I forrige klumme af Charlotte Balle, gjorde hun og datteren Mikkeline klar til vuggestuestart. Nu er Mikkeline startet og Charlotte har i uge 1 ikke haft lige let ved at se det vidunderlige i vuggestuelivet. De kommunale besparelser inden for børneområdet, i forhold til da Charlottes to ældre børn havde deres gang i vuggestue/børnehave, er tydelige for Charlotte… Læs med her!
For få hænder
Så fik jeg endelig sat mig ved tasterne for at skrive om Mikkelines vuggestuestart. Der er nu gået seks hverdage med nyt vuggestueliv. Jeg er spændt på, hvad der kommer til at stå her i bloggen, for jeg er godt nok noget ambivalent med det hele. Mikkeline er bare SÅ lille – 10 mdr., og alle de andre børn i vuggestuen synes SÅ store. De kan spise selv, gå, tælle, tale og alt muligt. Mikkeline kan bare sidde, kravle og kigge.
Velkommen i vuggestuen Mikkeline!
I vuggestuen er hun helt stille, hjemme kravler og pludrer hun, smiler og er glad. Vi har besøgt vuggestuen ca. 2-3 timer i seks hverdage, to gange har hun været alene en halv time, den ene gang faldt hun i søvn på skødet af hendes ”indkøringspædagog”. I det hele taget virker personalet meget søde, venlige og imødekommende over for Mikkeline og mig, så det er ikke på den front jeg er ambivalent. De har vist bare hænderne fulde af 14 børn samt andre opgaver som oprydning, indkøb, madlavning og feberredninger når kolleger er syge, er på kursus eller har ferie.
Mikkeline i vuggestuen
Jeg har sikkert allerede gjort mig bemærket som besværlig mor, for jeg må indrømme, at jeg samtidig med de gode intentioner om en god vuggestuestart har alle mine bullshit-detektorer ude. Og jeg kan stille spørgsmål, kritiske irriterende spørgsmål. Sikkert en erhvervsskade som journalist, men også fordi jeg er MOR og vil Mikkeline det bedste. Og at jeg som ny forældre i institutionen endnu ikke er vugget i søvn af remsen, ”at sådan plejer vi” og ”vi har jo ikke ressourcer”. Mig kan man altså ikke alene spise af med ”stem på nogle andre til kommunalvalget”, og derfor bliver jeg ved med at sætte spørgsmålstegn og forventer i udgangspunktet et mere selvansvarligt svar end, at det er de andres skyld. Samfundets, politikernes, forældrenes, børnenes, budgetternes!
Spørgsmål søger svar
Jeg har ikke svarene, men jeg har spørgsmålene…
Spm: Er vuggestuen ressourcemæssigt gearet til at have en eller flere babyer ift. stimulering, kontakt/nærvær og omsorg?
Det er først efter fem dage, at jeg ser det. Mikkeline er temmelig ensom som yngste ud af 14 i vuggestuen. Ca. 10 børn er fra 2006 og 2007, dvs. mellem to og tre år. Den næstyngste flok bestående af to drenge er ca. 1 ½ år. Så er der lige startet en dreng på 15 måneder og Mikkeline på 10 måneder. Hun er den eneste, der hverken kan gå, tale eller spise som de andre. Hun har to halve tænder i undermunden, så det varer lidt tid endnu inden hun kan gnaske gulerødder og knækbrød eller selv spise frokost som de andre børn med egen gaffel.
Med andre ord, det er på de store børns præmisser, at vuggestuen fungerer, både ift. aktiviteter, opmærksomhed, kost. Mikkeline må hænge på eller ”oppe sig”, som en sagde. Det er også de store børn, som personalet hjælper med regntøjet og som får opmærksomhed, når de spurter rundt på stuen, på gangen eller vil gå fra bordet, mens der spises. De store børn leger med hinanden, de er på samme udviklingstrin. Men hvad med Mikkeline, hvem kan hun kravle rundt med eller kravle rundt oven på?
Da mine egne drenge gik i vuggestue for 10 år siden var der flere små på hver stue. Vi mødre startede tidligere på job, og hurra for at barselsorloven nu er forlænget. Men omvendt husker jeg, at pædagogerne dengang havde ro til hver dag at sidde på gulvet med de allermindste eller i sofaen og læse højt, mens de små kravlede rundt på dem. Det var kontakt og nærvær med voksne og børn på en anden måde end det jeg registrerer nu.
Spm: Har institutionen en vikarpolitik?
Efter fire dage, hvor der var flere underbemandede situationer på stuen måtte jeg altså spørge lederen, om der var en vikarpolitik på stedet. Når husets køkkenassisten eller madmor er syg, på kursus eller holder ferie, er det pædagogerne fra vuggestuen eller børnehaven, der ”vikarierer”, køber ind og laver mad til børnene. Jamen så går ressourcen jo fra børnene, og når der SAMTIDIG er en anden pædagog syg eller på kursus på samme stue, hvad er så den nedre grænse for bemanding til 14 børn i vuggestuen eller 22 børn i børnehaven.
Jeg oplevede en af dagene, at der hele formiddagen kun var to pædagoger til Mikkelines stue. Det var travlt for pædagogerne, der samtidig skulle anrette formiddagsmad med frugt, grønt og brød. Og opvaskemaskinen virkede heller ikke og har ikke gjort det nogen tid. Men hov der var jo heller ikke købt ind til maden den dag for madmor var syg, så med en hurtig feberredning blev der serveret knækbrød og rosiner den dag.
Næste dag skal det siges, at problemet med det sparsomme formiddagsmåltid var løst, så var det nemlig lederen der stod i køkkenet og der var brød, frugt, grønt og dejlig banan til Mikkeline. Jeg håber ikke alene, det var fordi jeg højlydt havde undret mig over den manglende vikarpolitik, for hvad sker der, hvis man ikke siger noget.
Der er jo masser af arbejdskraft at få, så hvorfor tilkalder man ikke en arbejdsløs køkkenassistent nogle timer, når madmor er syg i stedet for at tage en pædagog ud af driften. Budgetter var svaret… Bevares børnene overlever, men trives de og får den kontakt, nærvær og tryghed, de har brug for. Netop i sådanne situationer kan jeg tvivle på, om vuggestuen virkelig har ressourcer til at have Mikkeline, der ikke kan selv. Måske er det hende, der får det meste opmærksomhed, men hvad så med de andre.
Som sagt, jeg har ikke svarene, men jeg har spørgsmålene. Det er da et sted at starte for en dialog.
Mikkeline er træt efter en dag i vuggestuen!
Tip til opmærksomhedspunkter når du skal vælge vuggestue
Hvordan taler personalet til børnene?
Er personalet kontaktfulde med børnene, hvordan giver de trøst til de, der er kede af det? Griner de sammen med børnene? Er der ro til at sidde og læse en historie?
Hvordan tilrettelægger personalet og ledelsen dagen med børnene, når der er fravær, sygdom, ferie, kurser?
Er der faste vikarer og er der en vikarpolitik?
Er kosten tilrettelagt sådan, at de små får den anretning af kosten, der passer til deres alderstrin?
Hvordan tager personalet imod nye børn og forældre første dag, og hvordan sætter de ressourcer af til indkøring af nye babyer?
Din erfaring
Hvad overraskede dig ved vuggestuestart? Er du blevet mødt med forståelse eller forudring af personalet? Hvor lang tid tog det, før dit barn virkede glade for vuggestuen/dagplejen?
Relaterede artikler
-
Sådan vælger du vuggestue
Hvad skal du egentlig gå efter når du vælger vuggestue? Valget skal tages inden dit barn er 4 mdr. (i … Læs resten
-
Klar til vuggestue-start
Hvordan forbereder man egentlig sit barn til at starte i vuggestuen? De fleste forældre har en underlig fornemmelse i maven … Læs resten
-
Vuggestue eller dagpleje?
Der er stor forskel mellem at have sit barn i en vuggestue eller i dagpleje, og der findes rigtig mange … Læs resten
-
Vuggestue gør slank
Nu skal Andrea starte i vuggestue pr. 1. september, og jeg er da spændt på, om det efter en tid … Læs resten
-
Rygsæk til vuggestue og børnehave
Hvis mor nu ønsker sig en pusletaske eller en computertaske til jul, så kan mindstepigen eller – drengen vel nok … Læs resten
-
Vuggestue-valg, astmatisk bronkitis og andre bekymringer
Kort om gæsteblogger Susan Jeg hedder Susan og jeg har en dejlig søn Villads på næsten 11 mdr. Jeg er … Læs resten
-
Vind et tøjstempel og vær klar til start i vuggestue
Konkurrencen er overstået – se HER for de nyeste konkurrencer. Jeg har netop omtalt Tøjstempel ® fra Babadut.dk på søsterbloggen JuniorBusiness.dk, … Læs resten
Hej Vi er to studerende der læser til pædagog. I øjeblikket arbejder vi på et projekt om nedskæringer og fyringer i daginstituationer Igennem vores projekt har vi obseveret at vores politiker bare skærer i børneområdet. Vi har igennem vores projekt oplevet at I som forældre ikke gør oprør i jeres instituationer. Vi har også oplevet at pædagogerne ude i instituationer løber som bare fanden for at få det hele til at hænge sammen. Det er samtidig svært at kører nye børn ind da de ikke har de nødvendige ressourcer til det. Det er ikke ondt ment, at dit barn ikke helt bliver taget med. Det håber vi ikke det er. Du skal huske at dit barn også får nogle sociale færdigheder med de andre børn. Der er sket meget på vores instituationsområde her de sidste år. Vi beundre virkelig de pædagog der stadig knokler derude for at få tingene til at hænge sammen. Så kære mor til Mikkeline . Hun skal nok klare det og tænk hvor du sætter dit kryds næste gang. I forældre forstår ikke altid alle de krav der stilles til pædagogerne udover at passe børnene. Vi fik stillet det spørgsmål: hvorfor vi ville være pædagoger samt om vi havde overskud til at hører på alt det brok fra forældrene.
Sådan Laura! Tak for lige at få debatten hen, hvor den hører hjemme. Vi må ikke gå i pyldre-mor-selvsving!
Øv øv for jer, der har haft dårlige oplevelser, men jeg har en helt anden optik på projekt “Mit barn er startet i vuggestue og jeg har det forfærdeligt…”
Min første søn blev afleveret da han var 7 mdr og var suverænt den yngste i laaang tid. Hvor børn for ikke så mange år siden blev aflevet da de var 6 mdr, er de jo i dag ofte et år, når de kommer afsted. Til gengæld synes han det var super spændende at kigge på og lære af de andre børn, og selvfølgelig er det da fint hvis han kunne kravle rundt på en pædagog eller to, men jeg bestemte mig for, at det simpelthen ikke skulle ødelægge min dag. I stedet fokuserede jeg på, hvor meget han lærte, og at han bare var den sejeste lille fyr, der kunne klare sig – på sin helt egen måde – i det dersens vuggestue-game:oD
En bonus ved at aflevere tidligt er også at barnet vænner sig til at være tryg ved andre før hele bevidstheden om at “min mor kan gå fra mig” kommer i spil.
I dag er Mikkel tre år og vi synes han er den sejeste og mest trygge lille fyr, der kaster sig ud i livet i sikker bevidsthed om at hans mor og far altid er der, når han har brug for os.
Det er nemt for institutionerne at tale besparelser og budgetter, men det er også nemt for forældre at tro det værste, for INGEN kan jo tage sig så godt af vores børn, som vi kan. Men jeg er helt sikker på, at der er tonsvis af pædagoger, køkkenpersonale, medhjælpere og vikarer, der hver dag gør deres allerypperste:oD
Jeg tror, at mange mødre kan nikke genkendende til, at den indre løvemor virkelig træder frem, når man efter endt barsel overlader sit barn til at blive passet af andre.
Jeg var superbeskyttende, og fik primært øje på alle de svage sider ved vuggestuen. Heldigvis blev de positive sider mere og mere tydelige som månederne gik.
Alberte var i min optik “verdens mindste og sødeste” lille pige i selskab med hårdtskubbende STORE og VOLDSOMME drenge. Hun kom hjem med buler i panden efter at være blevet løbet over ende af de hurtige børn, som længe havde været sikre på deres ben! Av, det gjorde ondt i forældrenes hjerter.
Det er aldrig sjovt at være den mindste. I hvert fald ikke for forældrene til “mindstebarnet”, men i vuggestuen går det hurtigt. Allerede næste måned starter en ny mindstedreng eller mindstepige og ens eget barn er ikke længere “Benjamin” i flokken. Og det er, indrømmet, faktisk ret rart!
Men, som Camilla også skriver, så finder man også hurtigt ud af, hvor stor og positiv indflydelse de “store grumme børn” netop har for ens eget barns udvikling!
Jeg kan godt lide Jeannes billede af pædagoger, som slår knude på sig selv i kulissen.
Jeg har siddet i forældrebestyrelsen i vores institution, og jeg ved, at børneområdet bliver hårdt presset, i henhold til økonomi, fra kommunens side. Men det er heldigvis også min erfaring, at en god leder og et fantastisk forhold mellem kollegaer gør, at alle får tingene til at køre. Trods nedskæringer og ikke optimale rammer.
Som på alle arbejdspladser har forholdet leder/medarbejdere og medarbejder/medarbejder en enorm betydning for (en arbejdsplads’) institutionens kultur. Eksemplificeret her som pædagogernes mentale overskud, vilje til at få det hele til at fungere og lyst til at foretage sig ting med børnene – og overskud til børnenes forældre!
Og netop hvordan personalet har det med hinanden er ret svært at gennemskue, når man lige kigger forbi til fremvisning af vuggestue. Og det er slet ikke til at læse ud af de læreplaner, som alle institutioner har.
Jeg synes, at jeg har fået en ret god indikation ved at spørge ind til sygefraværet og lytte til, hvordan medarbejderne taler til hinanden og hvordan de taler til børnene. Om lederen viser sig rundt omkring på stuerne eller udelukkende er på sit kontor etc.
Det allerbedste for at “blive klog på sin institution” er ved at melde sig til forældrebestyrelsen.
Men det kan man jo selvfølgelig ikke vente på, hvis man efter den første måned er i tvivl om, hvorvidt det er den rette institution eller ej…
Vi blev efter 3 måneder inviteret til en “afstemning af forventninger” samtale i vuggestuen. Det er kutyme for alle nye børn/forældre. Hvis ikke den forløber tilfredsstillende – eller hvis ikke der rykkes på de emner, som man har talt om, ja så ville jeg besøge et par andre vuggestuer, for at lure stemningen/kulturen der.
Hej alle mødre.
Tak for alle kommentarerne, medfølende og opmuntrende
Vi har holdt efterårsferie – også fra vuggeren, men fredag tager vi på visit igen og fortsætter indkøringen næste uge . . . laaangsomt.
Jeg er evig taknemmelig for, at jeg først skal starte på job 1. december, og at vi fik tilbudt plads en måned før oprindelig planlagt, så der er god tid til at gøre Mikkeline tryg og til at have dialogen med vuggestuen.
I går fik jeg den glade nyhed, at 1. januar starter en pige på Mikkelines alder fra samme mødregruppe og en dreng på 9 måneder. Så er der da tre små.
Mere herfra næste uge.
De bedste hilsener
Charlotte
Puha, jeg får også klamme hænder og overvejer om det alligevel er godt at vi tidligst kan få plads i vuggestuen når han er 1½ år, hvorfor han skal starte i dagpleje 1. december, 11 mdr gammel. Jeg har det godt nok ikke godt med at overlade mit barns udvikling til andre, selvom jeg godt ved at han har godt af at være sammen med andre børn, og at pædagoger de fl este steder gør et formidabelt arbejde.
Pyha, føler med dig. Det er meget hårdt, når navlestrengen for alvor skal kappes. Men du må jo bare overleve mentalt ved tanken om, at det oftest er værre for moderen end for barnet.
Jeg har en datter der bliver 1år 2 nov. som startede 1 september i en vuggestue i en integreret institution. Med vilje en større institution som har flere ressourcer at trække på og med mange børn, da Klara virker meget udadvendt i sin personlighed, mente vi hun kunne klare det.
Jeg overlod indkøringen til Klaras far der havde den sidste del af barselen og det har helt klart sine fordele og ulemper.
Jeg har ikke fået alle de små informationer som min kæreste ikke har ment var vigtige eller var en selvfølge for ham men ikke mig.
I starten viste jeg heller ikke hvem det var min datter blev passet af, men jeg har brugt extra tid ved aflevering og hentning til at tale med pædagogerne.
Der er mange ældre børn men de har haft en positiv virkning på min lille pige. Der er sket så mange ting med Klara, hun er begyndt at spise med fingerne, at stavre rundt selv(næsten gå selvstændigt), hun klapper glad hver gang en sang er slut, jeg kunne blive ved.
Men det vigtigste for mig er at hun er glad og trives, hvilket jeg tolker det som, når hun gerne vil lege videre efter jeg har givet hende et hej-kram når jeg kommer for at hente hende.
Jeg har kunne iagttage den baby jeg havde inden 1 sep. blive større og større i flere hensende og må konstatere at hun ikke er en baby længere.
Nej, det lyder bestemt ikke rart!
Men jeg kan så (forhåbentlig) trøste kommende vuggestue-mødre med, at sådan er det ikke alle steder.
Vores datter er i en super vuggestue. Jeg ved ikke om pædagogerne slår knude på sig selv i kulisserne for at få det hele til at køre, men udadtil virker de totalt overskudsagtige.
Jeg oplever at de leger, synger, “rytmikker”, motorikudvikler i aldersinddelte grupper, trøster, læser, snakker, tager på skov-ture, cirkus-ture, teater-ture, bondegårds-ture osv. osv.
Og det på trods af, at der har været en del vikarer/medhjælpere på gennemtræk, fordi de har været “ramt af graviditeter”.
Vores datter har været SÅ glad for at være der, fra allerførste dag.
Så selvom krisen kradser og politikere i vores kommune ikke prioriterer børneområdet, så lykkes det heldigvis for nogle, at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene.
Ja det med vikare er svært 1 man vil jo ikke have hvem som helst inden for institutionesrammer og så må man mange stederun dækken 1/3 af fraværet med vikare.
Uh, det lyder altså ikke rart Charlotte. Vi planlægger også en vuggestuestart med en 10 måneder gammel baby, men nu får jeg helt klamme hænder ved tanken.
Måske skal vi gå en tur og besøge vores første prioritet igen, og kigge dem lidt over skulderen.
Jeg glæder mig til at høre hvordan det går med dig og Mikkeline.