Lærerigt legetøj – og god kundeservice fra Abc-leg.dk!

Bestilte på den næstsidste dag i marts et pc-spil med Bamse og Kylling til Alberte hos Abc-leg. Jeg modtog det først i dag (14 dage senere – dog har der i dette tidsrum også været påske). Det lyder som lang ventetid, men trods det sidder jeg med et stort smil, for kundeservicen fra Abc-leg har været enestående.

Bamse og kylling som pc-spil for de mindste.

I ventetiden fik jeg mail fra Abc-leg, at spillet endnu ikke var afsendt, fordi der var ventetid fra leverandørens side. Hvis jeg ønsker at annullere købet kan det let lade sig gøre via en mail, skrev Abe-leg. Rart at blive informeret – uden selv at have rykket for det. Oftest møder jeg larmende tavshed fra en webshop, hvis leveringstiden er længere end forventet.

Jeg modtager endnu to mail fra Abc-leg inden spillet i dag dukker op. Den ene mail fortæller mig, at jeg får spillet til ½ pris pga. ventetiden og sidste mail fortæller mig, at nu er spillet afsendt incl. kraftigt prisnedslag samt en børne-mus + musemåtte. Det vakte lykke hos Alberte, da hun åbnede pakken med Bamse-spil, mus og musemåtte i dag! Og jeg jeg var også glad for den personlige hilsen til mig. Der er intet som god kundeservice! Og et lykkeligt barn naturligvis. Kan kun videregive mine bedste anbefalinger af Abc-leg.
Dalmatiner mus til de mindste

Lærerigt legetøj
En ting er god kundeservice, men Abc-leg har også et fantastisk udvalg af legetøj, der udfordrer børn på deres præmisser. Udvalget er bredt, og sitet er overskueligt opbygget. Legetøjet er inddelt efter 0-3 år, 3-6 år og 6-10 år.

Derudover flere forskellige emner. Bl.a. pc-spil til børn i børnehavealderen. Jeg har i ingen anden web-butik set så stort et udvalg af lærerige pc-spil til børn.

For babyer er der mange gode ting, som stimulerer syn (eks. forskellige billedkort), hørelse (musik) og følesans (bøger med pels etc.). Erfaring viser at hvis man både visuelt ser og rører, fremmer det sproget da det lagres hurtigere i hukommelsen.

Følebog for de mindste.

For skolebørn er der alverdens produkter, som understøtter dit barns udvikling lige fra det at læse, regne, gangetabellen, stave, almen viden, lære andre sprog og meget mere.

Sjove bøger, der undstøtter skolearbejdet.

Kig forbi hos Abcleg.dk, og gør din egen erfaring. Jeg hører gerne anmeldelser af diverse produkter.

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


4 kommentarer

  1. Jeanne |

    Hej Karen

    Tillykke med din lille – forholdsvis nye – datter og tak for dine gode anbefalinger.
    De fik mig til at samle fokus på nogle få af de mange tilbud der er. Jeg har netop ingen intensioner om, at kaste penge ud på store mængder legetøj – er helt enig i, at det både er dyrt og sikkert også unødvendigt. Og sovetid er … SOVE-tid.

    De bedste hilsener fra
    Jeanne

  2. Tak for din kommentar! Altid rart med gode anbefalinger. :-)

    Jeg er helt enig i at sovetid skal være tid for ro og minus alverdens indtryk. Det skal være muligt at få ro i hovedet! Kunne heller aldrig finde på at lade mit barn falde i søvn til (selv søvndyssende) musik eller senere hen en læse-højt-bog på cd… Børn skal ikke stimuleres konstant er min klare holdning.

    Mange hilsner

    Anette

  3. Karen |

    Hej Babybusiness Jeanne

    Jeg har en datter på 8 uger (min første) og ja det er fantastisk hvad man kan få af dejligt legetøj. Jeg indrømmer blankt at halvdelen af fornøjelsen for mig, er at jeg føler mig som et barn igen, når jeg falder over noget lækkert legetøj ;-)

    Jeg kan anbefale http://www.klodsmajor.dk som udover at have et fantastisk udvalg af kvalitetslegetøj også har en fantastisk indbydende og velfungerende hjemmeside. Dertil kommer en rigtig god service fra ejeren Susanne som rent faktisk er til at komme i kontakt med når man ringer. Som du skriver kan netbutikker nogle gange godt føles lidt tomme men her var der respons med det samme.
    Jeg bestilte en bilibo: http://www.klodsmajor.dk/bilibo/bilibo-gul.nsa som jeg fik pakket lækkert ind til gave og en uro med klatreaber til min egen datter: http://www.klodsmajor.dk/babyleg/mobiles-klatreaber.nsa

    Min datters yndlingslejetøj ligenu er en stiv stofbog (som vi har lånt – TAK Julie) Den har vi stående på ryggen af sofaen, så hun kan kigge i den når hun sidder på skulderen af os i sofaen. Den gør stor lykke fordi den har simple tegninger i farverne sort, hvid og rød som er de første farver baby kan se og skelne.
    Derudover er hun glad for en bøjle med 3 figurer hun kan slå til (Tiny Love take along arch – Findes hos Babysam/Jalsøe). Bøjlen er genial fordi den kan flyttes fra vuggen til barnevognen hvor den klipses fast på siderne. Hun er netop begyndt at slå ud efter figurerne så det er et hit!
    Mit råd er at lade være med at købe (for meget) legetøj før barnet er født da man rent faktisk kan klare sig med meget få ting i starten og siden optrappe ;-) Og legetøj kan jo være ret dyrt så det er ærgerligt at bruge for mange penge i starten – men find evt. et par få gode stykker legetøj og lad for guds skyld være med at dynge barenvognen (og vuggen for den sags skyld) til med legetøj. Jeg tror på at børn har godt af at få ro til at sove og dvs. ikke for mange indtryk i form af rangler og barnevognskæder mv.

    Mvh Karen

  4. Jeanne |

    Vi venter vores første barn og vil, som alle andre, gerne gøre alt det rigtige. Herunder give det legetøj der er stimulerende for alderen.
    Og der er jo nok at vælge mellem. Faktisk så meget, at det er svært at vælge.

    Er der nogle der har gode og mindre gode erfaringer med legetøj der stimulerer en baby i dens første år?
    Jeg hører gerne om både godt legetøj og legetøj der har været “penge ud af vinduet”.

    På forhånd tak :-)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.