Kvinder som ser ned på barnløse

I går var det kvindernes kampdag, og det fik Ida Jeng til at skrive en god og tankevækkende (og skræmmende, synes jeg…) artikel på Politiken.dk.

“Der findes et særligt sted i helvede for kvinder, som ser ned på kvinder uden børn. Når det kommer til barnløshed, er kvinder hinanden værst,” skriver Ida Jeng.

Kvindernes kampdag

Tag og læs artiklen. Det er hurtigt gjort, og giver lige en god påmindelse om, at lykken for alle ikke nødvendigvis er at få børn. Og ve de kvinder, som fordømmer, og maser deres familielykke ned over de kvinder, der “mangler” den.

Læs et uddrag af Idas artikel her:

Mater Dentata
Der findes et navn for kvinder, som ser ned på kvinder uden børn – Mater Dentata. Den Tandede Mor. Det kalder jeg kvinden, som bider af kvinder uden børn. Hvis man skulle sætte tingene lidt på spidsen, kunne en karakteristik af Mater Dentata se sådan ud:

Mater Dentata er glad for sine to drømmebørn Dikke-dik og Dikke-dak, som blev født helt efter bogen. Uden komplikationer. Ren heteroseksuel happiness. Mater Dentata er en form for moderskabets Djengis Khan og trives bedst, når hun kan få lov at fortælle andre kvinder, at de ikke helt forstår livet, fordi de ikke selv har børn. Uanset om barnløsheden er frivillig eller ej.

Ofte møder man Mater Dentata til en fætter-kusine-fest, en venindekomsammen, en parmiddag eller en kaffeaftale, som egentlig skulle have været hyggelig. I samfundet definerer vi kvinder ud fra evnen til at få børn. Derfor er det ikke unormalt med stikpiller som: 1) ”Før jeg fik lille Dikke-dik forstod jeg ingenting” og 2) ”Det forstår du, når du engang selv får børn” (et kort, som Mater Dentata trækker i øst og vest, selv når samtalen handler om et helt tredje emne som fx politik).

Læs hele artiklen på Politiken.dk

Gys! Findes den slags kvinder virkelig? Selvfølgelig gør de det. Jeg kan da også kende mig selv mht. til at se livet anderledes…

Hvornår er du en Mater Dentata?

Hvornår har en Mater Dentata virkelig hidset dig op eller gjort dig ked af det?!

Er der venner/familie, som du ikke længere ser, alene fordi de har/har ikke børn?

Giv dine eksempler neden for! Jeg vil supergerne høre om jeres oplevelser, så smid en kommentar!

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


1 kommentar

  1. Ulla Thomsen |

    Den “frelste” ikke Mater Dentata

    Det er lige så nedbrydende for min dmokratiske sans at møde en Ikke-mater dentata som at møde en MD.
    MD er der her så mange der giver et bud på.
    Men hvad med alle de harske bemærkninger fra vosksne uden børn
    (frivilligt-ufrivilligt) som altid er så kloge på, hvordan børn skal opføre sig (ingen støj, intet møg, ingen lugt) og på arbejdspladsen: Nå har han/hun nu igen barn sygt, omsorgsda – skal de nu igen gå før mødet er færdigt for at hente børn (nogle møder er så lange, at børnehave og dagpleje lukker før de andre får diskuteret færdig)
    de deltager aldrig i sociale sammenkomster pga. børnene.
    Jeg opfatter bestemt ikke vores samfund som altid børnevenligt. Dog må det siges til denne gruppes forsvar, at der findes børn, som kunne trænge til en “fornuftig afretning” – så de ikke domunerer alle sammenhænge. Derfor For freslte – nej tak
    for restriktive – nej tak

    v.h.
    Ulla

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.