Varme bade, lattergas, akupunktur eller epiduralblokade. Der er stor forskel på, hvor ofte førstegangsfødende på landets hospitaler får en epiduralblokade – altså en lokalbedøvelse i rygmarven, der mindsker smerten betydeligt under veerne.
På Hvidovre Hospital fik hele 44,5 procent af de førstegangsfødende kvinder i 2008 en epiduralblokade.
På Bornholm var det kun én procent, skriver Urban.
Læs hele nyheden på DR.dk
Hvor bor du, og hvad fik du af smertestillende undervejs? Om noget? Skriv i kommentarfeltet tak!
Relaterede artikler
-
Boganmeldelse: Lykken findes – 10 kvinder fortæller ærligt om at føde
Her på BabyBusiness.dk har vi været så heldige at få bibliotekar Julie Arndrup til at anmelde “Lykken findes – 10 … Læs resten
-
“Hjælp vi skal føde” på DR – din og min anmeldelse af afsnit 2
Tirsdag er TV-aften for mig. I hvert fald de seks tirsdage, hvor DR Dokumentar sender “Hjælp vi skal føde”. Første … Læs resten
-
Gener efter fødsel – bristninger og smerte
Jeg irriterer helt givet nogle af jer læsere rigitig meget, fordi jeg har udråbt mig selv til altid at være … Læs resten
-
“Hjælp vi skal føde” på DR – giv din anmeldelse af afsnit 1
Så er vi i gang. DR dokumentarserien Hjælp vi skal føde starter med skrig og skrål. Så er scenen sat, … Læs resten
-
Kvinder som ser ned på barnløse
I går var det kvindernes kampdag, og det fik Ida Jeng til at skrive en god og tankevækkende (og skræmmende, … Læs resten
-
Ny trend: “Rigtige” kvinder er på deltid
På www.jp.dk kan du læse en artikel om en amerikansk undersøgelse, der peger på, at “rigtige” kvinder går på deltid, … Læs resten
-
7 gode julegaver til kvinder
Jeg har lige fundet 7 gode gaver. Til mig. Og dig! Måske du kan lade dig inspirere – om ikke … Læs resten
Jeg fødte mit første barn på Riget i lørdags. Guldklumpen lå i underkropsstilling, men jeg ville gerne føde hende vaginalt og med så lidt smertestillende som muligt. Fødslen varede 7 timer og var en fantastisk oplevelse, trods at der fra start var blot mellem 45 sek og halvandet minut mellem mine veer! Det gjorde vanvittig ondt men jeg fødte uden nogen som helst form for smertelindring. Jeg havde slet ikke lyst til noget i fødslen – ville bare have lov til at arbejde med min vejrtrækning og gå ind i mig selv.
Men jeg havde ikke været så rolig og født uden smertelindring hvis ikke min mand og jeg havde gået til fødselsforberedelse på APA. Jeg brugte rigtig meget derfra, inkl. vejrtrækningtenikker under veer, gispeåndedræt, muskeltræning til pressefasen, bevægelse og massage til at få barnet til at synke ned i bækkenet mv. Kan varmt anbefales
Jeg fødte på Riget og fik bistik, pupendus-blokade og ilt. Det første jeg sagde da jeg kom ind på fødegangen var, at jeg gerne ville have en epidural-blokade. Den fik jeg aldrig. Da vi endelig nåede dertil, hvor det var muligt, sagde jordmoderen at jeg snart var i mål. Men så stod min datter fast i bækkenet i længere tid end beregnet, og fødslen trak ud. Ingen kunne jo vide at mit bækken var for smalt. Det sammen med et ve-drop der konstant blev skruet op for, synes jeg, at fødslen var et rent smertehelvede. Med en ny fødsel på vej til sommer, hvor babyen højst sandsynligt igen vil stå fast i bækkenet vil jeg denne gang insistere på bedre smertelindring, og ellers vil jeg ønske et kejsersnit (med de mange ulemper det også medfører).
bor i Århus og fødte mit første barn på Skejby, med akupunktur og badekar. forsøgte mig også med lattergas, men jordemoderen konfiskerede den straks igen, jeg var åbenbart lidt for glad for den.
synes alt i alt at fødslen gik meget godt, selvom det da gjorde modbydeligt ondt. forestiller mig et lignende forløb når jeg skal føde igen om en måneds tid. dog helst lidt hurtigere, sidste gang tog det 13 timer og det er laaaang tid at have ondt. men var især bagefter rigtig glad for at have undgået epiduralblokaden.
Jeg fødte først gang på Hvidovre – uden smertestilende. Det var der simpelthen ikke tid til. Jeg havde inden fødslen ikke gjort mig nogle tanker om jeg skulle have sm.stillende eller ej. Jeg tror ikke jeg var særligt informeret om hvilke valgmuligheder jeg havde, og derfor egentlig bare tænkte at det måtte jeg finde ud af når jeg nåede der til. Min første fødsel var hæslig…..til mit held varede den meget kort tid – 2½ time fra aller først ve til min datter var ude. Ikke en gang da jeg blev klippet fik jeg bedøvelse – hun havde det skidt og skulle bare ud…det kom hun også
Da jeg så fødte anden gang var det også uden sm.stillende. Denne gang på Bornholms hospital. En helt fantastisk stille og rolig fødsel der to ca 7-8 timer fra start til slut. Jeg havde meget mere kontrol over mig selv, veerne og selve fødslen. Super godt! Nu venter jeg mit 3. barn og hun skal fødes hjemme (på Bornholm) – uden sm.stillende 
Fødte på Frederiksberg, og da jeg endelig nåede ind på en fødestue, hoppede jeg i et badekar og var der i under en time, så var hun ude. Det gik meget stærkt, gjorde meget ondt, og var en fantastisk oplevelse. Inden havde jeg besluttet at tage det som det kom, men ville helst klare det uden andet end naturlig smertelindring som vand, og det gik heldigvis
Jeg tror at det rigtig meget handler om, at fødselsforberedelsen og jordemoderbesøgene er så dårlige og effektiviserede her i storbyen, at det gør mange førstegangsfødende usikre på deres egen krops formåen og de forestående smerter. Det tror jeg spiller ind på forholdet til de smertestillende midler…
Jeg skal selv føde her en af dagene og er meget spændt på det. Har besluttet mig for ikke at få smertestillende og føde naturligt – men er også klar over, at alt kan ændre sig, når jeg ligger der. Så jeg må jo se, om mine intentioner holder.
I hvert fald kan jeg sige, at jeg har haft brug for at læse en masse beroligende literatur og lytte til beroligende fødselshypnose, for at finde lidt ro omkring den ellers meget uvirkelige oplevelse, som fødslen bliver uden passende forberedelse fra beroligende og erfarne fagpersoner.
Jeg kunne godt savne en fødselsforberedelse, hvor vi bliver guidet meget mere i smertehåndtering og ikke kun i menukortet over smertestillende.
Jeg har selv fået akupunktur, som jeg slet ikke synes var effektivt og så har jeg gjort brug af bi-stik (lokale saltvandsindsprøjtninger), som jeg synes virkede godt for mig.
Jeg bor på Østerbro, fødte på Riget og havde besluttet mig for, at akupunktur, lattergas og måske steriltvandspapler (?) var min foretrukne form for smertelindring. Det var så INDEN, jeg fik veer, jeg havde truffet den beslutning. Da jeg krabbede mig rundt om Rigshospitalet med psykopat-veer (parkerede ved en låst indgang og måtte gå hele vejen rundt – av!), ville jeg gladeligt have taget imod en hvilken som helst form for smertelindring – epidural, morfin, et slag med en kølle, you name it. Jeg fik dog ingen af delene – fødslen var så nært forestående, da jeg kom på Riget, at jeg fik at vide, at jeg kunne få “ilt og rød saftevand”, da jeg spurgte, hvad de kunne give mig for at dæmpe smerterne.
NU er jeg glad nok for, at jeg ikke fik noget smertestillende, men jeg havde jo heller ikke rigtigt noget valg, og det skyldtes jo også udelukkende, at jeg havde en hurtig og nem fødsel. Skulle der komme en evt. næste gang, kan det jo være, at den bliver mere langstrakt, og at der så rent faktisk bliver tid til at proppe mig i et kar eller give mig akupunktur og/eller en blokade. Og så kan jeg ikke love, at jeg ville sige nej tak
Men nu ved jeg i det mindste, at det (jeg) kan lade sig gøre at føde uden smertestillende, og så må vi se, om jeg kan huske det, hvis der bliver en næste gang…
Jeg fødte på Frederiksberg Hospital og fødte uden brug af smertestillende. Jeg sad i et badekar det meste af tiden på hospitalet og ville vældig gerne have haft noget mere smertestillende. Men veerne kom uden pause, så jeg havde ikke overskud til, at der blev givet fx akupunktur og jeg kunne heller ikke nå at få epiduralblokade.
Da jeg “kun” lå 2-3 timer med rigtig svære veer, synes jeg efterfølgende det var fint at undvære smertestillende. Havde det varet i meget længere tid ville jeg helt klart have bedt om en epiduralblokade, da det gjorde sørens ondt.
Hvis jeg skulle have et lignende forløb næste gang, ville jeg fravælge en blokade.
Jeg fødte på Hillerød og havde ikke besluttet noget som helst omkring smertestillende inden fødslen. Havde ikke nogen stærk overbevisning om det ene eller det andet – tænkte jeg ville tage det som det kom. Første gang ved man jo ikke hvad der egentlig skal ske sådan undervejs.
Jeg var inden fødslen blevet præsenteret for det lange menukort med smertestillende muligheder. Men det eneste jeg fik lattergas – snusede det så til gengæld ind som var jeg besat. Gjorde ellers undervejs opmærksom på at jeg ikke var kræsen udi smertestillende.
Det var tydeligt at jordmoderen ikke mente det var nødvendigt med en blokade eller andet smertestillende. Hun belærte mig endda om at jeg kun måtte snuse lattergassen UNDER en ve – ikke mellem. Hun sagde at de ikke kunne nå at give mig en blokade – og det gik også stærkt uden at være dramatisk – tog 5½ time fra første ve til baby var ude.
Hvis jeg er så heldig at skulle blive gravid igen, vil jeg gøre som sidst – se hvad der sker. Det gjorde MEGAondt. Men det var ikke så slemt så jeg havde troet med de historier jeg havde hørt inden. Jeg vil hellere føde en gang til uden smertestillende end opstarte amning