Det er blevet min indgangsreplik her fra Baby- og Småbørnsmessen, Øksnehallen, København. Messen har åbent lørdag + søndag kl. 10-17, så du kan nemt nå at kigge forbi endnu! Kom hen og hils på mig, og nyd godt af alle de andre standes gode tilbud. Læs om messen på babymessen.com.
Der er gode messetilbud – både på tøj og udstyr.
Gyldendals Børnebogklubs stand
Heldigvis er der flere, der kender BabyBusiness. Mange siger, at de modtager mit nyhedsbrev, og det gør jo sådan en gammel børneblogger som mig varm om hjertet.
Hyggeligt er det, når der stopper folk forbi, og siger “Nå hej, er du Anette?”. Og jeg føler næsten, at jeg burde sige tilbage “Nå hej, er du så Christina, Helle, Camilla, Dorte eller Mette!”
Der er selvsagt mange flere, der kender mig end omvendt. Netop derfor er det også superhyggeligt for mig at få sat ansigt på mange af læserne og leverandører/forhandlere, som jeg også kun kender fra email/nettet.
Mit formål her er selvfølgelig også at introducere ny-gravide og andre ikke-BabyBusiness-læsere til bloggen. Det er super bekræftende for mit virke, at flere siger: “Ej, sikken en god idé – jeg vil tilmelde mig dit nyhedsbrev”. Fedt! Bekræfter, at BabyBusiness har sin berettigelse i cyberspace!


Det var ikke meget, jeg fik tid til at suse rundt her messens dag 1. Men jeg nåede lidt et par lynhurtige runder. Håber I morgen at komme grundigere omkring, så jeg kan kigge nærmere på de forskellige produkter.
Der er færre stande end ved tidligere år – men det er vist kendetegnende for alt her midt i en finanskrise… Til gengæld er standene nu større, og har derfor plads til flere forskellige varer at vise frem.
Nu har jeg jo en “professionel interesse” i at se, hvad der er af nye ting og sager inden for “baby business” (som i industrien – ikke i bloggen her), så jeg synes, at messen er god. Men klart er alt jo mest nyt og interessant, hvis man er førstegangsgravid eller har sit første barn med i en barnevogn. Når det er sagt, så er der (heldigvis!) også mange, som er “garvede rotter” ud i at være en børnefamilie. Jeg har i hvert fald delt mange rosinpakker ud til større søskende i dag!
Der er en del tøj og legetøj til større børn.
Hov – ser lige på ovenstående billede, at Gyldendals børnebogklub har en stand.
Den har jeg ikke bemærket de andre år. Så er der måske alligevel nyt (udover BabyBusiness.dk) at komme efter på efterårsmessen?
Hvad er din vurdering – hvis du altså har haft tid til at være rundt?
Nåh, jeg kan jo også tage et kig på oversigten over standene. Skal ikke forstyrre dig