Jeg blev for et halvt år siden kontaktet af CeWe fotobog (fremkaldes via Expert), om ikke jeg havde lyst til at lave mig en fotobog fra dem. Teste den – og omtale den her på bloggen. Det kunne jeg da godt, men månederne gik… Men SÅ fik jeg afsat tiden her i november, og fik lavet mig en fotobog med det sigte, at den skulle vores oldemor i Aalborg have i julegave.
Fotobogen blev produceret og på hjemmesiden, hvor jeg kunne vælge, hvor jeg ville hente den færdige bog. Jeg valgte hos Expert i Fields.
Sendte i går kæresten af sted til Fields for at hente fotobog. På en travl julesøndag… Var han lige stiktosset, da han ringede fra Fields, for at fortælle mig, at der altid ikke fandtes en Expert i Fields.
“Vel gør der så! Holdt nu op. Du er bare sur og julestresset. Jeg sidder her med ordrebekræftelsen på mail foran mig, og der står klart og tydeligt Expert i Fields,” var mit svar.
Men nej. Den venlige dame i Fields’ kundeinformation kunne meddele min kæreste, at der ikke længere fandtes en Expert i Fields.
“Skal du da hente fotobog,” havde hun spurgt smågrinende. “Så er du nr. 5 i dag!”
Tænk – den oplysning fik slet ikke min kæreste til at grine.
Hvordan kan man på sitet vælge at ville afhente sin fotobog i en ikke-eksisterende butik?
Argh!
Eftersøgningen starter
I dag ringer jeg straks til Expert på Amagerbrogade. Tænkte så, at bogen måske var i en anden Expert butik med postnummeret 2300. Nope! Expert på Amagerbrogade har ikke set skyggen af min bog. De anbefaler mig at ringe til Experts hovedkontor. Godt så! Her kan de så fortælle mig, at de vil gætte på, at fotobogen måske er hos Expert på Fisketorvet. Fisketorvet?!
Ringer til Fisketorvet 15 gange. Og de tager ikke telefonen. Har vel rygende juletravlt. Og jeg har i den grad alt for travlt til at køre på Fisketorvet for sjov. For hvad hvis de heller ikke har min fotobog der?!
Fotobog – hvor er duuu? Kom hjem til mig, så vi kan glæde gamle oldemor med søde billeder af oldebørnene fra året der gik.
Lesson learned: betal dog for portoen, så den fotobog kan lande i din postkasse frem for at afhente den, måske, i en… ukendt forretning!



Jeg fik kun fulgt op på denne i mit nyhedsbrev, så jeg må hellere også lige smide en kommentar her. Min fotobog nåede frem inden jul. Og ikke et øje var tørt. Fotobogen fra cewe/expert var virkelig flot. God kvalitet! Og oldemor blev meget, meget glad for gaven. Et 100% sikkert gavetip: fotobøger!
Se et billede af min fotobog her i nyhedsbrevet: http://www.babybusiness.dk/babybusiness-nyhedsbrev-uge-1-2010.html
Jeg er spændt på tilbagemeldingerne fra dem der tester Myphotobook
http://www.babybusiness.dk/test-laekker-fotobog-fyldt-med-din-baby.html
Fotobog er åbenbart en prøvet sag i denne juletid!
Vi har bestilt to fotobøger på photo.com. Vi fik det anbefalet af andre da kvaliteten efter sigende skulle være god og de er billigere end andre! Og man kan via et tracknummer følge med i hvor langt ens levering er nået. Da vi bestilte hed det 4 hverdage til produktion og 3-4 til forsendelse. Men men, vores ordre gik ligesom i stå i løbet af produktionen og i en del dage skete der ikke noget på den konto. Igår så jeg så på deres hjemmeside, at de nu har forlænget produktionstiden til 8 dage, hvilket betyder ankomst af bog en gang mellem jul og nytår. Jeg mailede dem og fik at vide at produktionen ligger i Bruxelles, og de åbenbart har problemer med denne Belgiske afdeling… Så øv øv, der kommer ingen julegave til farmor og farfar under træet i år!
Puha for en julegyser!
Hurra! Fotobog er lokaliseret. Den lå hos CeWe i… (Århus området velsagtens?). NU sendes den direkte til oldemor i Aalborg, og så håber jeg, at den når frem inden jul.
Jeg har fået flg. telefonnummer på CeWe: 8699 1422
Ja – Jeg kan så bedrøve dig med at det ikke er en garanti at du modtager varer fra Cewe hvis du vælger at få det tilsendt – Jeg har nu ventet i 14 dage på takkekort fra vores datters barnedåb – beløbet er hævet på min konto men Jeg har ikke modtaget noget fra dem og de er nærmest umulige at få kontakt med – der fremgår kun en mail-adresse til dem via hjemmesiden og den besvarede de først efter 1 uge !
Modtager meget gerne deres telefonnummer !
Glædelig jul til alle !
Jeg er ikke muggen over fotobogskonceptet – tværtimod vil jeg rigtig gerne have min sammensatte fotobog.
Jeg er irriteret over, at det kan lade sig gøre at vælge en afhentnings-butik, der ikke eksisterer. Og hvis den har eksisteret: hvorfor er bogen så ikke videresendt til min postadresse, som står på ordrebekræftelsen, da butikken lukkede? Hvorfor har man som kunde ikke fået besked? Min kæreste hørte jo informationsdamen i Fields sige, at der allerede havde været flere kunder, der var gået forgæves efter en fotobog hos non-excisting-Expert i Fields…
Næste afsnit i føljetonen:
Jeg ringer kl. ca. 18 til Expert på Fisketorvet (i mellem tiden har jeg sendt dem en mail). Ingen tager telefonen. Da jeg kommer ud i butikken, forstår jeg hvorfor. De har meget juletravlt!
En venlig ung mand betjener mig. Jeg forklarer ham, at jeg efterlyser min fotobog, som jeg skulle kunne afhente i Fields – bortset fra, at butikken dér er lukket.
“Har I mon bogen?,” spørger jeg venligt.
“Er der dig, som har sendt en mail. Den har jeg set, men ikke nået at reagere på. Jeg kigger lige, om bogen er her”.
Intet problem – jeg kan se, at de knokler. Jeg krydser fingre imens den gode mand har hovedet i skuffen.
“Nej desværre – den er her ikke”.
Mig: “Okay… Hvor kan den mon være?”
Ung mand: “Har du ringet til CeWe?”
Mig: “Nej. Det har jeg ikke lige tænkt på. Tænkte at bogen måtte være i Expert regi efter CeWe har mailet mig, at de HAR afsendt bogen”.
Ung mand: “Beklager vi kan ikke gøre andet end at give dit telefonnummeret til CeWe. Du kan være havnet i et gap.”
Mig: “I et gap?!”
Ung mand: “Ja, altså butikken i Fields har sendt alle deres fotobøger til os. De lukkede meget pludseligt. Men hvis nu posten kom med din fotobog til Fields EFTER, at Expert dér var lukket – så er du havnet i et gap. Så har posten jo nok taget bogen med sig retur”.
Mig: “Aha – såden et gap. Spændende…!”
Jeg forlod forretningen.
Det er mig virkelig en gåde, hvordan man kan håndtere en pludselig lukket butik og deres varer (jeg forholder mig kun lige til fotobøger her…) så ringe!
Hvis nu posten returnerede min fotobog til CeWe. Hvorfor tænker de så ikke: hmmm… en lukket butik. Vi tager da lige og sender den her bog direkte til kunden. Vi har jo hendes adresse.
Ligger fotobogen mon hos CeWe i Tyskland?
Spændingen vil ingen ende tage. Der er små to dage til juleaften, og oldemors fotogave synes at hænge i en meget tynd tråd.
Har naturligvis allerede ringet til CeWe. Men de havde lukket (forventeligt) kl. 18-19 stykker, da jeg kom ud af Expert, Fisketorvet.
Ringer til CeWe igen i morgen tidlig.
Jeg fik en søn i september, som desværre døde ved fødslen. Vi har dog en masse billeder fra dagene efter og ville gerne have en flot bog med billederne. Vi fik lavet sådan en fotobog til afhentning i Bilka Odense, og den kom fint frem uden problemer.
Og det er den flotteste bog. Så hvis du kan se bort fra at din bog er væk, så er en CeWe fotobog altså en rigtig fin måde at få sine billeder på.
Hvor det er ærgeligt! Jeg brugte den her forretning for min fotobog: http://myphotobook.dk/ og de sender bogen fra tyskland med UPS… og UPS kan ikke sige mere end at de aflevere fra kl 9 til kl 17h …og det skal forgår i morgen hvor jeg har det rigtigt travlt med at købe de sidste julegaver…. og selvfølgelig er fotobogen en af dem… sådan er det…
Noget nyt om fotobogen der forsvandt?
Jeg X’er fingre for at den er fundet.
Der er åbent til kl. 20.00 i dag
Altså Rieke! Hvor er du da bare en skat her i “julenøden”! Tusind tak for dit flotte tilbud! Men nej tak. Ellers tak. Det skal du da ikke have besværet med. Det er nok, at jeg har rigeligt med besvær!
Jeg går nu efter at ringe til Expert på Fisketorvet sådan omkring kl. 18. Mon så ikke de har mindre travlt – og dermed får tid til at besvare telefonen? HVIS så fotobogen er i butikken, så må jeg af sted (de har vel åbent til sent?) imens kæresten julehygger med børnene…
Jeg arbejder lige ved siden af fisketorvet og kan godt gå ind efter arbejde for dig og spørge efter den hvis du sender mig ordrebekræftelsen på mail.
Hmm… Det var vist ikke helt den slags omtale, det havde håbet på…