Krise og ventetøj

Camilla, som er BabyBusiness’ 1. gangs gravide gæsteblogger, træder nu ind i æraen for ventetøj og bestemte madlyster. Og måske minus skiferie?! Jeg ved, at der er mange af jer mødre, der har været, hvor Camilla står nu. Så brug kommentarfeltet til at videregive gode råd, tips, opmuntring eller opsang! Ordet er dit.

På et toilet i Sorø
Krise. Står på et toilet i Sorø, hvor jeg er til konference. Det er lige efter frokost og jeg kan ikke knappe mine bukser. Der er simpelthen ikke plads mere. Jeg tager tilløb, trækker maven ind og får knappet bukserne. Heldigvis er der kun en time til jeg sidder ude i bilen og kan få plads igen.
Bum, bum…hvad gør man så? Har et par gamle hør busker, jeg lige kan være i. Men er verdens dårligste shopper + kan aldrig finde tid lørdag formiddag til at få sat styr på garderoben. Jeg ringer til en veninde, der har født på et par måneder siden og får lavet vores lørdags frokost aftale om til at inkludere en emergency shoppetur. Min veninde tager mig med i en butik på Østerbrogade og det er bare en kæmpe lettelse at få et par jeans på med plads til maven. Og så sidder de godt og ligner almindelige jeans fra under navlen, vel og mærke. Jeg har stort set haft dem på lige siden. Vi når også lige i Matas hvor jeg får udpeget strømpebukser, der kan holde maven. Tak tak.

Mine andre erfaringskilder (de fleste af mine veninder har børn) siger samstemmigt at det bedste ventetøj er det, der ikke er ventetøj. Jeg har bare ikke lange, rummelige toppe og bluser, eller lavtaljede bukser. Finder dog et par kjoler i skabet, der har plads til maven. Og så får jeg våget mig ind i endnu en ventetøjsbutik og får hamstret en top og en nederdel, så jeg kan klare mig indtil videre. Tror bare, at det kom som en overraskelse, at det allerede i uge 10 var nødvendigt med mere plads. Det er også mærkeligt at kunne pakke det meste af ens tøj væk fordi ens kropsform ændrer sig med raketfart.

10 ugers gravid

Topmave eller gravid?
Faktisk er det en lidt træls tid. Jeg ser mest ud som om jeg har spist mig en ordentlig topmave til. Hvilket de fleste også givetvis tror, at jeg har. På den anden side ville det også være ret pinligt at spørge om jeg er gravid, hvis jeg nu rent faktisk bare har haft fingrene lidt dybt i kagedåsen.

Men det har jeg ikke! Efter kl 14 mister jeg al lyst til mad, der ikke er frugt, æblegrød, yoghurt eller lign.. Min kæreste har opgivet at købe ind til middagsmad, for jeg ved først ved seks-tiden hvad jeg kan overskue at spise. Til gengæld ved min krop så ret præcist hvad dagens menu skal være. Og andet kan ikke komme på tale. I går; svensk pølseret. I forgårs; æblemos og kartoffelmos!! Dagen før; pizza med kartoffel. Jeg sagde kartoffel. Nej. Det skal være kartoffel. Fat det!!!

Kan heller ikke drikke kaffe længere – suk, livets kilde tørrer ind. Lidt det samme med grøntsager. Vil helst have frugt, kød og før kl 14 brød, ost og havregryn. Min stakkels kæreste.

Nå, men jeg kaster ikke op. Tak for det. Kvalme kan holdes nede ved konstant småspisning…..indtil kl 14. Dårlig smag i munden kureres med syrlige bolsjer.

Det er mest det med trætheden. Alderdomshjem-træthed. Ender tit med at måtte tage en lur med hovedet på tastaturet der ved 3-tiden. Og falder for det meste i søvn på sofaen ved otte-tiden. Ikke mit sædvanlige jeg.

Som Maude fra Matador
Alex forstår det ikke helt. Han synes jeg burde være glad. Forleden dag forslog han endda forsigtigt, at det måske ville gå bedre hvis jeg så lidt positivt på det. (læs: tag dig sammen!). Det var nok et dårligt forslag. Det var meget tæt på, at jeg havde pandet ham en. I stedet forsvandt jeg stortudende ind i seng. Heller ikke mit sædvanlige jeg.

Ugen forinden havde vi haft storkrise over den bi-årlige familieskiferie med Alex’ familie. Den er planlagt i juleferien. For min skyld. Alligevel bliver jeg i tvivl, om jeg overhovedet kan stå på ski på det tidspunkt endsige være i et sæt skitøj. Alex bliver utålmodig. Nu skal jeg beslutte om jeg vil med eller ej. Jeg bliver ked af det. Har ikke lyst til at sidde i en lejlighed i Italien i 8 dage og strikke børnetøj. Alex mor er læge. Hun mener ikke at det er noget problem. Men på den anden side så havde hun også stillet en flaske vin i køleskabet til mig, da jeg kom og overnattede på vej til Jylland en dag de ikke var hjemme…sååååå. Det hele ender med at jeg står og skiftevis stortuder, tramper i gulvet og skælder ud på Alex. Til sidst kommer han hen, holder mig og siger helt forundret: ”Men skat, du er jo helt fra den.” JAAAAA. Jeg er helt fra den. Men ender alligevel med at tage med.

Det er faktisk ret synd for ham. For jeg tror han virkelig glæder sig. Og så har han bare sådan en bittermås som kæreste. Jeg glæder mig overhovedet ikke. Jeg har kvalme, er træt og jeg kan se frem til noget, der gør lige så ondt, som at få skåret fingeren af langsomt uden bedøvelse, efterfulgt af måneder uden søvn, smadrede bryster og smadret underliv. Hurraaaaa….

Håber det er blevet bedre til næste gang.

/Camilla

Kender du JuniorBusiness.dk? Min blog for børn mellem 3 og 10 år. Tilmeld dig JuniorBusiness Nyhedsbrev. Du er meget velkommen!