Katvig rygsæk til børn

Så er vi retur i hovedstaden efter påskeferie i Jylland. Heldigvis havde Alberte netop fået en god solid rygsæk, så hun kunne nemt hjembringe feriens høst af påskeæg!

Katvig rygsæk i pink

Jeg har købt den nye Katvig rygsæk, og den er et hit. Primært fordi der er et spænde på skulderstropperne, så den kan spændes hen over brystet (det er ikke umiddelbart synligt på indsat foto). Ikke til at undvære, når tasken er tung af påskeæg… eller madkasse, skiftetøj etc. når turen går til børnehaven.

Alberte har tit og ofte være meget frustreret over, at stropperne på hendes forrige rygsæk lynhurtigt røg ned på albuerne. Det undgås med den nye Katvig rygsæk.

Katvig rygsæk i grøn

Beskrivelse af Katvig rygsækken
Tasken er regntæt og har tre ydre lommer, der lukkes med trykknapper samt snoreluk til selve taskerummet.

Rygsækken har en hård “bundplade”.

Justérbare skulderremme samt brystrem, der lukkes med klikspænde.

Passer godt til børn i vuggestue- og børnehavealder.

Materiale
Fremstillet af Katvigs bæredygtige genbrugspolyester, og med en speciel PU belægning, som gør stoffet blødt, let og vandtæt. Foer af 100% bomuld.

Vedligeholdelse
Hvis rygsækken er let tilsmudset, tørres den af med en fugtig klud. Hvis den er meget snavset kan den vaskes på 40 grader med kulørtvaskemiddel.

Og prisen er
Katvig rygsækken koster 295 kr. hos Moods.dk

Tip til indkøb af rygsæk til børn
Der findes mange smarte rygsække til børn, og der er et par helt elementære overvejelser, som er gode at gøre sig før rygsækken bliver købt.

Børnene i Albertes børnehave bærer selv deres madpakker og drikkelse, når de er på tur. Så derfor har jeg købt en rygsæk, der kan opfylde følgende:

  • Den må ikke er for stor
  • Selerne skal gerne være brede, der hvor de går over skuldrene
  • Lukke-anordning hen over brystet
  • Justérbare seler
  • Justérbare skulderstropper gør, at tasken er nem at indstille. Der er stor forskel på størrelsen alt efter, om det er sommer med kun en t-shirt under og vinter, hvor flyverdragten fylder meget.

    Flere rygsække til børn
    JEVA er en klassiker inden for skoletasker og rygsække. Hos JEVA’s nye internet shop kan du finde skoletasker, penalhuse, sportstasker m.m.

    Skriv et svar

    Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

    *

    Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

    Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.