København ZOO, et par skrammer og et plaster

Så er efterårsferien ved at synge på absolut sidste vers. En af feriens gode oplevelser for vores lille familie var et besøg i Københavns ZOO i fredags, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. Nå ja – det regnede også lidt engang imellem – men det betød intet, for humøret var i top.

København ZOO
ZOO er altid populært for store og små i vores familie. Vi har årskort til ZOO, og den tilfredsstillelse, som det må indrømmes at være, at gå forbi en flere hundrede meter lang kø, og bare lige smutte ind via årskort-ikke-køen er fantastisk. Alle pengene værd! Nu kommer vi også så ofte i ZOO, at årskortet er pengene værd under alle omstændigheder, men ja, små mennesker små glæder… Den enorme kø til ZOO en solskinsdag kan bestemt tage pippet fra enhver. Primært utålmodige børn og deraf hurtigt ditto forældre!

Et årskort, voksen, koster 350 kr.
Et årskort, barn (3-11 år), koster 210 kr.

Årskortet giver en række fordele (udover ingen kø) bl.a. kan du bruge det hos de øvrige ZOO i Danmark.

Årskort er den hurtige vej frem
Det er værd at vide, at det kun er selve køen ind til ZOO (for staklerne uden årskort), der er grum, når der er mange besøgende i haven. Når først du er kommet ind i ZOO opleves det ikke som om, at der er masser af mennesker over alt. Haven er så stor, at menneskerne fordeler sig pænt rundt omkring. Du kan sagtens se de dyr, som du gerne vil se uden at skulle stå i lag. Og ingen børn bliver trampet på. Meget vigtigt!

Kan/vil man besøge ZOO uden børn?
Uden tvivl er det børnefamilierne, der fylder op i ZOO. Jeg tænker; hvad vil mennesker uden børn dette sted? For de må da blive drønirriteret over alle de barnevogne og klapvogne, som drøner rundt! Eller var det bare mig, der (før børn) syntes, at børnefamilier fylder og larmer?!

Der er faktisk andre mennesker end børnefamilier en solskinsdag i ZOO. Jeg besluttede mig for at kigge efter, og så op til flere nyforelskede unge par. Det er da også romantisk at stå hånd i hånd og se på giraffer, der kærtegner (tror jeg!) hinanden.

I dag forholder min kæreste og jeg os til dyrene på et meget faktuelt plan. Alberte (4 år) spørger ind til alverdens ting: Hvorfor ser dyret sådan ud? Hvad spiser det? Og har det ingen venner…? Lige nu går Alberte meget op i begrebet venner, så står der et dyr lidt væk fra flokken, er hun overbevist om, at det ingen venner har!

Vi indtager hurtigt en “Dyrenes Poul Thomsen” rolle, og forklarer efter bedste evne, og foregiver vores barn, at vi er altvidende. Det skal udnyttes al den tid, vi kan!

Andrea (1 år) lader også til at være meget videbegærlig. I hvert fald var det eneste forståelige, hun sagde i ZOO: “Hvad er det?”. Det sagde hun så også 10.000 gange, og vi svarede 9.000 gange. Gad vide, om hun hører dårligt – eller bare mangler ord, når hun spørger “Hvad er det?” ti gange foran den samme ko? Vi svarer dog med begejstring og smil, og håber, at der er noget, der hænger ved…

ZOO er iøvrigt, for mig, pga. de mange børnefamilier, et fint sted at observere trends inden for børnetøj og børneudstyr. Så det kommer I nok til at nyde godt af de næste par uger her på BabyBusiness.dk.

Frokost i flyverdragt
Jeg havde for en gangs skyld smurt madpakke, som vi spiste ved et koldt bord midt i ZOO. Det lykkedes os at få noget mad i børnene selv om Albertes lugtesans slår mange dyreracers, når hun vejrer popcorn i luften. Og der lugter af popcorn i ZOO, for det sælges flere steder! De lugter da også specielt sådan nogle popcorn. Som fisk smager popcorn meget bedre end de lugter.

Andrea spiste ikke meget. Hun havde flyverdragt på for første gang, og må siges at være meget lidt mobil i den. Jeg har ellers tænkt i at købe en blød, let og ikke for stor flyverdragt til hende – for at hun ikke skulle blive en “Michelin baby”. Men ja… Hun er ellers rigtig godt gående, men for en ny-på-ben er en flyverdragt en kæmpe klods om benet. Hun tog den direkte forover på asfalten, og fik en blodnæse, der så meget voldsom ud. Øv!

Effektivt plaster
Selv om næsen blødte fik Andrea ingen plaster på. Det havde vi selvfølgelig heller ikke med! Hmmmm… mon der findes så professionelle forældre, der liiige har et plaster i pusletasken? Måske.

Jeg er for tiden også en smule berøringsangst over for børneplaster. Alberte har på 10. dag et plaster på højre overarm. Det er et skønt børneplaster med “Junglebogen”, og det må siges at have noget effektivt klister. Det stammer fra Albertes 4-års undersøgelse hos lægen forrige torsdag! Hun har været i bad adskillige gange uden, at plastret er faldet af. Hun NÆGTER at tage det af. Forædrene må selvfølgelig slet ikke nærme sig det plaster. Uh ha, det kribler i mine fingre, for at flå det af! Synes det er SÅ ulækkert, at hun har haft det på i så mange dage. Gad vide om børnehaven i morgen giver mig en bemærkning om lugtgener fra Albertes arm?! Jeg har lyst til at tage det plaster af imens hun sover. Men jeg tør ikke… Hun går amok i morgen tidlig, hvis plastret er væk. Ja, jeg har skam stor respekt for en 4-årigs temperament. Især på en mandag morgen!

Nå, heldigvis er efterårsferien slut, i den forstand, at så skal Alberte og jeg til svømning i Kastrup Svømmehal på onsdag. En halv time i et klorbassin + efterfølgende besøg i sauna må da tage klistret af selv det mest effektive plaster.