En kold regnfuld søndag eftermiddag i november.. sådan kunne indledningen til en gyser udemærket starte og det var da også nogenlunde, hvad dagen i dag bragte.
Efter den sædvanlige gode eftermiddagslur på et par timer, vågnede vores 2-årige prinsesse og var SUR. Hun var ikke bare sur, hun var splitterhamrende vanvittig sprudlende arrig knotten uden-for-pædagoisk-rækkevidde sur. Efterfølgende er vi blevet enige om, at hun nok aldrig har været så tosset før.
Hun vågnede med et skrig og ville absolut ikke op af sin barnevogn eller have overtøjet af for den sags skyld. Al verdens uretfærdighed skulle åbenbart bæres på den lille piges spinkle skuldre – eller det syntes hun i hvert fald selv.
Nå, men med mange erfaringer på rygraden resulterede i, at vi så hurtigt som muligt skulle tage en tur ud i det blå (vejret uanfægtet), så KBH Zoo blev foreslået. “Neeeeiiiiii!!!!” var svaret fra primiadonnaen.. “ikke Sjo-loo-sk ave!“. Hmm, nå, ser man det? Ok.. så tager vi en tur på stranden og får noget frisk luft i håret. Neeiiiii, ikke Stranden, ikke Straaaanden!
Hmm, efter at have læst artiklen “Tag konflikten – for barnets skyld“ i den seneste udgave af Vores Børn samt et godt indlæg på Astrids Weblog; “Jeg gør det. JEG gør deet!” var stilen klar:
Ikke tale om at datteren på 2 skulle bestemme over familiens gøren og laden denne eftermiddag. Basta! En ekspert på området udtalte i artiklen i Vores Børn:
..men det er vigtig at forstå, at tager man ikke konflikten, gør man sit barn en bjørnetjeneste, påpeger Lars-Henrik Smidt. Det er rigtigt, at barnet bliver vredt på forældrene i den konkrete situation, men konflikthåndtering er ikke desto mindre nødvendig. For det første lærer barnet, at det er helt i orden at blive vred. For det andet oplever barnet mere ro og mindre ansvar, når magtbalancen i forhold til mor og far tydelig. Og for det tredje rustes barnet bedre til tilværelsens realiteter.
Afklaret og stålsat tog vi en kamp på en halv time for at få vilddyret i tøjet og fikseret i klapvognen. Koste hvad det koste ville, familien skulle ud og ha’ frisk luft.
Efter at vi endelig var kommet af sted i silende regnvejr, kunne mor og far nu ikke lade være med at grine lidt til hinanden over det komiske i at traske rundt på stranden med regnen baskende ned. Våde blev vi, meget, men principperne blev holdt højt og børneopdragelsen intakt.
Næste gang bliver det (nok) Disney Channel, der får lov at tage kampen..
