Kreative håndarbejdssider med strik og hækling

Forsiden » Forside » Familieliv » Kreativ » Kreative håndarbejdssider med strik og hækling

Kreative håndarbejdssider med strik og hækling

Denne artikel er sponsoreret

Her får du tips til gode sider på internettet, hvor du kan finde strikke- og hækleopskrifter til hjemmelavede projekter for både begynderen og den øvede.

Garn, som bare ligge i min strikkekurv og venter på at blive til noget.

I mesterlære hos mormor
Når jeg som barn var på ferie hos min mormor og morfar, havde min mormor altid planlagt nogle aktiviteter til mig og mine brødre, og vi lærte derfor bl.a. både at strikke og hækle. Da jeg var i 20’erne fik jeg pludselig interessen for strik igen og gav samtidig min mand, daværende kæreste, sved på panden, da jeg kastede mig ud i at strikke babytøj.

hjemmestrikket babytæppe

Hæklenål og strikkepinde
Børnetøj er simple opskrifter, som ikke tager lang tid at færdiggøre, og som jeg gav til veninder i barselsgave eller gemte til vores egen søn, da han kom til verden. Sidste sommer var jeg igen på besøg ved mormor, hvor jeg fik noget, hun havde hæklet, og da hun kunne se på mig, at hækling lå lidt langt tilbage, gav hun mig fluks et lynkursus. Jeg endte med at blive så bidt af det, at strikkepindene nu er blevet skubbet lidt til side, da jeg stort set har hæklet lige siden sidste sommer.

Find opskriften på lækker frugt og grønt på www.garnstudio.com.

Kreativ hjemmesider, litteratur og blogs
Hvis du ligesom jeg selv sprudler af kreativitet og gerne vil arbejde det ud gennem strikkepinde eller hæklenål, finder du et hav af inspirerende og gratis strikke- og hækleopskrifter på Garnstudio.

Online hækle- og strikkeskole
Hjemmesiden indeholder opskrifter for både begyndere og øvede, og der er noget til både børn, voksne, hjemmet og højtider, ligesom der også er både hækle- og strikkeskole, hvis du gerne vil lære det eller have det frisket op.

Litteratur med inspiration
Der findes også en masse skøn litteratur, som kommer med lækre og moderne opskrifter inden for både hækling og strik, og jeg vil den forbindelse gerne nævne bogen Home Made, som indeholder det ene fantastiske projekt efter det andet, samt magasinerne Alt om håndarbejdes strikkemagasin og Kreativ strik, hvor jeg også altid finder noget godt til både hjemmet, mig selv og Magnus.

Mine håndarbejds-favoritter online
Internettet bugner af inspirerende blogs, hvor kreative kvinder deler deres strikke- og hækleprojekter med andre og også kommer med opskriften, så du selv kan gøre dem kunsten efter. Nedenfor har jeg nævnt de blogs, som jeg selv ofte besøger og henter idéer fra som fx nu, hvor vi nærmer os vinteren, der skriger på både et hjemmestrikket halstørklæde eller hjemmehæklet hue.

Karen Klarbæks Verden
Lige nu har jeg ladet mig inspirere af Karen Klarbæks Verden og er lige blevet færdig med en hæklet flagranke, som vi kan bruge, når der er fødselsdag i huset.

Magnus med den hjemmehæklede flagranke fra www.karenklarbaeksverden.blogspot.com, som vi lige har haft i brug til hans fødselsdag.

Flagranken er et både sjovt og nemt projekt at kaste sig ude i, ligesom den kunne være en flot personlig gave at give til fødselsdag. Det kribler også i mig for at komme i gang med nogle af de flotte juleting, hun har hæklet som fx en guirlande, juletræer, svampe og kræmmerhuse i miniatureudgave, så jeg kan få noget til juletræet, hvis min søn da vil lade det hænge.

Lutter Idyl
En anden inspirerende blog, som også indeholder en masse gode og moderne opskrifter, som jeg ikke kan vente med at komme i gang med, er Lutter Idyl. Her finder du fx opskriften på en Tin Tin-rangle, et lille indkøbsnet, som jeg kan bruge, hvis jeg vil have noget strikketøj med på farten, en hæklet Mumi-trold og meget, meget mere.

Opskrift på hæklet på mumitrold

bare WUNDERBAR
Bloggen bare WUNDERBAR har givet mig idéen til at lave påskeæg med hæklet kant. Bedre sent end aldrig… Ligesom hun også har opskriften på nogle nemme covers til krus, så man ikke brænder fingrene.

Frk. Garnglad
Frk. Garnglad finder du opskriften på en masse forskellige og superflotte doillies, som jeg snart vil prøve at lave nogen af og bruge som fx mellemlægsservietter, ligesom hun også har opskrifter på andre projekter til både hækling og strik som fx en dørstopper i form af en stor hæklet LEGO-klods.

Hæklet LEGO klods

Farmorfabrikken
For nyligt faldt jeg faktisk over hjemmesiden www.Farmorfabrikken.dk, som både indeholder en masse idéer til både strik og hækling men en liste over hjemmesider og kreative blogs fra både ind- og udland med gratis opskrifter.

Desuden…
Andre blogs, jeg vil nævne, er Frøkenen & Baronen, hvor du fx finder opskriften på en butterfly, ligesom du også kan se, hvordan en klaphat ser ud i hæklet version. Design by Dalkær deler bl.a. opskriften på både suttekæde og hagesmæk, og Tusindfryd også kommer med god inspiration til brugen af garn i form af bl.a. grydelapper, som er hæklet som et hus, og hjemmelavede grydelapper kan man ikke få for mange af.

Jeg er så småt begyndt på forberedelserne til juletiden.

Ideerne er uendelige
Fælles for de fleste af de blogs, jeg har nævnt, er, at de har opskrifter på tøj, legetøj og udstyr til babyer og tumlinger, så der er noget at tage fat på for både nuværende og kommende mødre. Da jeg lige nu hækler meget, handler de blogs, jeg har nævnt mest om hækling, men du finder også strik på de fleste af dem, men med Google kan du selv lede videre i den store verden af kreative blogs og finder gode opskrifter og ikke mindst super inspiration til flere kreative projekter til både mand, børn, hjem og ikke mindst dig selv.

God fornøjelse!

Skrevet af:
Pia Bøgelund Ravnholt
Skribent på BabyBusiness.dk

P.S. Her snupper du opskriften på hæklede hjerter – fine til både jul og Valentine!

[ad]
By | 2017-06-18T07:39:26+00:00 oktober 24th, 2012|Kreativ, Strikkeopskrift|

2 Comments

  1. Camilla Gothen 24. oktober 2012 at 11:24 - Reply

    Sikke en dejlig artikel og godt timet, nu hvor vi går den mørke tid i møde. Jeg har længe ønsket at begynde at hækle – det ser så hyggeligt ud. Nu har jeg en god anledning til at kaste mig ud i det efter denne inspirationsartikel. Og så kan det da også være, at jeg genoptager strikningen efter mange års pause …

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.