Babyer og tumlinge får meget tidligt grundlagt deres kostvaner. De kan naturligvis ændres undervejs, men lige nu er det dig som forælder, der har hele ansvaret for at dine børn får nogle gode kostvaner fra starten af. Og det kan godt være en hård affære. Nogle kæmper med at få deres babyer til at spise forskellige sager, og man kan blive helt udmattet over bare at tænke på hvad baby nu skal have at spise. Hvad har hun/han brug for, spiser barnet nu varieret nok, hvis han ikke kan lide det, hvad gør vi så osv. Andre synes det er ligetil.
Her får du nogle gode råd til hvad det egentlig vil sige at spise sundt og varieret, og lur mig om det du gør nok alligevel er godt nok.
Varieret mad indeholder produkter fra forskellige kategorier, og du kan med fordel følge Hjerteforeningens kostråd – også til dit barn:
8 GODE KOSTRÅD DU KAN FØLGE BARN SOM VOKSEN
1. Spis meget brød og gryn – og vælg især brød med mange kostfibre, mindst 5 g. per 100 g hvis det drejer som om hvedebrød, og mindst 8 g per 100 g hvis vi taler om rugbrød
2. Giv dit barn frugt og mange grøntsager hver dag – i alt ca. 400 g. Det kan fx være et lille glas frugt- og eller grøntsagsjuice til morgenmaden, 1 gulerod til frokost, frugt i både om eftermiddagen og lidt kogte eller rå grønsager til aften
3. Spis kartofler, ris eller pasta hver dag
4. Spis ofte fisk og fiskepålæg og vælg forskellige slags
5. Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold. Det vil sige vælg let-, mini- kærne- eller skummetmælk og ost med højst 18 g fedt per 100 g (30+) Men husk nu at følge sundhedsplejerskernes råd og giv dit barn sødmælk op til 12 måneders alderen.
6. Spar på fedtet – og anvend olie, flydende margarine, plantemargarine eller minarine. (Til babyer er der ingen grund til at “spare” på fedtet)
7. Spar på sukkeret – drik kun lidt sodavand og saft og gem slikket til særlige lejligheder, fx fredagshygge – og spar på saltet
8. Sørg for at dit barn bevæger sig hver dag. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive mindst en time om dagen.
Kilde: Rumlerikkerne.dk
Er dit barn kræsent?
Det er meget almindeligt, at barnet i en periode foretrækker én slags mad. Måske vil det i en periode kun spise kartofler og slet ikke kød til aftensmaden. Hvis barnet i løbet af en uge også spiser anden mad end kartofler, fx frugt, grønt, gryn, grød eller fisk er der ingen grund til bekymring. Hvis dit barn ikke vil spise noget nyt mad du serverer for ham/hende, så husk at det er helt ok. Barnet oplever en helt ny smag, og skal sikkert bare vende sig til den. Prøv at servér samme mad igen en dag eller to efter, og ikke i store mængder. Lad barnet smage lidt, og servér det før favoritmaden kommer på bordet. Opgiver man at få barnet til at prøve noget nyt, og accepterer man blot at hun/han ikke vil have noget andet end f.eks. pasta og gulerødder, så lægger man grundlaget for en kræsenhed. Dermed ikke at du skal tvinge barnet til at spise noget. Det handler om at finde en fin mellemvej, og præsentere den nye mad for barnet med ro og en positiv indstilling.
En fornemmelse for mæthed
Alle har oplevet et lille barn på 1½-2 år, der beder om mere at spise. Forældre siger værsgo, og barnet øser
meget op på tallerkenen. Man siger måske til barnet: ”Er du sikker på, at du kan spise alt det?”, og barnet svarer naturligvis ja, fordi det stadig har fornemmelsen af, hvor dejligt maden smagte. Barnet tager en mundfuld eller to, og så sætter fornemmelsen af at være mæt ind – som lyn fra en klar himmel. Forældre kan føle sig meget provokeret af dette, og mange børn får desværre stadig at vide, at de skal spise det op, som de selv har øst op. På denne måde frarøver vi dem, et vigtigt værktøj til brug ved hvert måltid: Nemlig at turde stole på, at den fornemmelse der sætter ind, er ensbetydende med at man er mæt nu.
Kilde: Barnekost.dk
Bøger med opskrifter på babymad:

Sund Mad til Baby
Opskrifterne er nemme og lette at gå til (børnefamilier har jo ikke særlig meget tid!) og bogen er illustreret med lækre helsides fotos af maden og dem, der nyder den.
Du bliver logisk ført fra den første mos over pastaen til familieretter som ovnbagt laks og beuf bourguignon. Maden er sund, men bogen er ikke fanatisk. Der er også opskrifter på chokoladedessert, muffins og sommerbær-is.
Det hele indledes af generelle informationer om, hvad dit lille barn har brug for og kan tåle på forskellige stadier, og hvordan du nemmest og lækrest får ham/hende til at spise det. Vitaminer og mineraler gennemgås grundigt i overskuelige skemaer.
Køb den for 199 kr. hos Saxo.com

Det er sjovt at lave mad
“Det er sjovt at lave mad med Hjerteforeningen” giver 30 bud på sund og indbydende mad til børnefamiliens madpakker, mellemmåltider, aftensmad, bagværk mm.
Sunde vaner grundlægges tidligt i barndommen. Når børn er med til at lave mad, får de større lyst til at smage noget nyt, de lærer forskellige råvarer at kende og får mod på at lave sund mad.
Opskrifterne har nemme trin-for-trin vejledninger, som børn kan følge. Der er inspiration til leg med mange af retterne, fx er de bagte kartofler pyntet som mus, og tomatsuppen har spindelvæv af creme fraiche.
79 kr. hos Hjerteforeningen



