Hvad skal far have i gave?

Forsiden » Forside » Familieliv » Jul » Julegaver til mor og far » Hvad skal far have i gave?

Hvad skal far have i gave?

Denne artikel er sponsoreret

Når to bliver til tre, bliver der udvekslet endnu flere gaver i familien til fødselsdage og i den søde juletid. Alle bedsteforældre, tanter, onkler og kusiner vil med garanti gerne forkæle den lille nye øjesten i familien, og det kan tydeligt ses på mængden af gaver.

Den lille ny vil lykkeligt uvidende også være i et gavmildt humør og forære flere gaver væk. For selvfølgelig skal mormor og yndlingskusinen også have en lille ting med baby som afsender. Og det samme gælder mor og far.

I denne artikel får du fem gode bud på, hvad din baby kan give sin elskede far i gave.

Dejlige bløde pakker

En gave fra baby til far er en oplagt mulighed for at hjælpe ham med at forny sin garderobe. Køb et par stilede bukser eller en ny skjorte. Det er en fornøjelse at få bløde pakker, når bare den gavmilde giver kender din stil og dine præferencer inden for mode. Der er ingen, der kender farmand så godt som dig, så køb noget nyt tøj, som rammer lige i øjet. Så er der også nyt flot tøj til de næste mange festlige sammenkomster, I skal til.

Billetter til kvalitetstid

Er far ikke altid så meget inde i billedet som mor, når det gælder den lille ny, så køb en gave, der indbyder til aktivitet mellem baby og far. Når dit barn er omkring de tre måneder, er det ved at være klar til at indtage svømmehallen og vænne sig til vandet og de mange nye lyde. Giv far en stak billetter til svømmehallen eller til et decideret babysvømningshold. Så kan han nyde kvalitetstiden med baby i svømmehallen, mens du får tid til at ordne ting derhjemme.

En personlig fotogave

I den digitale verden i dag er det meget sjældent, at vi fremkalder vores billeder. Der er ingen tvivl om, at vi i dag knipser meget mere løs med kameraet, men billederne forbliver i langt de fleste tilfælde på kameraet eller telefonen. Glæd farmand med en personlig fotogave fra den lille. Det vil han helt sikkert sætte pris på.

Lav en kalender til ham med alle de bedste billeder af baby, som han kan have til at hænge på sit hjemmekontor, eller lav en sjov musemåtte til ham. Du kan også designe en unik kreditkortholder til ham med et billede af ham og baby i en hyggelig stund eller gå all in og lave en fotobog fra babys ankomst til nu. Lav præcis den fotogave, som passer allerbedst til din babys far.

Læsestof til at slappe af med

Kan din kæreste eller mand godt lide at slappe af i læsekrogen med en god bog, kan du lade baby forære ham en. Vælg en, der passer godt til hans læsestil, eller overrask ham med en bog i en helt anden genre. Nu hvor bogen er fra baby til far, er det oplagt at give ham en bog om det at være far.

Der findes mange sjove bøger, hvor det på en ærlig og direkte måde fortælles, hvordan livet som småbørnsforældre ser ud anno 2017. Tænker du, at det vil fange hans interesse, så læg en underholdende bog om rollen som far under juletræet eller på fødselsdagsbordet med baby som afsender.

Kvalitetstid med mor

En anden sød gaveide er at give et kort til far fra baby, hvor budskabet er i stil med: ‘Nu synes jeg, at du skal hygge dig sammen med mor på café en eftermiddag. Jeg vil rigtig gerne passes af mormor i et par timer, så det kunne faktisk være dejligt at slippe lidt for dig og mor’. Sådan en gave gavner alle i familien. I kan få lidt kvalitetstid uden baby, og baby får et par glade forældre hjem igen tanket op med masser af ny energi.

Uanset om der er en speciel anledning til det eller ej, så køb en personlig gave til far fra baby – det vil med garanti være et hit. God fornøjelse med jagten på den perfekte gave.

By | 2017-12-16T11:39:45+00:00 december 16th, 2017|Julegaver til mor og far|

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.