Lad mig fra start slå fast: hypnose kan bruges til så meget mere, og meget andet, end lige fødselsforberedelse, som er fokus i denne artikel. Det ved jeg! For jeg har mødtes med hypnotisør Birgitte Staal. Superspændende! Læs med og bliv klogere på hypnose.

Gak som en høne?
Jeg har aftalt at mødes med Birgitte Staal. Nu vil jeg finde ud af, hvad en hypnotisør er for en størrelse!

Birgitte tager smilende imod i hendes kontor i indre København. Jeg sætter mig spændt ned, og fortæller straks Birgitte om min indskrænket viden, og at jeg forbinder hypnose med, når jeg på TV har set, at voksne mennesker gakker rundt som høns – eller slangen fra tegnefilmen ”Junglebogen”, der med stirrende øjne forsøger at hypnotisere andre dyr til at blive et let måltid!

”Godt udgangspunkt, ” siger Birgitte – ”Så kan du kun blive klogere!”

Jeg slår ørerne ud, og Birgitte fortæller om hypnose, hvad det er og hvad det kan bruges til.

Scene-hypnose er ren underholdning
Birgitte er vant til, at mange, som jeg, tror, at hypnose er, hvad de har set i et show på TV.

”Den form for hypnose, hvor man kan få et andet menneske til at gøre helt irationelle ting, f.eks. optræde som en høne, kalder vi scenehypnose. Det er ren underholdning! Det har intet med behandlende eller udviklende hypnose at gøre. Det som jeg praktiserer. I øvrigt er det kun små 20% af befolkningen, som overhovedet er i stand til at lade sig hypnotisere af den form for meget autoritær hypnose, som scenehypnose er. Man skal virkelig ønske det. De fleste er upåvirket af, at en hypnotisør befaler; sov, spis, hop, løb etc. Der findes heldigvis andre måder at lave hypnose på, og med den ”tilladende hypnose” kan alle hypnotiseres, forudsat at de selv vil. Man kan ikke hypnotisere nogen imod deres vilje.”

Brugbar hypnose – et skub i den rigtige retning
De færreste finder det brugbart at løbe rundt som en høne. Derimod kan mange have god gavn af at af få det bedste ud af følelserne eller tankerne: frygt, angst, bekymring etc.

”Hypnose er koncentration, afslapning og historiefortælling. Du er ved fuld bevidsthed under hypnose. Du går ind i en trancetilstand, som vil sige, at du er i en tilstand mellem at være vågen og sove. I denne tilstand kan du slappe af og besvare en række spørgsmål, og modtage en række positive forslag til forandring.”

”Det mærkes dejligt at være i hypnose. Ren afslapning. Jeg stirrer ikke nogen i øjnene. De fleste lukker også deres øjne, for rigtig at kunne slappe af,” fortæller Birgitte.

Der røg min forestilling om slangen, med spiraløjnene, fra ”Junglebogen”!

Du har de nødvendige ressourcer!
I hypnose arbejder du med dit ubevidste sind, som er langt hurtigere til at finde de rigtige løsninger for dig. Du har sat dit bevidste sind på ”stand by”, og derfor har du ikke den samme kritiske tilgang til tingene. Du får en fornyet indsigt og tilgang til egne ressourcer via hypnose.

Jeg tror på, at alle mennesker indeholder lige nøjagtig de ressourcer, som de har brug for. Nogle gange skal vi bare lige have lidt hjælp til at sætte ressourcerne i spil. Det er det, som jeg hjælper med. Uanset hvad du tror om dig selv, så er du altid, og kan altid, meget mere end det!, ” fortæller Birgitte.

Selvhypnose – du kan også
Enhver form for hypnose er reelt selvhypnose. Man kan bevidst, eller ubevidst, bringe sig selv i en bestemt sindstilstand. Eks. hvis man er rædselsslagen for at føde. Det er selvhypnose, når man faktisk bringer sig selv i en angstneurose. Den kan Birgitte hjælpe med at bryde.

”Hypnose skuer fremad. Vi har et problem, hvad skal der så til, for at løse dette problem. Igen: Alle har de nøjagtig de ressourcer, der er nødvendige, ” siger Birgitte.

”Vi mennesker vil gerne have ret! Vi gør alt, hvad vi kan for at gå og bekræfte os selv i (ubevidst), at den overbevisning, som jeg har er i hvert fald den rigtige. Vi udelukker ALT, som kunne pege i den modsatte retning. Meget effektiv måde at begrænse sig selv på,” fortæller Birgitte.

Fokuser ikke på afgrunden – nyd udsigten!
Forskning siger, at det bevidste sind kan fokusere på ca. 7 ting ad gangen. Når vi er stressede, så bliver det reduceret til ca. 2. Måske en. Typisk er de to stress-reflekser: flygt eller kæmp! Det kan selvfølgelig være meget hensigtsmæssigt, men de skal ikke aktiveres hver eneste dag.

”Hvis vi tager udgangspunkt i fødselssangst, hvad er så den positive hensigt bag den type angst? Det findes ALTID en positiv hensigt! Der er eksempelvis nogle tanker i kvindens hoved, som gerne vil beskytte hende. Angst er jo faktisk en effektiv måde at få os til at afholde os fra at gøre noget. Intentionen bag er altid positiv, men adfærden ikke altid! F.eks. er det ikke særlig hensigtsmæssigt at være skrækslagen for en fødsel!,” fortæller Birgitte.

Birgitte pointerer, at det handler om fokus. Der er altid noget andet at lægge mærke til: frem for at fokusere på afgrunden skal man nyde udsigten!

Hypnose er effektivt mod smerte
Jeg er nu ved at være overbevist om, at vi hver især kontrollerer rigtig meget med vores underbevidsthed. Kunne det ikke være en perfekt evne, hvis man under en fødsel kunne minimere smerte ved tankens kraft?

”Hypnose er også til smertebehandling. Der findes forskellige teknikker til at arbejde med smerte. Via hypnose kan man frembringe oplevelsen af mindre smerte. Hermed kan den fødende undgå eller nedsætte mængden af medicinsk smertelindring. Smerte skal ikke ses som noget negativt, men som et signal fra vores krop.”

Glem din kryds og tværs
Vi er næsten kodet til at forbinde fødsel med smerte. Tænk bare på Kryds og Tværs, hvor smerte ofte er = ve.
”Hvad nu hvis man tænker på veer som kroppens måde til at hjælpe et barn ud i verdenen. En helt anden, og mere positiv, vinkel! Forventer du smerte, så skal du også nok få det. Du kan programmere dig til at det bliver smertefuldt. Du kan også gøre det modsatte. Det er vi bare ikke så vant til!,” mener Birgitte.

”Jeg havde en veninde, som ankom på hospitalet, og mente, at hun var tæt på at føde. Jordemoderen spørger, om det gør ondt? Nej. ” Jamen så er du ikke ved at føde,” var så svaret, ” fortæller Birgitte.

Kan det ikke gøres bedre? Jo, det kan!

Reference fra Lise H., som har benyttet sig af hypnose sessioner hos Birgitte Staal

“I april 2008, i den sidste måned af min graviditet, glædede jeg mig ikke specielt meget til fødselssmerterne. Jeg læste om selvhypnose/smertekontrol, og ville gerne opleve, om det fungerede i praksis. Det viste Birgitte mig meget overbevisende. Under sessionen med Birgitte blev jeg udsat for en påvirkning, et nap i hånden, som jeg først bagefter kunne se, havde været ret kraftigt. Jeg mærkede det kun som et let vrid i huden, mens hypnosen stod på. Min graviditet endte med kejsersnit, så jeg anvendte ikke metoden, men er ikke i tvivl om, at jeg havde kunnet distancere mig fra nogle af smerterne.”

Lise H.

Vind gratis hypnose session

Er du gravid og kunne tænke dig at vinde en session hos hypnotisør Birgitte Staal, så har du muligheden her på BabyBusiness.dk.

Birgitte har klinik i København, tæt ved Nørreport Station, så du skal have mulighed for at komme på den adresse.

Du bestemmer selvfølgelig 100% selv, hvad du kunne tænke dig at tale om/arbejde med.

Det kunne eksempelvis være:

• Graviditetskvalme
• Fødselsforberedelse
• Smertehåndtering
• Nervøsitet
• Angst
• Tankemønstre
• Rygestop

Sådan deltager du

• Det er en betingelse, at du er gravid (det har Birgitte og jeg valgt som “fokusområde”)
• Du skal stille op på Hypnosecentrets adresse i København. Selvfølgelig må du gerne deltage, hvis du bor i Skagen, men transport til København er ikke inkluderet. Der er udelukkende tale om en session hos Birgitte i Hypnosecentret.
• Ellers ingen krav!

Du skriver blot dit navn i en mail til anette@babybusiness.dk med “Hypnose” i emnefeltet, så deltager du i den tilfældige lodtrækning. Du skal ikke skrive, hvad du kunne tænke dig at tale med Birgitte Staal om. Det klarer du og Birgitte indbyrdes, hvis du er den heldige vinder. Så vil du være med, så blot skriv en mail til mig.

Links
Læs mere om hypnose og Birgitte Staals på Hypnosecentret.dk, hvor du også altid er velkommen til at stille spørgsmål til hypnose.

Læs interview med Birgitte i magasinet Psykologi.

Vi har vist ikke skrevet noget tilsvarende.. endnu.