Jeg er blevet inviteret til Baby Shower – mit eget!

Forsiden » Forside » Gaveideer » Barselsgave » Jeg er blevet inviteret til Baby Shower – mit eget!

Jeg er blevet inviteret til Baby Shower – mit eget!

Denne artikel er sponsoreret af babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

Sikke en dejlig overraskelse! En kuvert i postkassen bød på denne fine invitation. Til et Baby Shower. Mit første nogensinde. På dansk jord (jeg har deltaget i ét Baby Shower i mit liv, da jeg i sin tid var i USA). Denne gang er det mit eget, hvor jeg er hovedpersonen. Meget spændende!

Baby Shower

Jeg kan se på adressen, at det er en god veninde i Lyngby, der lægger hus til. Det løber af stablen d. 15. juni 2013. En måned før termin. Jeg GLÆDER mig til at se, hvad sådan et Baby Shower går ud på. Og hvem der kommer! Jeg kan ud fra adressen for afholdelse se, hvem af mine veninder, der er afsender af arrangementet. Men hvem kommer med? Hvem står bag det “Team Surprise”, som inviterer? Uanset: Det kan kun være gode mennesker, så god hygge er fuldstændig uundgåeligt. Dejligt!

Det er jo næsten som at skulle til sin polterabend. Tænker jeg! Nu er jeg ikke gift og har derfor heller ikke været igennem min polterabend. Det føler jeg, at jeg faktisk skal til nu. På den måde, at andre inviterer mig for at afholde en festlig begivenhed for MIN skyld. Jeg er meget beæret!

Heldigvis er der en baby med, så jeg kommer næppe igennem elastikspring og kulørte drinks!

Baby Shower

Mig i centrum
Invitationen lægger op til, at jeg selv kan bestemme, om jeg vil have de to stolte storesøstre-in-spe med eller om det kun skal være MIG. Det skal være det sidste. Mig, mig og mig! Ingen hensyn at tage eller svare på “Hvornår skal vi hjem mor?” etc.

Hvad er et Baby Shower?
Et Baby Shower er en amerikansk tradition. Det er den gravides veninder, der inviterer. Arrangementet byder typisk på lidt at spise, små selskabslege (hvilken dato bliver baby født? Hvilken vægt? Hvad kommer hun til at hedde? Etc.) og den kommende mor bliver “begavet” med små gaver til baby. Det er vel egentlig barselsgaver før baby – inkl. gode venner samlet i den glade anledning, at en baby er på vej.

Barselsgaver før baby? Genialt for mig, som har nul og nix til baby. Alt tøj, udstyr, legetøj mm. fra storesøstrene er for længst røget videre til andre. Fordelt ml. veninder og Afrika!

Baby Shower
Mindre kan bestemt gøre det!! Dette billede kun for at vise, hvor pompøst et Baby Shower “The American Way” kan løbe af stablen. Ikke lige den danske norm… går jeg bestemt ud fra!

Baby Shower
Amerikanerne giver den fuld gas ved Baby Showers. Du kan finde mange flotte billeder online. Amerikanerne er i det hele taget eminente til pynt og tilbehør – og til at fejre gode begivenheder! Dette billede er fra et Baby Shower, hvor der er fokus på “dreng eller pige?” temaet. Det behøver vi ikke bruge lang tid til at gætte på, for jeg ved, at jeg venter en pige!

Jeg glæder mig til at fortælle jer mere!

Baby Shower
He, he – nu bider min veninde negle af skræk, fordi jeg her fremviser de VILDESTE billeder fra Baby Shower! Men bare rolig: Less is more!

[ad]
| 2017-06-18T07:33:31+00:00 maj 23rd, 2013|Barselsgave, Mor|

One Comment

  1. Susanne kollerup 11. juni 2013 at 19:39 - Reply

    Kære Annette! Rigtig god fornøjelse på lørdag. Nyd dagen sammen med dine veninder ….. Og uden børn! Børn er en gave, men også dejligt at have noget “mig” tid. Kh Susanne

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.