevand på dem (og en selv for den sags skyld)